– Man skal gå hjem med følelsen af, at det hele nok skal gå.
Annonce – Instruktør Minna Johanneson er kvinden, der realiserer Teater Nordkrafts vision om en hyldest til Jomfru Ane Gade i et livsbekræftende, komisk og action packed stykke teater
Svenskfødte Minna Johanneson flyttede til Aalborg i 2011 og regnede egentlig kun med, at det skulle være et toårigt ophold. Men teaterinstruktøren slog rod i byen, og de to år er foreløbig blevet til otte.
– Aalborg er en fantastisk by – en åben og varm by, og myten om de tillukkede nordjyder kan jeg slet ikke genkende. Man har en særlig tillid til hinanden, og jeg føler mig tryg og godt tilpas i Aalborg. Derfor skal mine børn vokse op her, siger hun.
Plads til uventede fuckups
Noget af det, der altid har fascineret Minna Johanneson ved Aalborg, er den legendariske Jomfru Ane Gade, som hun længe gerne har villet lave teater om:
– Jeg elsker Jomfru Ane Gade. Her er højt til loftet, man kan skeje ud, fucke op og ikke mindst møde det, man ellers ikke møder i sin hverdag. Gaden er en smeltedigel af mennesker i alle aldre fra alle hjørner af samfundet – en heksekedel af forskelligheder, men samtidig et sted, hvor man som det naturligste i verden falder i snak med mennesker, der er helt anderledes end en selv. Det er her, det uventede sker – og det skal vi værne om, for det uventede er netop det, der skal til for, at vi kan udvikle os. Derfor er det også kernen i fortællingen.
Det er helt naturligt for Teater Nordkraft at bruge et stykke lokal kulturhistorie og en levende institution som Jomfru Ane Gade. En del af teaterets mission er nemlig at fortælle historier, der gennem identifikation og lokal forankring rører og flytter publikum.
FAKTA
Teater Nordkraft blev etableret i bygningen Nordkraft i 2010 som fusion af Jomfru Ane Teater og Jako-bole børneteater, og er Aalborgs lille storbyteater. Teatret har et fast ensemble på 5 skuespillere og huser Aalborg Kulturskoles TGK–undervisning og Vækstlag 9000 uafhængige unge scenekunstnere. Teatret producerer 3-5 forestillinger om året, senest OW Bunker og Dig og mig ved Daggry, som vandt Årets Reumert i 2019.
Ned i kaninhullet
Nu realiseres så visionen om et teaterstykke med Jomfru Ane Gade i hovedrollen, når Teater Nordkraft den 6. november holder premiere på ”150 meter til i morgen”.
Ligesom i historien om Alice i Eventyrland tager man som publikum en tur ned i et slags magisk kaninhul til en sand tour de force gennem Jomfru Ane Gade. Scenografien er desorienterende, og det samme er arrangementet, altså den måde, skuespillerne bevæger sig rundt på. Målet er at skabe et forvirrende og eksplosivt univers fuld af bevægelse. Publikum skal være en del af den oplevelse og mærke euforien som en transformerende kraft – ikke føle, at de sidder og kigger ind i et univers, men at de er en del af det.
Der er altid en dag i morgen
– Vi har været længe om at finde den helt rigtige titel til stykket, men tanken med ”150 meter til i morgen” er, at karaktererne har de her 150 meter gade til at forandre deres liv i. Det er det, stykket handler om, altså om de ”lifechanging moments”. Man kommer ind i Gaden i den ene ende og forlader den ud på morgenen som et nyt og andet menneske, fortæller Minna Johanneson.
– Fortællingen afspejler mit eget livssyn, nemlig at der altid er endnu en dag og endnu en chance. Uanset hvor mange chancer, man forspilder og hvor gammel, man bliver. Vi tror alle sammen, at vi gerne vil forandringen, men i virkeligheden er den afsindigt skræmmende. Derfor er det så vigtigt at komme ud af sin egen sfære og at få de nye impulser, der skubber os i en anden retning.
Alt kan ske
For at illustrere den pointe, er ”150 meter til i morgen” ikke et stykke realisme, men en fantastisk fortælling, hvor alt kan ske. Alt går i ring, og der bliver leget med tiden. I princippet udspiller hele stykket sig på én nat, men der udspilles samtidig et helt liv. Karaktererne er aldersløse og kan i princippet være 20 eller 50 år. Det er en universel historie om kærlighed, venskab og ensomhed.
– Forestillingen er en hyldest til Jomfru Ane Gade og en hyldest til at feste, uanset hvor gammel man er, eller hvor man kommer fra. Publikum kommer til at opleve et livsbekræftende kaos, en stor fest med druk, sang og musik, dans og de helt store følelser. Der er meget på spil for de fire karakterer i stykket, og selvom det er en komedie, må man gerne græde. Men målet er, at man skal gå opløftet hjem med følelsen af, at det hele nok skal gå, slutter Minna Johanneson.
