Anmeldelse: City Singler hos AKKC

Tekst Betine Brix | Foto Betine Brix og presse

Forleden var City Singler forbi Aalborg Kongres og Kultur Center med deres femte show; ’Gammel vin på nye tasker’, som samtidig markerer deres 10 års jubilæum.

De fire kvinder bag City Singler er Trine Gadeberg, Kaya Brüel, Anne Sofie Espersen og Anne Louise Hassing. På grund af en rygskade er Anne Louise Hassing desværre ikke med på scenen, men medvirker dog alligevel gennem sjove indslag på storskærm.

Et spark til kvindeligheden

En aften i kvindens tegn – opført af kvinder – er ikke noget, man oplever ret ofte. De tre kvinder på scenen formår at give kvindeligheden et ordentligt og kærligt spark.

Stemningen er let og humoristisk anlagt fra første sekund og den lækre trio formår at komme helt ned til bagerste række i Aalborghallen med sine fornøjeligheder.

Showet er let tilgængelig og som kvinde føler man sig ret fornøjet i mikset af stand-up og revynumre, der handler om kvinders liv fra teenageårene til den 50-åriges festtale til veninden og såmænd også Citysinglerne som pensionister med støttestrømper og natble!

Jeg har oplevet City Singlers show nummer 2 for nogle år siden og på det tidspunkt var det ikke helt så almindeligt med ordene pik og kusse på scenen – faktisk var det nok mest fra Ørkenens Sønner og enkelte stand-up’ere, at disse ord blev brugt. Men i dag stødes man ikke så meget af sang og tale, der foregår under bæltestedet – det er en fast og stor del af den danske humor.

Og lige nøjagtig på det plan, synes jeg egentlig, at City Singler stadig hænger lidt i det gamle. I min optik kunne man sagtens køre humoren lidt mere ud – provokere lidt mere – give den mere gas. Det vildeste var nok, da Kaya Brüel og Anne Sofie Espersen smed BH’en for at spille topløs på vinglas…

Stemningen var fin og sjov, men der var ikke noget tidspunkt, jeg fik et decideret grineflip, og det havde jeg faktisk glædet mig til og foreventet.

 

Trine Gadeberg brændte igennem

Jeg var rigtig glad for Trine Gadeberg og hendes fantastiske humor og fremtoning. Hun brænder godt igennem på scenen og jeg synes, hun bar rigtig mange af numrene – både gennem sin sangstemme og sit skuespil. Hendes monolog – festtale til veninden Jeanettes 50-års fødselsdag var, efter min mening, et af forestillingens højdepunkter.

Der var flere sekvenser, hvor jeg oplevede materialet som fortærsket og kedeligt. For eksempel sketchen om alderen, der trykker, eller livet som bonus-mor og ægtemænd, der kun gider at lægge i sofaen. Lidt mere kant og provokation ville have gjort underværker.

God musik, men dårlig lyd

De musikalske indslag var lækre – dog var lyden ikke særlig god og det var ofte svært at høre teksten. Det var synd. Kaya Brühl sang om at have fået en baby med Frank Hvam, og havde fortjent at hendes stemme, som jeg ved er skøn, kunne tordne ud af højttalerne. Det må man håbe, at hun får lov til på TV. Der var nemlig et filmhold tilstede i AKKC og det blev nævnt, at vi måske får lov at se showet på TV i julen.

City Singler har sin helt egen stil, og den er super fin. De udstiller både sig selv og kvindekønnet med skøn selvironi i det to timer lange show, hvor vi fik fornøjelsen af både nyt og gammelt materiale, men det er jo også et jubilæumsshow.

Citysinglerne gjorde lige præcis det, de skulle, men hvor jeg dog ønskede, at de ville presse til grænsen lidt mere, for det er der, de er allerbedst. Opfindsomheden må gerne dyrkes noget mere til næste show – og provokationen.