Fulgte sin kreative drøm

tekst HELENA RAVNSBÆK | foto LOUISE DYBBRO

Hun former, glaserer og brænder keramik på livet løs. Passionen er blevet forretning, og hun skaber smukke keramiske kreationer i et farvestrålende, detaljeret og unikt univers. Men samtidigt har Lone Hjørnet måtte finde sig til rette i rollen som selvstændig i en enkeltmandsvirksomhed, hvor der stadig skal være plads til alt det kreative.

Ad snoede nordjyske veje lidt uden for Vadum og ned ad en smal grusvej finder man et en idyllisk, hvid trelænget staldbygning og et smukt stuehus.

I staldbygningens ene gavl, ved siden af den røde dør, hænger et smukt dekoreret keramikskilt, der markerer indgangen til et lille unikt værksted og en hyggelig gårdbutik.

På gårdspladsen møder man hurtigt nogle af gårdens firbenede, spindende beboere, som heroisk forsøger at komme med ind gennem døren, når den åbnes. Døren lukkes i en resolut bevægelse, og med et blik op i butikken, bliver øjnene hurtigt draget af smukke former, farver og fine detaljer, der står på reoler, hylder og skænke.

I midten af gårdbutikken står en gammel høvlebænk, som man kender den fra sin bedstefars værksted eller fra sløjdtimerne i folkeskolen. Den har for længst aftjent sin værnepligt, og nu bruges den som oplægsbord til de unikke keramiske kunstværker, som sælges i butikken.

De kreative sysler

På den anden side af disken, bag de sprossede vinduer ud til værkstedet, kan Lone sidde og dekorere sin keramik og holde øje med, om der er nogen, der træder ind ad døren til gårdbutikken.

– Jeg har lavet alt muligt kreativt. Jeg har lavet smykker og pileflet, og jeg har forsøgt at male, selvom det aldrig blev en succes. Men det har altid været her i mit værksted, fortæller hun, mens hun viser det store lyse rum frem.

Lone byder på en kop kaffe – selvfølgelig i sine egne unika kopper med snoet hank, farverige blomster og sommerfugle. Hun fortæller, at hun hedder Hjørnet til mellemnavn, og derfor var det oplagt at bruge navnet kreativt i sin virksomhed, som nu hedder Lone Hjørnet Unika Keramik.

Det lange gråsprængte hår er sat op i en knold, og de blå Birkenstock-sandaler, som er prydet med malerpletter, vidner om Lones kreative sysler i værkstedet. Det er tydeligt at mærke, at hun føler sig godt til rette i den gamle staldbygning, som nu danner rammerne for hendes enkeltmandsvirksomhed.

En lille grå klump

Lone er uddannet pædagog, og arbejdede som SPS-lærer (specialpædagogisk støtte) på Tech College i Aalborg, inden hun i januar 2020 valgte at springe ud i sit keramiske eventyr.

Men leret var ikke nyt for hende at have i hænderne. Som barn gik hun til keramikundervisning og lærte basale teknikker og om lerets egenskaber, og hun syntes, at det var vældigt interessant. Senere blev klumpen dog lagt på hylden, indtil en kollega spurgte hende, om hun ville med på aftenskole og lave keramik. Og det gjorde hun.

– Så har jeg været fanget af leret lige siden, og det er nu 15 år siden. Det har så udviklet sig fra hobbyplan til det, som det er i dag, fortæller Lone og fortsætter:
– Da jeg begyndte igen for 15 år siden, var det faktisk lidt ligesom at komme hjem igen. Da jeg fik ler i hænderne, var jeg bare solgt. Jeg tror, at det er alle de muligheder, der er med leret. Du har den her grå klump, og den kan du bare forme til alt muligt. Det er kun størrelsen på ovnen og fantasien, der sætter grænser.

Den gode idé

Det lille værksted i den gamle staldbygning blev forbeholdt Lones nye hobby. Siden hun fik hænderne i leret igen, har hun ikke kastet sig ud i andre kreative fag. En ægte passion for keramik var opstået, og familien bakkede op om den nye interesse og forærede hende en keramikovn i 40 års fødselsdagsgave, så hun kunne begynde at brænde sin keramik derhjemme.

Forretningsidéen startede, da Lone begyndte at dele billeder og videoer af sin keramik på Instagram, og en gammel ungdomsveninde tog kontakt til hende.
– Min veninde sendte billeder af nogle italienske hoveder, og spurgte om jeg kunne lave dem. Jeg skrev, at det kunne jeg ikke, og det ville jeg heller ikke. Jeg havde slet ikke den samme glasur eller det samme ler. Men da hun sendte billederne, vidste jeg lige nøjagtigt, hvordan mine hoveder skulle se ud. Jeg havde fuldstændigt idéen, husker Lone.

Hun gik hurtigt i gang med at skabe sin egen fortolkning af de italienske hoveder. Først drejede hun to skåle, som hun satte ovenpå hinanden og formede et kongeligt ansigt med røde kinder, med krone på hovedet og et smykke om halsen. I løbet af kort tid var Lone Hjørnets Royalties skabt.

Unika med hjertet

De første royaltie-hoveder forærede Lone til sin ungdomsveninde, og siden har hun storproduceret konge- og dronningehoveder, der kan bruges som urtepotter, vaser og champagnekølere.
I dag er det nok de italiensk inspirerede royalties, som Lone Hjørnet er mest kendt for, og som hun laver i flere forskellige størrelser.
– Jeg kan godt lave 40 royalties på én gang. Så laver jeg alle grundskålene først, sætter dem sammen, sætter dem til tørring i plastik, og så går jeg i gang med at dekorere. Det kan tage

alt mellem en times tid på de små royalties-hoveder til op mod tre timer på de store, da der her er mere, som skal udsmykkes, fortæller Lone.

For at dekorere sine royaltie-hoveder bruger Lone en teknik, hvor hun ruller en plade med ler ud og lægger sit mønster ned med bl.a. sommerfugle, blomster og muslinger. Så skærer hun figuren ud og sætter på. Lone beslutter nærmest ingenting på forhånd, og først når hun sidder med royaltien i hånden, arbejder hun med leret og bestemmer udtrykket – og hun laver aldrig to hoveder, der er ens.

– Det hele er unika, så når man kommer ind og vælger et royaltie-hoved, så vælger man med hjertet. Det kan være nogle blå øjne, eller det kan være smykket eller kronens farve. Det er et rigtigt personligt valg, som man træffer, når man køber sådan en. Og det kan faktisk tage ret lang tid at vælge for mine kunder, siger hun.

En ny rejse

I marts 2017 opfandt hun royaltien, og efter at have dyrket passionen ved siden af sit job som SPS-lærer, fandt Lone ud af, at der ikke var nok timer i døgnet til både at arbejde på Tech College i Aalborg og samtidigt forfølge sin keramikdrøm. Modigt søgte hun om orlov fra jobbet i januar 2020 og tog springet ud i at blive fuldtidskeramiker og følge sin passion.

– Det var ret nervepirrende, for kan man nu tjene en løn? husker Lone, at hun tænkte, da hun begyndte sin nye rejse med keramikken.
– Jeg har selvfølgelig haft økonomi og de ting på plads først, og det giver jo en form for ro. Jeg betaler jo ingen husleje, for jeg ligger ikke inde på Strøget og skal betale 10-15 tusind i leje hver måned. På den måde kan jeg måske slappe mere af i det.

Hun fik indrettet sit kreative værksted med gårdbutik, glaseringsbord og brændingsrum, og den lille grå klump blev hendes nye levevej.

– Det skal jo også være nu, hvis jeg skal gøre det. Jeg vil hellere prøve det og se, om det kan bære, end at fortryde som 85-årig og sige, at det skulle jeg godt nok have gjort, fortæller hun.

Jeg har kun to hænder

I maven føles det rigtigt, og hun elsker at lave sin egen keramik, arbejde hjemme i sit eget værksted og lytte til den ene lydbog efter lydbog den anden, mens hun glaserer. Men som ny erhvervsdrivende gik det også op for hende, at hun måtte påtage andre kasketter i forretningen end blot den kreative.

– Man er både regnskabschef, reklamechef – ja, man er jo alt. Det er hårdt nogle gange. Jeg er jo kreativ, så jeg vil jo helst gerne sidde med hænderne i leret, men jeg har jo ikke råd til at ansætte alle mulige.

Men Lone holder på samme tid af at være alene om tingene, fordybe sig i hvert eneste stykke keramik, og give det hele sit eget unikke udtryk. Keramik tager tid at skabe, foruden at det skal brændes af 2-3 omgange med brændingstider på knap to døgn hver gang. Og som ene kvinde i Lone Hjørnet Unika Keramik, har Lone måtte skrue på sine egne forventninger.

– Det har været rigtigt svært at sige til mig selv, at jeg kun kan lave det, jeg kan. Jeg har kun den kapacitet, jeg har. Jeg har kun to hænder, der kan gøre det. Og så jeg skal også gøre alt andet. Det er nok først nu, at jeg er begyndt at kunne finde ro med det.

Det er jo mig

Lone Hjørnet har i sommeren 2022 åbnet sin egen webshop, der drives fra værkstedet. Derudover har hun på nuværende tidspunkt seks forhandlere rundt omkring i landet, og hun er på udkig efter et par stykker mere.

Men det er ikke alle, der får lov til at sælge Lones unikke stentøj, for det er dybt personligt for hende at sætte sine produkter til salg hos andre. Hun lægger både sjæl og mange timer i det, og derfor skal den rigtige kemi være til stede.
– Jeg er i dialog med en forhandler i Århus, og så vil jeg måske have én mere i København. Men det kommer jo an på, om jeg kan finde den rigtige butik. Det handler meget om kemi, for jeg skal kunne lide butikken og de mennesker, der skal sælge mine ting, slår hun fast.

Hun har ingen planer om at skulle skabe en kæmpestor forretning omkring sin keramik. Det vigtigste for hende er, at hun selv kan forme, glasere og brænde sine egne produkter. For hun ville selv kunne se, hvis tingene ikke er formet eller glaseret af hende, og det ville hun have meget svært ved at sælge med sit navn på.

– Der er bare noget særligt ved, at man kan gå hen og tage sine egne ting frem og sige: ’Den her har jeg lavet’ – selvom det bare er en kop med en glat hank. Men det er jo mig, siger hun.

Øvelse gør mester

I dag har Lone Hjørnet sit grundsortiment, der består af royalties, smykkefade, hjerteskåle, opsatser, krus og kammerstager. Derudover får hun hele tiden idéer til nye produkter, som hun prøver af. Senest har hun lavet køkkenrulleholdere, servietholdere og kander.

– Nogle gange er det ikke sikkert, at det kommer i sortimentet igen. Så har det lige været sjovt at lave, og så kan det komme igen, hvis der er tid til det, siger hun.

Derudover stræber hun efter at blive endnu bedre til sit håndværk, og hun kommer fortsat på aftenskolen, hvor hun har et mål om at blive mester i drejningens kunst.
– Det er faktisk helt vildt hyggeligt at gå til keramik. Der går jeg sammen med en veninde, der også laver keramik, som hun sælger. Og så sidder vi og øver os i at dreje. Vi har besluttet sammen, at det vil vi simpelthen lære, griner Lone.

Hun har investeret i en drejeskive til værkstedet for også at kunne øve sig endnu mere derhjemme. Mange af Lones produkter er nemlig lavet i forme, som hun selv har drejet. På den måde sikrer hun sig, at formen er ens på fx krus. Når hun til gengæld drejer et krus på skiven, bliver de vidt forskellige i formen.

Den brede følgerskare

Når man spørger Lone Hjørnet, hvorfor hun selv tror, at hendes keramik er blevet så populær, svarer hun:
– Det er svært at sige. Jeg tror, det er fordi, hvert stykke er unikt. Og så passer det ind i en meget bred aldersgruppe. Min følgerskare på Instagram er jo lige fra unge piger på 15-20 år til folk i pensionsalderen.

Derudover findes keramikken i mange prisklasser, hvor mange kan være med. En hjerteskål, der er belagt med ægte guld på kanten, sælges til 250 kr., som Lone selv foreslår, er en sød konfirmationsgave til en veninde. Modsat sælges de helt store royalties, der måler 34 cm i højden og 18 cm i diameter, til 2.800 kr.

Uanset hvad pengene rækker til, er Lones unikke keramik en oplevelse værd.

De unikke kunstværker kan, foruden i gårdbutikken, opleves til flere forskellige markeder, hvor hun planlægger at dukke op for at vise sit håndværk frem. Keramikken kan ses og mærkes til bl.a. NEU i Nordkraft, Trapholt julemarked og til julemarkedet i Aalborg Kloster.