Great Dane Airlines 
– Thomas Hugo Møller

tekst MATHILDE FALDEN | foto LOUISE DYBBRO

I Aalborg Lufthavn springer Great Dane Airlines’ logo i øjnene med det samme. Lufthavnen giver automatisk en følelse af positivitet og horisontåbning og det samme gør Thomas Hugo Møller. Ingen er i tvivl om, at han er en mand med enorm passion for sit erhverv, og han er mindst lige så passioneret som vært og i sine relationer. Thomas Hugo Møller er en del af den berygtede Aalborg-familie Bühlmann, der blandt andet står bag det succesfulde Scheelsminde og nu driver han selv stor succes med Great Dane Airlines

– Jeg har været i luftfartsbranchen i store dele af mit liv, og jeg syntes, der manglede et flyselskab, der havde fokus på den danske kvalitetsbevidsthed og med nye tankegange i forhold til bæredygtighed. Jeg brænder for at skabe mit eget, og når man jeg passionen for noget, vil jeg altid gøre mit bedste for at udvikle mine projekter i en større og bedre retning.

Familiens Grand Danois gjorde markedsføringen lettere

Vi spurgte nysgerrigt ind til flyselskabets bemærkelsesværdige navn.

– Det hele startede med, at jeg udmærket vidste, at jeg bestemt ikke er god til hverken markedsføring eller at finde på gode navne, så den oprindelige plan blev at få et marketingbureau til at finde på et navn til selskabet. Kravet var, at navnet skulle symbolisere kvalitetsfornemmelse og dét norden står for – man skulle ikke være i tvivl om, at flyselskabet var Made In Denmark. Jeg havde faktisk allerede fundet et godt bureau til opgaven, men det endte med, at jeg en dag sad og kiggede på vores families hund, og så stod navnet lysende klart. Det var altså Eigil, som er vores Great Dane/Grand Danois, der hjalp mig med at finde et navn, der ikke kunne være mere passende

Det danske og det trygge

– Selvom de fleste charterselskaber
hedder noget med tour eller sun,
 valgte vi at gå i en anden retning,
 selvom det ikke betyder, at vi går 
på kompromis med vores rejser.
Vores kunder skal føle kvalitet, som
 mange charterrejser har mistet ryet
for. Derudover skiller vi os drastisk ud
fra mange andre charteroperatører
 i Danmark, der er begyndt at bruge 
østeuropæisk personale. I vores sel
skab skal man kunne bestille sin egen
 kop kaffe på dansk. Det giver de rejsende følelsen af at komme hjem igen, allerede når de træder ind i flyveren. Dannebrog er malet på halen af flyet, personalet er dansk, kvaliteten er dansk og maden er dansk. Fra erfaringer i mit tidligere erhverv som ambulancepilot, oplevede jeg, at når patienterne så dansk personale og havde nogen at snakke dansk med, så følte de sig allerede mere hjemme og meget mere trygge.

Spiselige kaffekopper og ny emballage

Thomas fortæller, hvordan det altid er vigtigt for ham at tænke nyt og anderledes, så selskabet hele tiden er i udvikling.

– Jeg sætter en ære i skille mig ud med mine mindre fly. Jeg har igen erfaret i min tid i branchen, at de fleste selskaber benytter 200-sæders fly, men når selskabet ligger i en regional lufthavn, kan man udelukkende fylde de mange sæder ud i højsæsonen. Derfor har vi indsat mindre fly i vores selskab, så vi altid er sikre på at kunne fylde dem op. Vores produkt er i langt højere grad tilpasset Aalborg Lufthavn, og dét tror jeg på, er den helt rigtige beslutning. I og med at vi er et ungt selskab, vil vi også gerne følge en ung og opdateret tankegang i forhold til bæredygtighed og miljø, selvom branchen jo unægteligt har nogle udfordringer i forhold til det. For at gøre, hvad vi kan, forsøgte vi i starten at anvende bæredygtige materialer i vores catering. Emballagen var lavet af pap, men vi har endnu ikke udviklet en holdbar løsning, da det enten ikke kan være på flyet eller også er det så ustabilt, at maden vælter rundt, så der pludselig ligger karrysild ovre i din donut, men vi arbejder konstant på at finde på en løsning, der er holdbar i fysisk og miljømæssig forstand. Vi har blandt andet tænkt i løsninger som kaffekopper lavet af vaffel, der er bagt så hårdt, at man kan nyde kaffen i ro og mag og bagefter er vaflen så blødgjort, at man kan spise den.

Pilotuddannelsen samtidigt med HHX

Men Thomas tog sin HHX-uddannelse, fik han nys om, at han kunne tage pilotuddannelsen ved siden af handelsskolen. Hvis han startede med det samme, ville han blive den første 17-årige pilot nogensinde.

– Jeg tog pilotuddannelsen om aftenen, samtidig med at jeg gik på HHX og arbejdede ved siden af til at betale uddannelsen. Jeg har altid været klar over, at vil jeg noget, så må jeg gøre alt hvad det kræver. Passionen for luftfart stammer uden tvivl fra min far, der også mere eller mindre altid har været i branchen – også selvom jeg sagde, at jeg bestemt ikke skulle være det samme som mine forældre! Dels fordi jeg havde en opfattelse af, at jeg var meget anderledes end mit ophav, da jeg var ung, men også fordi jeg er inkarneret nordjyde og de fleste pilotjobs ligger ikke i Nordjylland. Pilotuddannelsen var til at starte med bare noget, jeg tog for sjov og jeg havde både drømme om at blive læge og arkitekt, men da jeg fandt ud af, at pilotuddannelsen kunne tages ved siden af HHX og at jeg faktisk kunne blive det som 17-årig, så så jeg det som en mulighed, jeg ikke kunne lade passere. Det kunne være ret blæret at være den første, der skulle cykle eller køre på scooter ud for at flyve folk på ferie. Dog blev muligheden for at blive pilot som 17-årig trukket tilbage, så jeg brugte efterfølgende tiden på at læse videre til erhvervspilot, for det kunne jeg jo lige så godt, mens jeg ventede.

Drømmene blev kombineret

– Man får sjældent job som pilot lige med det samme, så jeg gik faktisk videre med at læse til arkitekt, men dengang var handelsskolen og arkitekt et dårligt match, så jeg var nødt til at læse enkeltfag op. Mens jeg ventede på at kunne starte med dem, fik jeg tilbudt job som pilot, hvor jeg skulle flyve små VIP-flyvninger, og det tog jeg selvfølgelig imod. Det blev min vej ind i luftfartsbranchen. Efterfølgende fløj jeg ambulanceflyvning, hvor jeg kombinerede drømmen om at blive læge med pilot-drømmen. Selvom jeg ikke arbejdede som læge, blev jeg som ambulancepiloter sat grundigt ind i patienternes situation, fordi vi i vores flyvning skulle tage hensyn til alt fra tryk til acceleration afhængigt af patienten. Det bød på uforglemmelige oplevelser, hvor to af mine passioner forende sig på en passende måde til mine behov.

Ikke en time spildt

Dét, der virkelig kendetegner Thomas Hugo Møller er, at han aldrig sidder stille, og for det meste har han gang i mange projek
ter på én gang.

– Som ung lød det jo superspændende at komme ud og flyve maskinerne, men jeg fandt også ud af, at det kørte meget på rutinen. Der er sjældent plads til selvtænkning, og der går sjæl dent noget galt – hvilket jo er virkelig godt! Men det gjorde, at jeg opbyggede et stort behov for at få brugt min kreativitet. For ikke at spilde min tid, benyttede jeg mange timer mellem flyvningerne til at udtænke nye projekter, og der kunne tænkes meget, for som pilot har du mange ventetimer på hotelværelser. Jeg har altid haft iværksætterdrømmen og -genet i mig, og derfor er det nærmest umuligt for mig at sidde stille i særlig lang tid ad gangen. Det endte med, at jeg kom til en konklusion om, at en webshop var ideel for mig at starte op. Den kunne jeg netop styre fra hotelværelset. Dengang havde jeg ikke en Grand Danois men en labrador, som jo skal have store mængder foder og meget motion. Derfor var det oplagt, da en bekendt præsenterede en allerede opstartet hundefoder-webshop for mig, at jeg skulle drive den videre og forsøge at drive den større.

Navn Thomas Hugo Møller
Alder 40 år
Opvokset i nordjylland og bosat i Hjørring
Forældre Søn af Peter Christian Bühlmann Jensen og Mona Jensen
Familie Bor med konen Kirstine, deres 6 sammenbragte børn og kæmpehunden Eigil
Beskæftigelse Adm. Direktør i Great Dane Airlines som blev grundlagt i 2018

En utømmelig brønd af energi

Når jeg brænder for noget, vil jeg gøre alt for det. Derfor er det vigtigt for mig hele tiden at finde ud af, hvilke ting jeg ellers brænder for her i livet, for så kommer energien helt automatisk. Min far er jo blevet 65 og så må han ikke flyve som pilot mere, men i stedet er han ansat hos mig i Great Dane Airlines, hvor han hjælper til og derudover er han også ansat som daglig leder på et hotel nede i Aarhus. Han havde dog stadig trangen til at flyve, så han har taget kabine-uddannelsen, hvor han starter som steward, så snart vi begynder flyvninger i Danmark igen. Med sin kæmpe erfaring fra både hotel- og pilotbranchen kan han hjælpe os med at udvikle servicen ombord på flyet. Vi vil gerne være Ruths Hotel i luften, og det kan min far være med til at udvikle på. Han er et levende bevis på, at man kan, hvad man vil.

6 børn og en knap 1 meter høj hund

Man taber næsten pusten af at læse om pilotens mange bedrifter, og det synes næsten umuligt at kunne pleje et (stort) fami
lieliv ved siden af.

– Det er svært at finde en balance mellem fritid, familie og karriere. Jeg forsøger at nå det hele ved at leve i nuet. Når jeg tager hjem fra kontoret, træder jeg ind i en anden virkelighed derhjemme, som jeg skal tilpasse mig, og så vil jeg ikke bruge tiden på at tænke på den virkelighed, jeg lige er trådt ud af. Selvfølgelig er der nogle ting, der clasher en gang imellem, og jeg brænder for min karriere, men jeg brænder i lige så høj grad for at være der for min efterhånden store familie. Der er ingen fornøjelse ved karrieren, hvis jeg ikke er lykkelig i mit privatliv.

En uovervindelig optimist

– Både min familie og mine medarbejdere vil højst sandsynligt beskrive mig som god til at dobbeltbooke og som en tidsoptimist af bedste skuffe. Generelt vil de nok sige, at jeg er optimistisk og ser mulighederne frem for begrænsninger. Og så synes de nok også, at jeg snakker meget i telefon, men jeg går meget op i at være nærværende for mit personale, så det kan godt clashe lidt, fordi meget af mit personale er i Vietnam i en anden tidszone, hvor vi er nødt til at have kontakt på skøre tidspunkter af døgnet.

Vietnam blev overlevelsen

Corona-krisen satte alle i en svær position, og med et flyselskab, der flyver charterruter, så Great Dane Airlines’ fremtid mildt sagt kulsort ud.

– Vi var nødsaget til at sætte hele selskabet i dvale, fyre alle medarbejdere og se tiden an i næste sæson. Heldigvis gik det aldrig så galt. Jeg vidste, at vi var nødt til at tænke ud af boksen for at få det hele til at flaske sig, og pludselig dukkede den geniale idé og mulighed med Vietnam op. Vi kiggede ud i verden efter et sted, der kunne bruge netop det, vi havde: fantastisk personale og mindre kvalitetsfly. Derfor skete det, at vores medarbejdere og vores fly blev lejet ud til Vietnam, hvorfor Great Dane forsat kunne køre rundt. Vi har en rigtig god organisation, der løfter opgaven mere end tilfredsstillende, og de kommer altid og siger, hvis der er noget, de vil have forbedret eller hvis der er noget, de ikke kan løfte. De er altid ærlige, og det gør det lettere for mig at videregive ansvaret i så høj en grad. I starten var det uden tvivl angstprovokerende, men vi fik hurtigt stablet et solidt samarbejde på benene, der gør, at både jeg og mine medarbejdere er ovenud tilfredse med den løsning, der pludselig bød sig.

Konstant udvikling

– Jeg tror altid 100% på det, jeg kaster mig ud i. Jeg ved, at når jeg har passionen og drivkraften, har jeg de bedste forudsætninger for at lykkes. Derudover har jeg lige nu 90 medarbejdere, der tror så meget på mig, at jeg hele tiden vil gøre alt for at præstere mit bedste og for ikke at skuffe dem. Jeg har jo også mere eller mindre ubevidst et ry at leve op til, fordi min familie har så meget succesfuld business i gang og har altid haft det.

42,2 kilometers afslapning

Jeg besidder nok utroligt store energibatterier, men hvis jeg endelig har brug for en halv eller en hel fridag, tøver jeg ikke med at tage den. Det føler jeg godt, at jeg kan tillade mig. Dog bruger jeg nok ikke dagen som de fleste ville gøre, hvis de virkelig havde brug for at slappe af. Hvis jeg er rigtig presset, er det ubetinget en løbetur, der hjælper mig mest med at slappe af. Det er fra den erkendelse, at interessen for maraton opstod. På grund af det vilde år, vi har gennemgået, har jeg desværre ikke haft så meget tid til at dyrke det, men gennem tiden har jeg faktisk løbet 60 maraton.

Fremtiden er fokuseret

Drømmen for Great Dane Airlines er at blive bæredygtige og at blive det bedste charterflyselskab i Norden. Mine fremtidsdrømme kredser udelukkede om flyselskabet. Indtil nu har jeg været vant til at have mindst to projekter i gang på samme tid, men at starte et luftfartsselskab er en stor nok mundfuld til at jeg knap har timer nok til at nå det hele. Det kræver min fulde opmærksomhed, ellers taber jeg projektet på gulvet. Jeg så selv i hundefoder-virksomheden, at fordi jeg ikke var 100% dedikeret og gav det nok opmærksomhed, så fik jeg ikke det maksimale ud af firmaet, og det er jo demotiverende at se på. Jeg skal bruge den nærmeste fremtid på at skabe succes for firmaet og at hjælpe mine to ældste børn godt videre, når de skal flytte hjemmefra.