Skagens Museum locher med ny udstilling

Mørk, bevægelse og detaljer er de tre ord, der bruges til at beskrive Skagens Museums nye udstilling, Fanget i gips, der løber fra d. 16. oktober 2017 til d. 2. april 2018. Udstillingen består af teaterfigurer fra den mindre kendte Axel Locher, der portrætterede danske skuespillere midt i en dans eller replik. Udstillingen er anderledes i sin form og i sit udtryk, og den står i kontrast til de ellers kendte klassikere fra Skagens Museum.

Tre af mine gode studievenner og jeg har bevæget os langt nordpå. Faktisk så langt som man overhovedet kan komme i Danmark. Vi er taget den lange vej til toppen – til altid skønne Skagen med det formål at besøge Skagens Museum.

Fanget i gips

Museet blev stiftet den 20. oktober 1908, som et resultat af de kendte skagensmaleres (Michael og Anna Ancher, P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Holger Drachmann, Carl Locher, Thorvald Bindesbøll, Ulrik Plesner, Christian Krogh og Oscar Björck) kunstnerkoloni. I 2008 blev det besluttet, at Skagens Museum skulle gennemgå en renovering og udvidelse, hvor den 300 m2 store skifersal blev bygget. Jakob Stig Nielsen, som er kommunikationsmedarbejder ved Skagens Museum, forklarer hvordan en af pointerne med udvidelsen har været at få mere plads til samlingen. Endvidere har det også givet en mulighed for at udvide kredsen af udstillede kunstnere og værktyper. Netop skifersalen dannede rammen om et projekt, mine studiekammerater og jeg skrev sidste efterår. Her samarbejdede vi med museet omkring udstillingen ’Fanget i gips’. Da udstillingen åbnede tidligere på måneden, skulle vi selvfølgelig op og se det endelig resultat.

Skagens Museum

Statuetter med unik kraft og stærke udtryk

Udstillingen består af teaterfigurer lavet af billedhuggeren Axel Locher (1874-1941), der er søn af skagensmaleren Carl Locher. Teaterfigurerne er små statuetter på mellem 25-40 centimeter. Lochers ide med statuetterne var at gengive danske skuespillere for at bevare deres unikke kraft og stærke udtryk. Han portrætterede eksempelvis Poul Reumert og Bodil Ipsen fra kendte værker af Holberg, Schiller, Tolstoj, Ibsen m.fl. Axel Locher har med ca. 70 statuetter forsøgt at fange kunstnernes replikker og bevægelser og fastfrosset det i gips. Jakob uddyber, hvordan at Axel Locher ligesom Helga Ancher er generationen efter kunstnerkoloniens glansperiode. Han arbejdede dog i Skagen i samme periode som en række andre kunstnere og har en direkte forbindelse til skagensmalerne igennem sin far.

En stor del af Axel Lochers statuetter har befundet sig i museets samling i en længere årrække, men de fleste har været gemt af vejen i magasinerne, fortæller Jakob videre.

Fanget i en ensom dans

Selve skifersalen er et stort rum med højt til loftet. Væggene i rummet kan flyttes og rykkes rundt alt afhængig af udstillingen. Skifersalen muliggør nogle mere alternative udstillingsmetoder end resten af museet, som indeholder de klassiske skagensmalerier. Væggene er malet helt sorte i salen, hvor der kan skimtes en enkelt lille statuette af en dansende ballerina. Hun er udstillet i et rum i væggen med et enkelt spotlys på sig, så hun er helt i fokus – fanget i en ensom dans.

 

Bag denne væg er rummet stadig helt mørkt. Der er ingen vinduer og belysningen kommer fra loftslamper. Rummet består af en masse montrer, der indeholder de små detaljerede figurer.

 

Montrer i skifersalen, der udstiller Axel Lochers teaterstatuetter

Den næste del af udstillingen indeholder et helt hvidt rum, der står i kontrast til den første del af udstillingen. Her kan man se billeder af de skuespillere, som Locher har portrætteret gennem hans statuetter. Der er billedtapet på væggene, vaser og montre med porcelænsfigurer, som han også har lavet. Med de hvide vægge skabes der en kontrast til det sorte rum, samtidig er indholdet af udstillingen også en kontrast til statuetterne i det andet rum, idet de viser en anden del af Lochers arbejde.

Bag ved statuetterne kan man se billeder af de skuespillere, som Locher har portrætteret

Mørk, bevægelse og detaljer

Jakob fra museet beskriver udstillingen med 3 ord: mørk, bevægelse og detaljer.

Mørk: det er ikke kunsten, der er mørk, men selve udstillingen idet museet benytter sig af udstillingsarkitektur og lyssætning, der kan give publikum associationer til teaterverdenen.

Bevægelse: statuetterne af skuespillerne er udsædvanligt udtryksfulde for genren, og fanger mange af figurerne midt i en særlig replik eller en bevægelse.

Detaljer: der er mulighed for at gå helt tæt på figurerne – bevæge sig rundt omkring dem og danne sine egne tolkninger.

Den smukke detaljerede statuette viser Bodil Ipsen som dronning Elisabeth i ‘Maria Stuart’ af Friedrich Schiller

Efter vores besøg har vi en diskussion om udstillingen. Julie synes, at ’Fanget i gips’ er en spændende udstilling, som gør det muligt at lære noget mere om en ellers overset skagensmalers søn og hans værker. Jonas er enig, og synes den interessante udstilling giver et andet billede på, hvad skagensmalerne ellers kunne. Han forklarer: ”Figurerne er fine og lette at nærstudere”. Han mangler dog lidt mere baggrundsinformation om de forskellige figurere samt deres fortælling. Han gad også godt se lidt mere om processen bag fremstillingen af statuetterne. Mette mener også, at de små statuetter let kan forsvinde i mængden, og mangler også lidt mere historie om de enkelte statuetter. Hun synes dog samtidig, at udstillingen er spændende og statuetterne er flotte.

Jeg er enig med de andre i min gruppe. Det kunne være virkelig spændende med noget mere forklaring om processen bag værkerne. Derudover kunne jeg også godt tænke mig, at vide lidt mere om de forskellige teaterstykker og skuespil, som de portrætterede personer, har spillet med i. Jeg er helt vild med den transformation, der er mulighed for i skifersalen, der er nogle muligheder, som adskiller sig fra den ældre del af museet. ’Fanget i gips’ skaber en god kontrast i: maleri/skulptur, stort/småt, mørkt/lyst, kendt/ukendt, i forhold til den anden del af museet. Jeg synes samtidig også, at salen giver rigtig god plads til de enkelte værker og formår at vise en masse kunst fra en forholdsvis ukendt kunstner.

Jakob fortæller, hvordan at den største udfordring har været at præsentere de forholdsvis små statuetter på en ny måde i et stort udstillingslokale, således at de stadig er visuelt interessante. Ifølge Jakob virker publikum glade for udstillingen, og de bruger generelt lang tid på den. Jakob tror, det er fordi, at de færreste kender Axel Locher, og at derved får en positiv oplevelse ved at se hans værker.

I den gamle del af museet kan man beundre de store og imponerende klassikere, hvor skifersalen giver et nyt rum med en anderledes udstilling. Begge dele er helt sikkert et besøg hver.

Skagens Museum

Brøndumsvej 4

9990 Skagen

 

 

Annonce