I ’Døde Forældres Klub’ deler de sorgen

Tekst PM (Døde Forældres Klub) og Redaktionen | Foto Døde Forældres Klub

At bære rundt på en stor sorg kan være en ensom affære. Døde Forældres Klub er et netværk for voksne, der har mistet en eller begge forældre i barndommen (eller som teenager).

Journalist Sofie Klingberg og familieterapeut Helle Thorngaard Jessen er tovholdere og initiativtagere, i et tæt samarbejde med Folkekirkens Hus. Helle og Sofie har begge mistet en forælder tidligt i livet. Sofie var 16 år, da hendes mor døde af æggestokkræft, og Helle var 14 år, da hendes mor blev slået ihjel af hendes far.

– Formålet med Døde Forældres Klub er ikke at tilbyde egentlig terapi, men at skabe et fortroligt rum, hvor vi kan trække på hinandens erfaringer og oplevelser med at miste tidligt. Vi tror, at det er afgørende at få en oplevelse af, at man ikke er alene med sin sorg. Og at man ikke er forkert, fordi sorgen fortsat fylder. Og generelt set, burde fællesskabet bakke meget mere op om mennesker, der mister en mor eller far tidligt, for døden og sorgen er vilkår i livet, som vi er fælles om. Vi kommer alle sammen – før eller siden – til at miste, forklarer Sofie

Det hele startede med et brev

Ideen opstod, da Sofie Klingberg i sommeren 2019 modtog et personligt brev fra en jævnaldrende. Det var Birgitte Hilligsøe, der var afsenderen. Hun havde set Sofies dokumentarprogram “Mor er død – men det taler vi ikke om” på DR1 (2016), og var meget berørt over Sofies historie om at miste sin mor tidligt.

Så selvom Birgitte i princippet skrev til en fremmed, så følte hun, at hun kendte Sofie. Hun fortalte bundærligt om den enorme sorg over at have mistet begge sine forældre, da hun var henholdsvis 14 og 28 år. I dag er hun 39 år, men tabet fylder stadig, ikke mindst fordi hun dengang blev totalt overladt til sig selv med sin sorg, og aldrig fik hjælp.

‘Jeg kan stadig blive ramt af en virkelig tung følelse af sorg og ensomhed’, formulerer Birgitte i brevet.

Og hun slutter af med at skrive, at det er gået op for hende, at hun i den grad mangler mennesker i sit liv, der har været igennem noget af det samme som hende selv;

‘Jeg ved ikke om det havde gjort den banebrydende forskel, jeg forestiller mig, hvis jeg havde været i en samtalegruppe dengang min mor døde, men jeg tænker i hvert fald mere og mere, at det kunne gøre en forskel nu.’

Sofie og Birgitte mødtes over en kop kaffe, og ideen til Døde Forældres Klub opstod.

Birgittes historie er langt fra unik

Sofie har fået flere hundrede henvendelser fra mennesker som Birgitte, efter hun lavede DR1 dokumentaren for fire år siden. Omgivelsernes berøringsangst med døden og sorgen løber som en rød tråd igennem de mange henvendelser. Og det er Sofies klare indtryk, at der mangler netværk som Døde Forældres Klub. Hun og Helle håber, at andre vil gribe ideen andre steder i landet, og insistere på deres ret til at tale om dem, de har mistet. Udover at være et netværk, er Døde Forældres Klub også en podcast-serie, hvor blandt andre Sofie, Helle og Birgitte fortæller deres personlige historie med at miste.

Netværket mødes i Folkekirkens hus fire gange årligt. Første gang er den 8. oktober. Det kræver tilmelding via Folkekirkens hus at deltage, men er gratis.

Lyt til seneste afsnit af podcasten her: