Rør dig i haven til forår og sommer

advertorial

Woman Doing Yoga --- Image by © Royalty-Free/Corbis

Annonce

Sommeren er på vej – så nu kan træningen endelig flyttes udenfor uden problemer. Og udendørstræning behøves ikke kun være den klassiske løbetur. Brug haven på en kreativ måde til din træning!

Endelig er vi ved at nærme os det tidspunkt, hvor temperaturen sniger sig over de 20 grader. Vi er i fuld gang med foråret – og snart er sommeren her. Det betyder, at du kan flytte noget af træningen udenfor.

Vær kreativ og se, hvordan du kan røre dig på anderledes måder til sommer. Det kan kun blive sjovt – og give en masse motion og styrketræning.

Leg med børnene

Det er den helt klassiske, hvis du er mor eller far. ”Mor, vil du ikke nok med ud og lege?” Og nu har du en ekstra grund til at sige ja. Et par timers leg med børnene brænder rigtig mange kalorier og giver en høj puls – både til dig og børnene. Desuden styrker det fællesskabet, så I oplever noget sammen.

Havelege med børnene kan både være aktiviteter på trampolinen, en omgang fodbold eller en hård badmintonkamp. Hvis du spørger børnene, hvad I skal give jer til, har de helt sikkert også nogle gode forslag.

Lav praktiske og fysisk hårde aktiviteter

Hvis du bor i hus, er det måske nu, du skal gøre det, du har udskudt så længe. Lagt en ny terrasse. Plantet det store blomsterbed. Eller malet udhængene. Det er helt ideelt at gøre i sommerferien, hvor både du og din eventuelle partner har nogle fridage. Send børnene på ferie hos familien og giv huset den helt store overhaling.

Heldigvis giver de praktiske aktiviteter god motion og en stor portion styrketræning. Havearbejde og gør-det-selv aktiviteter er faktisk mindst ligeså effektive en motionsform som regelmæssig træning. Og lægger du en ny terrasse, er du sikker på at få nok med sved på panden. Det samme gør sig gældende for rengøring – så en hovedrengøring af huset kan måske også være på sin plads.

Læs mere her, hvis du vil vide, hvordan du får anlagt en stabil terrasse.

Flyt yoga ud i haven

Hvis du har en træningsform, du elsker, kan du sagtens beholde den henover forår og sommer. Men de kan også sagtens flyttes ud i haven.

Yoga er en perfekt motionsform, hvis du ønsker at blive mere smidig, samtidigt med at du vil styrke din krop. Udendørsyoga er ekstra tiltalende, da du kan nyde de varme solstråler og forhåbentligt få en let brise hen over huden.

Annonce