Søndag d. 7. november var Danmarks Underholdningsorkester på besøg hos Musikkens Hus, hvor de fejrede 100-året for en af de mest betydningsfulde tangokomponister: Astor Piazzolla. Med sig havde de taget både udenlandske og danske solister, samt dansere i verdensklasse, der sammen med Danmarks Underholdningsorkester løftede publikum ind i Piazzollas univers af passion og kærlighed.
Det store orkester er placeret i en bue, med belysning fra gadelamper, med lyskæder mellem sig. Du kan næsten, hvis du bruger sin fantasi, se cafe-bordene med de ternede duge fra en lun krog i Italien for dig. Der er et stærk præg af italiensk stil over scenografien.
Mens dirigenten styrer slagets gang, tryllebindes publikum fra de sødeste og fineste toner af violinen og diverse strygere, som suppleres af alt fra harmonika til klokkespil og xylofoner. Tangoens rytme, med dens afbræk i det søde med det hårde, får de fleste blandt publikum til at rokke med.
Efter et par numre kommer et dansende par på scenen. Lyset over musikerne dæmpes, og lyskæden lyser rødt i stedet for det hidtil hvide lys. Parret mødes på midten, og til perfekt komponeret musikstykke til deres bevægelser, vice versa, danser de. De er professionelle, meget smidige og svæver nærmest hen over scenen, mens orkesteret spiller.
Til det efterfølgende nummer kommer en solist på scenen, iført en tætsiddende glimmerkjole, og med sin højde røst synger hun på italiensk til musikken. Sangen og musikken er synkroniseret og danner sammen den perfekte harmoni.
Koncerten fortsættes med variation af disse tre setups. Den ene version, med musikerne alene til en særlig solo, blandt andet den harmonika-spillende i front, som giver dig associationer til restauratøren i Disneys Lady & Vagabonden, som spiller for hundene i baggården på sin harmonika. Helt fortryllende smukt i den perfekte kulisse, som Musikkens Hus store sal leverer.
Den anden version med et dansende par, eller to dansende par perfekt bevægende til musikken, både med dramaturen og sindsroen, som når et skænderi finder sted. Først i lettere uenighed, så i vild ophidselse, for så at nå enigheden igen.
Den tredje version er med solisten, hvis højde smukke stemme næsten er magisk, mens hun interagerer med både musikerne og publikum med din gestikulation.
Som publikum sidder du i en total oplevelse af at være sydpå, hvor musikken, dansen og sangen virkelig hylder tangoens rytme, og det er svært ikke at sidde og vrikke med, hvorfor der også i den grad blev piftet og klappet endda stående til slut.
En total oplevelse, som sidder i dig, som du forlader salen, og nok fik de fleste til at danse et par trin hjemme i stuen efterfølgende.
Smukt med smukt på. Især til dig, som elsker musikken.
