Det nye Skansen i Nørresundby er allerede en kæmpe succes

Reklame | Skansen

Annonce – Fitnessdelen på Skansen åbnede 15. August, men allerede de første 24 timer centerets tilmelding var åben, kom der over 300 medlemmer. Et pres der midlertidigt lagde bookingsystemet ned.

– Det var en drømmestart, vi slet ikke havde turde håbe på siger Fitnessleder Stine Rex, og fortsætter:

– Shit en fantastisk modtagelse, folk vil bare rigtigt gerne træne i Skansen, siger hun.

Baggrund for navnet Skansen

Bestyrelsen for det daværende Nørresundby Idrætscenter og Centerdirektør Lars Dam Møller lavede under coronanedlukning i 2020/2021 en strategi for, hvordan de ville gå all in på at lave et endnu mere spændende kraftcenter for idræt, samvær, sundhed og velvære i Nordjylland.

– Vi vil gerne tilbyde de bedste og mest optimale faciliteter og yde service i højeste klasse i et uhøjtideligt miljø, fortæller Lars Dam Møller og fortsætter:

-Vores vision er, at vi vil være førende indenfor oplevelses- og aktivitetstilbud i Nordjylland, og at vi fortsat vil udvikle det bedste miljø for såvel elite- som breddeidrætten med fleksible og attraktive rammer.

– Et af pejlemærkerne var en navneændring da der i mange år har været alt for mange navne på centeret: Nørresundby Idrætscenter, solsidehallen, Nørresundby Idrætscenter og Skansebadet. Sidstnævnte er der taget udgangspunkt i det nye kor-tere og mundrette Skansen.

Navnet Skansen er et nyt skridt som er forankret i fortiden og vores placering på toppen af Skansen i Nørresundby, fortæller centerdirektøren. Med navneskiftet er der kommet et stort udtryk på det visuelle udtryk hos centeret, på toppen af Nørresundby.

En række flotte motiver præger Skansens vægge. Alle motiverne tager udgangspunkt i sportslige aktiviteter, som man kan afprøve og give den gas med i centeret. Blandt andet er svømning, håndbold, fitness, dans og bevægelse blevet kapret i simple, men flotte motiver, der i den grad viser Skansens levende hus frem. Et hus som er fyldt af mange lokale og regionale foreninger og masser af gæster i svømmehal, wellness, Danhostel og meget andet i de 15.000 m2 under tag.
Det andet pejlemærke var at etablere og opbygge et nyt fitnesscenter.

Her var strategien at bygge et spritnyt og lækkert fitnesscenter og så trimme fem forskellige lokaler og sale, hvor der kan køres holdundervisning med mere. Vi vil have de bedste redskaber og er i forvejen begunstiget af store fine omklædningsrum, et servicemindet billetsalg, gratis parkering, en lækker café med sund mad og meget andet.

Men allervigtigst var at få fat i den rigtige leder til at trække centeret i den rigtige retning. En leder, der kunne lave en spændende holdplan, tiltrække knaldhamrende dygtige instruktører og senere medlemmer, og her lykkedes det efter hårdt arbejde at overtale det nordjyske løbefænomen og ”fitnessdronningen af Aalborg”, Stine Rex, til at sige ja. Stine har knoklet hele sommeren og har lavet en fantastisk holdplan.

Stines opstart

– Det handler ikke om mig, det handler om at gøre det her fitnesscenter til byens bedste, for det fortjener vores gæster. Derfor kommer vi til at spænde så bredt, at vi giver alle mulighed for at gå til hot yoga fra 199,- om måneden, til Jumping Fitness uden at binde sig til en sæson. Vi tilbyder noget til alle, indleder hun om sit arbejde.

Stine Rex er meget ydmyg omkring sin rolle i byens nyeste fitnesscenter. Men det skinner meget hurtigt igennem, at fitnesscenteret og holdplanen er bygget op med udgangspunkt i Stines positive og store energi. Der er nemlig fantastiske lokaler som er bygget op og inddraget udelukkende for at give deltagere og brugere de bedste muligheder for motion.

– Det er de flotteste lokaler, og maskinerne fra BM Fitness er de bedste, vi kan få. Der bliver fantastiske muligheder for, at hele familien kan give den gas hos os. For eksempel et cirkeltræningslokale, hvor du træner, når det lyser grønt, og skifter til næste maskine, når det lyser rødt. Efter 30 minutter har du trænet hele kroppen, fortæller Stine Rex.

Noget af det som man kan give den gas med, er et rigt holdtræningsprogram, som bruger alle Skansens mange idrætsfaciliteter.

– Vi har cirkeltræning i vand, fitness saunagus, hot yoga, mor i form, og jeg har så mange planer for, hvad der skal ske i fremtiden. Blandt andet fitness for hele familien, også børnene. Der kommer til at ske rigtigt meget, fortæller Stine Rex, som også selv kommer til at være instruktør på flere hold, og en af hendes planer er noget som Skansen allerede har godt fat i.

– Vi drømmer om at lave det fedeste baby Mekka, hvor mødre og fædre går til babysvømning, mor & far i form, leg og bevægelse, og vigtigst af alt hygger sig, griner og drikker kaffe i vores café, siger Stine og påpeger, at babysvømningen allerede er et sted, hvor Skansen Bad & Wellness, gør det rigtigt flot.

Stine lægger vægt på, at når man kommer for at træne i Skansen Fitness, skal man også træne det gode humør. Hun har selv håndplukket instruktørerne, netop for at sikre, at det er mennesker, der brænder for opgaven.

– Vi skal give vores gæster den bedste oplevelse. Og de instruktører som kommer, brænder igennem for, at vi skal have fitness med et smil, fortæller fitnesslederen.

Fremtiden i centeret

I samarbejde med Firmaidrætten og Tennis Squash-klubben er der ved at blive etableret to overdækkede padelbaner klar til, at gæster fra nær og fjern kan booke sig ind. Skansen er også ved at kigge længere frem med nye projekter. Ligeledes er holdplanen konstant foranderlig, når Stine Rex som fitnessleder får en ny god idé. For eksempel gik der ikke længe fra Stine brugte de flotte udendørs saunaer til sin træning mod ekstremløb i varmen, til hun tænkte de da også skulle bruges i fitnessregi.

– Jeg er ved at lære at give saunagus. Fitnessgus kalder vi det, hvor man kan svede helt ud efter en god holdtræning i en af vores flotte sale. Det er hårdt, men godt, griner fitnesslederen med sin sædvanlige store energi.

Stine Rex og hendes instruktørteam er allerede kommet rigtigt godt i gang, på trods af startvanskelighederne med IT. Men, fortæller Stine, der er stadig plads til alle, der gerne vil prøve det brede holdprogram af:

– Kig en tur forbi Skansen, og giv den gas med vores seje instruktører. Vi har det super sjovt og der er er plads til dig også, siger hun.

– Om du er pjattet med vand, bare gerne vil svedes igennem, eller det er hele kroppen, der skal trænes, så har vi et hold der passer. Og når du er her, kan du give den gas på maskinerne også, vi har noget for alle, så skynd jer herud, I vil ikke fortryde det, siger Stine Rex selvsikkert.