Lidt royal har man vel lov til at være

Reklame | Magasin

Annonce – Har du en særlig begivenhed, som du skal finde et helt særligt outfit til? Lingeri, der passer til din krop? Eller mangler du hjælp til at finde den rigtige duft? Så kom ind i Magasin, hvor deres dygtige personlige shoppere står klar til at forkæle dig med personlig styling af tøj fra inderst til yderst og personlige duftgarderober – helt gratis!

I Magasin i Aalborg kan du møde tre passionerede personlige shoppere, som hver dag arbejder for at gøre kundeoplevelsen til noget helt særligt. Line, Pernille og Ida står gratis til rådighed for at hjælpe dig med at optimere din stil fra inderst til yderst.

Det hele finder sted i Magasins hyggelige Personlige Shopper-suiter, som er placeret på 1. sal i Magasin. Suiterne danner den private ramme om din oplevelse, når du online booker én times personlig rådgivning med enten Line, Pernille, eller Ida.

Det er desuden muligt at booke tre sammenhængende timer, og stylingen er både mulig for mænd, kvinder samt små grupper på op til tre personer.

Læn dig tilbage og lad dig forkæle

Inden du møder op, har du udfyldt et spørgeskema online. Line spørger blandt andet ind til din personlige stil, hvad du mangler i din garderobe, og hvad du søger rådgivning til. Hun kan også finde på at ringe dig op inden stylingen for at få uddybet nogle af spørgsmålene. Den grundige forberedelse gør, at hun på forhånd har fundet tøj frem til, du ankommer. Du kan altså bare læne dig tilbage og lade dig forkæle, mens Line præsenterer dig for sine forslag. På samme måde skal du også udfylde et skema til Pernille, inden du kommer ind i hendes lingeri-univers, men også til Ida inden hun skal udvælge din duftgarderobe.

Få din personlige duftgarderobe

Med et stort smil eskorterer Ida mig ned i beauty-afdelingen, hvor parfumerne bugner fra væg til væg. Ida er uddannet hos hos den anerkendte perfumør Linda Ladenberg og har fem års erfaring som duftspecialist. Hun kender alt om duftenes molekylære opbygning, samt hvilke noter dufte består af. Med den viden kan hun hjælpe dig med at fortolke din personlige stil.

– Jeg arbejder med konceptet: Duftgarderoben, hvor jeg sammensætter en serie af dufte, der kan matche, de ønsker du har til forskellige stemninger i dit liv. Et ønske kan for eksempel være, at du gerne vil have en ny efterårsduft til arbejdet, og at du gerne vil virke åben og tillidsfuld, fortæller Ida.

Hun spørger til mine favoritdufte; hvordan jeg gerne vil føle mig, når jeg tager duften på, om den skal bruges til en speciel anledning. Positive duftassociationer kan også danne basen for din næste duft. Husker du for eksempel en bestemt ferie, og får den dig til at tænke på strand, kokos fra sololien og eksotiske frugter fra cocktailen – er det disse duftindtryk, du kan nævne for Ida.

Lidt flovt må jeg erkende, at jeg har brugt den samme duft i over 15 år.

– Det er helt normalt, at mange har brugt den samme duft i mange år, det vil jeg dog gerne udfordre, fortæller Ida opmærksomt.

I fællesskab finder vi frem til, at jeg gerne vil have tre dufte i min garderobe. Én frisk og citrusagtig duft, der skal være opkvikkende og til hverdagsbrug. Én der er mere elegant og kraftig, til når jeg har vigtige møder samt én der er mørk, kompleks og dyb, som kan bruges til fest.

Sæt et statement med din duft

Jeg nævner nogle dufte, som jeg synes om bl.a.: green tea, moskus og bergamotte. Med de keywords vimser Ida effektivt fra hylde til hylde, og kommer hurtigt tilbage med to serier bestående af både herre- og damedufte. Ida vil gerne have mig ud af min komfortzone og dufte til noget nyt.

– Jeg kan godt lide at finde nogle afstikkere, ofte er det dem som kunderne vælger, fortæller Ida.

Som en overraskelse, har Ida to herredufte med i sit udvalg.

– Modige kvinder kan sagtens bære herredufte. Det sætter et statement, smiler Ida.

Top, hjerte og bund

Ud over alkohol består en parfume af æteriske olier og aromastoffer. Man deler en duft ind i topnoter, hjertenoter og bundnoter, som indikerer duftmolekylernes vægt. Vægten har betydning for, hvor længe de bliver på huden.

Hvor topnoterne – de mindste og letteste som for eksempel citrus og lette blomster, er de første, du kan dufte, og de første, der fordamper, forbliver hjertenoterne (de tungere blomster) og bundnoterne (træ- og lædernoterne) længere på din hud.

Havde aldrig selv fundet frem til det udvalg

Ud fra Idas forslag, dufter jeg mig frem til fire favoritter. Havde jeg støvet alene rundt, var jeg aldrig fundet frem til det udvalg. Da dufte arbejder med huden, får jeg fire duftprøver med mig hjem, som jeg kan gå og nyde – inden jeg helt beslutter mig for hvilke nye dufte, der skal supplere min duftgarderobe.

Tip fra Ida

Spray et pust bag dit ene øre (hvor du er varmest) samt et på hvert håndled hvor pulsen banker (gnid ikke håndled sammen, så ødelæg ges molekylerne) og giv derefter parfumen tid til at virke.

At blive klædt på – på ny

Efter at have duftet og nydt Idas rådgivning henter Line mig med op i den personlige suite. Line har mange års erfaring som personlig stylist.

– Jeg har altid brændt for den personlige styling. Det er et drømmejob at skulle leve mig ind i andres liv og hjælpe dem med at se sig selv på en ny måde, fortæller Line.

Suiten ligger tilbagetrukket fra shoppingområdet, og er hyggeligt indrettet i en mande- og kvindeafdeling. I kvindeafdelingen er indretningen feminin og afslappet. Det første mine øjne falder på er et par stilletter. Jeg har specifikt sagt, at jeg ikke er vild med stiletter, men Line får mig overbevist om at prøve, mens hun putter mig i nogle meget stramme bukser, jeg aldrig ville have taget ned fra hylden.

– Jeg udfordrer altid mine kunder og forsøger at vise dem, at de sagtens kan bære andre snit, end de selv tror. Ved at sætte tøjet anderledes, kan hele looket ændres. Jeg synes, det er helt magisk at opleve, når kunderne ser sig selv på en ny måde, afslutter Line.

Uhhhha… undertøj!

I lingeriafdelingen møder jeg Pernille. Hun har 25 års erfaring fra lingeribranchen og er varm og imødekommende.

– Jeg går meget op i at lytte efter dine behov. En bh kan rigtig mange ting, men hvad der er vigtigst er, at den gør det, som du har behov for, fortæller Pernille og fortsætter:

– Der er rigtig mange kvinder, som går rundt i de samme få bh‘er året rundt. Derfor er det endnu vigtigere, at de sidder korrekt, for en forkert størrelse skål eller ikke justerede stropper kan give både ryg- smerter, ubehag og hovedpine.

Bh‘er findes i op til 56 forskellige størrelser, og man kan ikke regne med at være den samme størrelse skål eller omkreds i alle mærker, så det kan være svært at finde den rigtige

– Det er derfor, I skal komme til servicetjek hos mig, fortæller hun smilende.

Book tid via hjemmesiden og få mandagsrabat!

Det bedste ved det hele er, at du bare kan booke pigernes service igen næste gang, du har brug for hjælp. Alt er gratis og en del af Magasins personlige services. Hvis du har Magasins Goodie app (downloades via appstore), kan du booke en styling om mandagen og få 10% besparelse på dine køb.

Du kan booke en tid online her: www.magasin.dk/book