Tillid, tilgængelighed og tryghed

Tekst Muldvarp Inc. 2018 I Foto Claus Hassing/ThelThatC

Øjnene lyser, armene kører som var hun en blæksprutte, og munden står ikke stille. Eller som hun selv udtrykker det ”Jeg snakker a´ helvedes til”. Mød en ildsjæl, en kvinde med noget på hjerte.

Navnet er Henriette Gry Schmidt, men de fleste kender hende bare som Gry. Hun er 47 år, uddannet socialpædagog og har i mange år arbejdet med opsøgende støtte til unge på gadeplan. For et par år siden tog Gry springet ud i at blive selvstændig og ansatte samtidig Jim Per Pedersen. Det blev til SSUP (Solsidens Udviklings Projekt) – et privat udviklingsprojekt for udsatte eller ressourcesvage børn og unge.

– Vores målgruppe er udsatte børn og unge mellem 10 og 30 år. Det kan være børn og unge med psykiske diagnoser, omsorgssvigtede børn, misbrug, kriminelle eller familier med særlige behov. Vi tilbyder en helhedsorienteret, relationsbaseret støtteindsats. Vi hjælper med stort og småt, lige fra hvordan man ordner vasketøj, handler, kommer op til tiden, overholder skolens forpligtelser osv. til mødet med borgerservice, behandling på misbrugscenter og anbringelser udenfor hjemmet.

TILLID, TILGÆNGELIGHED og TRYGHED

Hos SSUP arbejder Gry og Jim de efter 3 vigtige nøgleprincipper: tillid, tilgængelighed og tryghed.

– Tillid er en altafgørende faktor for at vores arbejde kan lykkes. Vi skal bevise overfor de unge, at de kan stole på os. Derfor er det vigtigt, at vi møder dem i øjenhøjde og uden forbehold. Det gør vi ved at være autentiske, ved at tale i et sprog, de kan forstå og vise dem omsorg. Og så er vi altid tilgængelige, når barnet eller den unge har brug for os – også selv om det er midt om natten eller i weekenden. Det er her, vi skiller os ud ved at være et fleksibelt alternativ til døgnanbringelse. Det, at være tilgængelige når behovet opstår, gør arbejdet mere glidende. Og det giver pote. Når de unge fornemmer, at her er en, der virkelig vil lytte og virkelig vil dem det bedste, så kommer trygheden. Først herefter kan den egentlige indsats begynde. Sådan er vores arbejdscyklus, fortæller Gry.

EN HJERTELIG VELKOMST

Gry har ikke kun et særligt forhold til de unge, hun er i kontakt med, men også til forældrene.

– Jeg er aldrig kommet i et hjem, hvor jeg ikke har følt mig velkommen. Vi bliver altid taget godt imod, når vi kommer, for den unge og familien har selv sagt ja til tilbuddet. Tværtimod oplever vi at forældrene er glade for den sparring, vi giver. Vi skal jo ikke overtage deres rolle som forældre, men samarbejde med dem. Og det kan afhjælpe de frustrationer, de står i, og de kan føle sig magtesløse, da problemerne ofte har stået på længe. Det er min overbevisning, at alle forældre gør det absolut bedste, de kan – men nogle gange skal der mere professionelle øjne på.

Visitationen til SSUP foregår primært gennem Aalborg Kommune, men det er også muligt at købe hjælp hos SSUP som privat.

– Kommunen laver sammen med familien eller den unge selv en handlingsplan med mål og delmål, og det er den, vi arbejder ud fra. Vi konfronterer og sætter krav, men dømmer aldrig, hvis det ikke lykkes. Ofte opdager vi nemlig hen ad vejen, at der også er andre behov, der skal imødekommes, for at den unge kan nå i mål. Det er en lang proces, og det sker at den unge vender tilbage til os igennem en årrække.

– Det første vi hjælper med er struktur, for de unge har ofte mistet overblikket over deres egen livssituation og nogle har igennem årene været mødt af mange forskellige instanser og rådgivere. Det i sig selv kan være en stor belastning, som man nemt giver fortabt på, hvis man i forvejen har mange udfordringer. Vi strækker os langt for at hjælpe og har mange gode kontakter og forbindelser at trække på. Her har både Jim og jeg mange års erfaring, og det kommer os til gode.

KENDER DET FRA EGEN KROP

Gry bruger ikke kun sin faglighed, men også sig selv i sit arbejde. For hun ved på egen krop, hvad det vil sige at have udfordringer i livet.

– Jeg er selv vokset op i en kaotisk familie med misbrug og vold overfor min mor. Da jeg var 5 år, blev min mor og far skilt. Vi søskende blev delt, hvor jeg flyttede med min mor og min søster og bror med vores far. Min far var alkoholiker og døde da, jeg var 13 år. Min stedfar drak og var voldelig, men min mor forsøgte at holde sammen på familien så godt, hun kunne. Det var utrygt og fyldt med fortielser, men tiden var jo anderledes dengang i 70érne. Der var frie rammer og ingen regler. Jeg blev en ”vild ung”, der forsøgte at komme af med frustrationerne ved at slås. Jeg gik ud af 9. klasse, flyttede hjemmefra og fik fuldtidsarbejde i en alder af 15 år. Jeg klarede mig selv 100% og tog det ansvar alle forventede af mig, men jeg var et barn i en voksenkrop og fik først styr på mit liv mange år senere. Det blev til en uddannelse som køkkenassistent og herefter til pædagog. Til trods for min opvækst har jeg altid haft et veludviklet ”redder-gen” og et godt menneskekendskab, og det er de styrker, jeg bruger nu. Det er i det felt, jeg kan se, at jeg gør en forskel. Jeg motiveres virkelig af at se, når en ung lykkes og kommer i trivsel. Jeg bliver glad, når den en ung får succes, og jeg bliver vred, hvis han eller hun mødes forkert. Jeg brænder for dem, der lever på kanten og jeg VED, der er en vej for alle.

NYE IDEER I PIPELINEN

Ud over kontakt, støtte og mentorordninger tilbyder SSUP fra sommeren 2018 også særlige specialforløb og foredrag.

– Jeg har nok altid haft en lille iværksætter i maven. Jeg kan lide at planlægge og udvikle, og melder mig gerne til nye projekter, hvis det giver mening og kan understøtte mit arbejde. I øjeblikket er jeg ved at lægge sidste hånd på et mønsterbryderforløb kaldet SÅDAN! Der er et forløb for unge, der ikke er uddannelsesparate (eller som er i risikogruppen herfor) fra 7-10 klasse.

Ideen er, at vi skræddersyer et forløb, der kan give den enkelte ung et personligt og socialt boost, der motiverer dem og udvikler deres kompetencer og redskaber til at deltage aktivt i skole og uddannelse.

Tilsvarende tilbyder vi også forløbet DU’KAN, der henvender sig til børn, unge og voksne med spiseforstyrrelse eller i risikogruppen herfor. Her vil vi gennem et længere forløb arbejde med kost, samtale og selvværd. Vi ser et stort behov for at hjælpe denne gruppe, som i dag befinder sig i en ”gråzone” og som mangler basal viden om sundhed og egenomsorg. Her er det vores mål, at øge den enkeltes kompetencer for at tage ansvar for sig selv og gennem viden, praktiske færdigheder samtidig med at de oplever at deres generelle trivsel øges. Det er vores mission at vi i fremtiden kan skabe nogle relevante forløb alt efter ”efterspørgslen”.

 GODE RÅD TIL FORÆLDRE

Spørger man ind til, hvilke trusler Gry ser for fremtidens unge, er hun ikke i tvivl: Samfundets absurd høje krav og manglen på nærvær.

– Det handler ikke længere kun om familier med problemstillinger som omsorgssvigt, misbrug, manglende skolegang, diagnoser mm. Det rækker langt videre. En moderne familie har altid drøntravlt. Der er 1000 valg, der skal tages hver dag. Vi skal slå til på alle områder og se perfekte ud, mens vi gør det. Bløde værdier som rummelighed, nærvær og anerkendelse er en overset faktor, og det går især ud over børnene. Det forventes for eksempel at de allerede i 5. klasse er klar til at lægge en plan for deres karriere. Det er der altså ikke mange, der kan! Føler man sig så ovenikøbet ensom eller udenfor, er kimen lagt til utryghed, mistrivslen og lavt selvværd. Det kan være svært for en familie at se alvoren i børnenes bekymringer, men som tiden går, kan situationen blive forværret. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man lytter til sine børn og tager dem alvorligt. Bak op og vis nærvær, for det opbygger fortrolighed og tryghed, så børnene tør fortælle – også hvis de har det skidt. Bidrag gerne med dine egne erfaringer og dumheder, så dine børn kan se, at fejltrin er acceptable og en del af livet.

Og så lige en kraftig opfordring til os alle: Læg nu lige mobilen lidt væk og vær til stede i nu´et!

Læs mere på SSUP.dk.

 FAKTA OM UDSATTE BØRN

Der findes forskellige definitioner af begrebet ”udsat ung/barn”, men overordnet set er det børn og unge, der får særlig støtte fra kommunen. Ifølge Danmarks Statistik 2016 var der 51.800 udsatte børn og unge i Danmark. En I publikationen ”De udsatte børn – nøgletal 2017” giver Kommunernes Landsforening følgende beskrivelse:

Det IKKE udsatte barn har følgende karakteristika:

  • 51 pct. er drenge
  • 1,1 pct. har ADHD
  • 18 pct. er overvægtige ved udskoling
  • 3 pct. går i specialklasse
  • 7,0 i karaktergennemsnit (9. klasse)
  • 30 pct. har høj faglig trivsel
  • 13 dages fravær i 9. klasse
  • 93 pct. får 9. klasses afgangsprøve
  • 76 pct. gennemfører ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse

Det IKKE udsatte barns forældre: 

  • Mere end otte ud af ti er i beskæftigelse eller under uddannelse
  • Én ud af 25 er på kontanthjælp, og én ud af 25 er på førtidspension
  • Én ud af 25 har selv været anbragt uden for hjemmet som barn

Det udsatte barn har følgende karakteristika:

  • 56 pct. er drenge
  • 13,4 pct. har ADHD
  • 29 pct. er overvægtige ved udskoling
  • 41 pct. går i specialklasse
  • 5,0 i karaktergennemsnit (9. klasse)
  • 19 pct. har høj faglig trivsel
  • 22 dages fravær i 9. klasse
  • 54 pct. får 9. klasses afgangsprøve
  • 21 pct. gennemfører ungdomsuddannelse 6 år efter 9. klasse

Det udsatte barns forældre:

  • Godt hver tredje er i beskæftigelse eller under uddannelse
  • Hver femte er på kontakthjælp, og hver femte er på førtidspension
  • Hver femte har selv været anbragt uden for hjemmet som barn