Interview med Live fra Lolland

tekst Christina Svendsen | Foto og billede Live fra Lolland/Kristina Ricken

Kvinden bag den succesfulde tegnede blog Live fra Lolland kommer en tur forbi Aalborg Hovedbibliotek torsdag aften. I den forbindelse har vi fanget hende på en mail til en snak om alt mellem himmel og jord. Hvis du endnu ikke kender Kristinas blog, så kan vi varmt anbefale et visit hos en tegnet dame i lyserød kjole, der på sjoveste vis fortæller om det charmerende ved hverdagslivet på en gård på Lolland.

Hvad gav dig i idéen til en tegnet blog?

– Jeg har haft en skreven blog i næsten 10 år. Jeg prøvede altid at fortælle sjove historier, og da de forskellige tegnede blogs begyndte at poppe op rundt omkring på nettet, så kunne jeg se, at historierne blev 100 gange sjovere, når de var illustrerede. Indtil for 3 år siden havde jeg aldrig tegnet noget som helst i hele mit liv, men jeg gik i gang med en hel almindelig mus og Paint på computeren, og så kom det ligesom derfra.

 

Hvad kan det tegnede som tekst ikke kan?

– Det kan fortælle historier på en anden måde. Nogle mennesker kan skrive røven ud af bukserne, og fortælle historier som ingen andre, men det er ikke min stærkeste side. Mine historier er som regel lidt søde og naive  det, og de har det bedst med de lidt enkle tegninger til. Det er svært at forklare præcis hvad det er det tegnede kan, men det kan ofte give en anden vinkel eller pointe i historier som måske ikke helt ville fungerer hvis de bare eksisterede som tekst.

 

Hvad kan Lolland som København og andre storbyer ikke kan?

– Åh, det kan blive en sindssygt lang liste. Jeg kan kun tale for mig selv, men efter 15 år i København, så gav det mig ro. Også ro til at finde ud af hvad det var jeg egentlig gerne ville med mit liv. Jeg havde aldrig troet at jeg hverken skulle have min egen virksomhed, eller leve af at tegne og skrive, for den sags skyld. Først et par år efter jeg flyttede herned kunne jeg se hvor hektisk – og til tider ret overfladisk – mit liv i København var. Hernede er det skide ligemeget om du har fancy sko og kommer på den rigtige kaffebar. Hernede er der ligesom mere fokus på det indre. Misforstå mig ikke, København kan en hel masse, men jeg har bare fundet ud af, at jeg egner mig bedre til at bo på landet og så besøge København og alle de ting byen rummer, end omvendt.

 

Da du selv er tilflytter fra storbyen, hvad synes du så om det ramaskrig, der har været over regeringen flytter jobs til provinsen?

– Jeg synes, at det er fint, at offentlige stillinger er fordelt over hele landet. Jeg har jo selv en kæreste, der arbejder i København og er afsted mindst 12 timer om dagen, bare for at arbejde de 8 af dem, så jeg må indrømme, at jeg synes det da også er fair at folk der bor i byen kan have langt til arbejde.
Samtidig er jeg dog også lidt træt at, at der sidder en masse mennesker der tror at de skal ’redde’ Udkantsdanmark. Jeg kender ikke nogen hernede, der ikke kan klare sig selv. Her er iværksætteri og selvstændige i stor stil. Her ER folk på overførelsesindkomster, der kan have svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, men de ER jo også i København.

 

Hvordan vil du forklare ”Live fra Lolland” for folk, der ikke kender siden?

– Live fra Lolland er en slags tegnet dagbog om mit liv som kæreste, hundemor, tilflytter, naiv, kaffedrikkende, chokoladeelskende dame på snart 36 år.

 

Du har været meget åben om din depression på bloggen. Havde du overvejelser om du ville fortælle det og hvad har reaktionen fra omverdenen været efterfølgende?

– Jeg gjorde mig selvfølgelig nogle overvejelser. Men for at være ærlig, så går jeg meget efter min mavefornemmelse, og hvis den en morgen siger, at nu er det det der skal tegnes om og det føles rigtigt, så er der ikke ret langt fra tanke til handling i min verden. Jeg havde ikke kunnet fortælle om den mens jeg var midt i den, men da jeg fortalte om den var jeg blevet mere ’normal’ i hovedet igen. Samtidig tænker jeg, at hvis det nu kan fjerne bare en lille bitte smule af den berøringsangst der er med den slags, så var det det værd. Reaktionen var meget, meget overvældende. Den første dag indlægget var oppe fik jeg næsten 50 mails, udover de som havde lagt kommentarer i indlægget. Det var helt vildt. Det var hovedsageligt fra folk der stod eller havde stået i samme situation, og kunne nikke genkendende til nogle af punkterne.
Den eneste reservation jeg havde omkring det var, at min måde at tegne mig selv på er meget inspireret af en amerikansk tegneblogger der hedder Hyberbole and a Half (som er awesome. Som i helt vildt awesome-awesome), og hun har også haft en depression og tegnet om det, og mange af de ting der havde fyldt i mit hoved, var de samme som hun også havde fortalt om. Men jeg besluttede mig for at gøre det alligevel, for jeg kom frem til at en af grundene til at vores historier lignede hinanden var nok, at det simpelthen bare er fordi, at det er sådan det er at have en depression. Og det var også den fornemmelse jeg fik i alle mails og kommentarerne efterfølgende. Så jeg har det fint med, at jeg fortalte offentligt om det.

 

Kan du anbefale andre tegneblogs?

– Hell yeah! Dem jeg læser fast er Henkogt Hverdag, Den Lille Sorte, Marens Blog (årh, elsker altså Maren. Der er INGEN der kan tegne striber og så skarpe pointer som hun kan. INGEN!), Stinestregen (som nu hedder Strictly Stine), amerikanske The Oatmeal, Hyberbole and a Half og 100 andre som jeg ikke lige kan huske lige nu.

 

Hvad kan man forvente af dine oplæsninger?

– Altså, jeg fortæller først lidt om sådan opvækst, København, Lolland, forelskelse (det var jo grunden til at jeg havnede på Lolland), mit tidligere arbejde, tegneri og alt muligt andet. Ind imellem løber det lidt af sporet. Jeg er ikke så struktureret. Hvis jeg kan høre at folk griner af noget, så kan jeg sagtens finde på at stikke helt af i den retning og fortælle alle mulige åndssvage historier (sådan nogen hvor jeg bagefter sidder derhjemme og tænker ”Sagde jeg lige det til en helt sal fyldt med mennesker?!?”), og så læser jeg 2-3 kapitler op fra mine bøger og viser tegninger til. Der er også tegninger til, mens jeg fortæller. Så altså, forvent noget lidt ustruktureret, men forhåbentlig sjovt. Det er første gang jeg skal til Jylland og læse op, så jeg er spændt på at se hvordan det går!

 

Yndlingsslik?

– Chokoladeskildpadder. Og alt muligt andet chokolade. Og Nutella. Og slik. Bare slik sådan i det hele taget. Men nok mest slik med chokolade.

Se mere om arrangementet på torsdag her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*