Madglæde i generne

Tekst Maria TvErgAArD-JAKoBSEN | foto hENriK SANDBErg

Fredag den 2. september havde jeg en aftale med James Price i hans nye restaurant, ”Brødrene Price”, midt i Aalborg. Jeg har glædet mig rigtig meget til mødet, da jeg efterhånden synes jeg kender ham lidt. Min mand storelsker alle ‚Spise med Price‘-progrAmmerne, og James har efterhånden tilbragt en del tid med at brage ud gennem fjernsynet i vores stue. Så jeg var rigtig spændt på at møde James og lære ham bedre at kende

Jeg møder James i restauranten på C.W. Obels Plads; klokken er 12, og restauranten summer af liv og glade frokostgæster. James tager imod mig lige så storsmilende og glad, som man kender ham fra tv. Fotografen får knipset de sidste billeder, og vi kan sætte os ned og begynde interviewet.

Hvorfor Aalborg?

James har været i Aalborg hele ugen med Cirkusrevyen, som han efterhånden har været en del af i 17 år.

– Jeg elsker Aalborg, forklarer James. Jeg er kommet her meget, både med Cirkusrevyen, men i begyndelsen af 1980’erne lavede jeg også Blokhusrevyen i seks år, og der var Aalborg jo også den nærmeste storby.

Jeg er selvfølgelig utrolig nysgerrig på, hvorfor brødrene Price har valgt at placere en restaurant netop i Aalborg. De har i forvejen to restauranter og en diner i København, så jeg synes, det er meget interessant, hvorfor netop Aalborg fik den første restaurant udenfor København.

– Jamen, for os var det nærliggende, at det skulle være Aalborg, fortæller James. Det hænger både sammen med den personlige kærlighed til byen, som både Adam og jeg har, og selvfølgelig de opfordringer, vi har fået igennem tiden. I restauranterne i København fik vi mange gæster fra Jylland, som spurgte: ’Hvorfor skal I kun ligge i København – hvorfor åbner I ikke noget i Jylland?’ Og så var Aalborg bare det oplagte valg for os.

James fortsætter og uddyber, hvorfor han og Adam så godt kan lide Nordjylland.

– Vi har en kærlighed til det nordjyske. Vi holder meget af landskabet og naturen – og så er Aalborg bare en rigtig hyggelig by med en god størrelse. Der er sket så meget de sidste 20 år, og så er det blevet en by, hvor jeg fornemmer, at folk er blevet rigtig gode til at gå ud, forklarer James.

james-price-2-copy

Hygge, personlighed og varme

Restauranten i Aalborg er utrolig hyggelig; der er en helt speciel stemning derinde, som man ikke kan undgå at bemærke. Man føler sig virkelig godt tilpas, og jeg er selvfølgelig lidt interesseret i at finde ud af, hvor meget James og Adam mon egentlig selv har været inde over indretningen.

– Da vi startede ud for fem år siden i Rosenborggade i København, var vi med helt nede på detaljeplan med farven på panelet – selvfølgelig i et samarbejde med vores indretningsteam, fortæller James. De ved meget præcist, hvad det er, vi gerne vil have, at restauranten skal udtrykke. Da vi i sin begyndte at tale om de her restauranter – som dengang kun var én restaurant – var det, at vi gerne ville have et sted, som føltes, som om man nærmest kom hjem til os selv og spiste. Hygge, personlighed og noget varme. Hele essensen var, at det ikke måtte være for fint og stift.

For James og Adam er det nemlig vigtigt, at stederne både kan fungere til hverdag og i festlige sammenhænge, hvilket jeg synes, de har klaret utrolig godt med restauranten i Aalborg. Væggene er fyldt med billeder, og da James fortæller om billederne, kan jeg ikke andet end at smile, for så bliver det da ikke mere personligt.

– Vores far var en ivrig maler i sin fritid, så alle de malerier, man ser i restauranten, har han malet, fortæller James med et smil, og fortsætter; Mor og far var jo begge ved teatret, så de gamle kostumetegninger, du ser på væggene, stammer alle fra de forestillinger, de lavede. Vi har selv fyldt rigeligt pænt op af det i begge vores hjem, så vi syntes jo, det var oplagt at dele det med andre og lade andre få glæde af det også.

Udover malerierne og kostumetegninger er der på væggene gamle spisekort, som James fortæller, stammer fra forældrenes rejser.

– Det er jo meget personlige ting, der er her; det er jo vores, forklarer James, og det var en stor del
 af indretningsfilosofien.

– Jeg elsker lokalet her i Aalborg. Man føler sig bare godt tilpas og pakket ind. Man kan sidde og putte sig og er ikke udstillet, så man behøver ikke at sidde og tænke over, om man har fået det rigtige par sko på. Her er man velkommen i et par shorts til at komme ind og sidde at hygge sig med noget god mad, siger James.

james-price-5-copyGøgler i blodet

Snakken om de personlige ting fra familien gør, at samtalen pludselig drejer sig ind på selve Price-slægten. Hvor den stammer fra, og hvordan den egentlig kom til Danmark:

– Familien kom til Danmark i 1795 fra England, og optrådte som kunstberiddere og med linedans og gymnastiske øvelser, griner James.

– De optrådte dengang på Bakken, og overhovedet af familien blev så glad for Danmark, at han ansøgte om borgerbrev, altså at blive optaget i København, hvilket lykkedes ham efter en del år. Dengang nærede man en del mistillid til rejsende artister og gøglere, forklarer James. De var nogle, der helst skulle hurtigt ud igen. Man mente, at de trak penge ud af landet, når de kom med deres forestillinger, og så rejste igen.

Price-familien fik dog lov at bosætte sig i København inden for voldene, og James Price (som den nuværende James er opkaldt efter) ansøgte om lov til at bygge et lille teater i 1805. Det var starten på Prices Morskabsteater, som lå lige over for Bymuseet i København på Vesterbrogade fra 1805-1845.

– Det lå der i mange år, fortæller James, og var en kæmpe attraktion især for pantominer. I 1843 åbnede Tivoli, der lå lidt tættere på byen. Dengang var Vesterbrogade langt fra byen – og noget af
 en rejse, så Tivoli åd simpelthen publikum, så Prices Morskabsteater var nødt til at dreje nøglen om.

Restauratør i familien

Det er spændende at høre James fortælle om, hvordan Price-slægten egentlig kom til Danmark, og meget interessant, at de startede på bakken, hvor James i så mange år har slået sine folder.

– Det er egentlig noget mærkeligt noget med de ringe, der sluttes 
på tværs af historien, siger James og fortsætter:

– Vi lavede et program, der hed ’Ved du, hvem du er’ – et stamtavleprogram for nogle år siden – og der kom vi to generationer længere tilbage. Og James’ (med Morskabsteateret) far hed John ligesom vores far, og var også kunstberidder og boede i London. Hans far hed Thomas Price og havde en lille landevejskro i 1700-tallet. Så allerede dengang var der en restauratør i familien.

Snakken om slægten fortsætter, og James forklarer, at dybest set var det egentlig et tilfælde, at de er endt i Danmark. Den del af Price-slægten, der kom til Danmark i 1795 forsvandt, og i begyndelsen af 1900-tallet var navnet Price ved at være væk i Danmark.

– Vores bedstefar er født i
 Riga, og kommer til København i
 1911 og møder vores farmor – gifter sig og får vores far. Året efter smutter han, og farmor og vores lille far blev i København, for farmor var københavner med stort K og skulle ikke ud på landevejene – og derfra er vi simpelthen opstået.

Det har været spændende at høre James fortælle med stor iver omkring slægtskabet, og morsomt at der på en eller anden måde er en sammenhæng med det, James beskæftiger sig med i dag.

Glæden ved god mad

Madglæde er i den grad noget, James har fået med hjemmefra.

– Nogle gange kan det falde lidt pudsigt ud, siger James. Hvis der er en ting, der fylder meget i barndomshjemmet, kan man også gå den helt anden vej og ikke ønske at have noget med det at gøre, men sådan er det altså ikke faldet ud for os. Vi har samlet det op og gjort det til en stor del af vores liv også.

Denne glæde ved god mad er noget, James har forsøgt også at give videre til sin 23-årige søn. Han er altid blevet inddraget i køkkenet, og i dag arbejder han også selv i restaurationsbranchen.

– Vi blev ikke taget med i køkkenet af vores far, sådan som jeg har gjort det med min søn. Vi blev ikke som sådan inddraget i at lave maden, men vi gik selv ud til ham i køkkenet, når han stod og puslede med noget, og spurgte selv ind til det, og så fortalte han i stor stil.

james-price-3-copyJohn Price, James’ og Adams far, arbejdede som sceneinstruktør 
og skuespiller og havde en meget stor passion for gastronomi. Han skrev blandt andet madartikler og sad i redaktionen til det daværende magasin ’Mad og gæster’, som James fortæller, var det første madblad herhjemme.

– Da man flyttede hjemmefra og pludselig opdagede, at alt det dejlige mad pludselig ikke var der mere, begyndte man virkelig selv at opsøge interessen for god mad. Jeg fandt bare ud af, at jeg ikke gad at leve af ketchup og pasta – der skulle ske noget mere. Så jeg tog telefonen og ringede hjem, og far forklarede, hvordan det var, man lavede den gode kylling i karry, fortæller James.

– Man fandt også ud af, at det at kunne lave mad giver en eller anden form for social kompetence. Det er superhyggeligt at kunne lave et godt måltid til sine venner og kære. For mig er det en måde, at kunne udtrykke sin kærlighed til andre på. Jeg elsker at invitere folk hjem og give dem god mad og på den måde forkæle dem lidt.

Price på tv

Som snakken går, føler jeg, at jeg kender James endnu bedre, og der er jo så meget mere end ham James, der brager ud gennem mit tv derhjemme. Men selvfølgelig er jeg da nødt til at få lidt at vide om det med at lave mad på tv. Adam og James har jo efterhånden lavet en del sæsoner, men hvordan opstod den ide egentlig – og hvordan er det mon at arbejde så tæt sammen med sin bror?

– Det er snart 10 år siden, vi startede med madprogrammerne, fortæller James. Jeg havde fået lagt kabel-tv ind i mit daværende hus, og der var en af kanalerne, som hver formiddag sendte fra den engelske kanal BBC Food. Jeg har altid elsket madprogrammer, men dengang levede de lidt en skjult tilværelse, så jeg slugte de programmer på BBC Food. De programmer var så anderledes end dem, vi havde lavet i Danmark. Det sidste, vi havde lavet i Danmark, var vist nok Meyer.

Jeg er helt opslugt af James’ fortælling og kan lige forestille mig ham sidde og nyde de engelske madprogrammer, og James fortsætter:

– En aften sad jeg og snakkede med Adam ude i mit køkken, om at det kunne være sjovt at lave et programforslag til Danmarks Radio, så det gjorde vi.

Efter en del møder og en del skepsis fra Danmarks Radios side blev programmerne endelig en realitet. Essensen var god mad med en underliggende fortælling om mad som en nedarvet gave fra den tidligere generation, samt brødrenes fælles passion for god mad.

– Vi lavede en pilotepisode, forklarer James, og ud fra den fik vi lov at lave en sæson, som blev sendt på DR2 med fine seertal. Men efter de to første sæsoner blev vi rykket over på DR1, og så eksploderede seertallet, fortæller James med et smil. Det var fuldstændig vanvittigt; vi havde seertal på en million på det første år. Efterhånden har det så fundet et mere fornuftigt leje, men nu er der jo også en forfærdelig masse madprogrammer.

Brødrene skal snart i gang med sæson 10, og vi kan glæde os til mere ’Spise med Price’ i vores tv.

Selvom Adam ikke er her i dag, går snakken jo stadig lidt på ham, for jeg tænker, at det må da egentlig være en særlig oplevelse at kunne få lov at arbejde sammen med sin bror på den måde.

– Adam og jeg har arbejdet sammen i mange år med tekst og musik, og startede allerede i slutningen af 1980’erne med at skrive revynumre sammen, og har gjort det lige siden. Der er otte år imellem os, så lige fra Adam var en 18-19 år gammel, har vi faktisk altid arbejdet sammen på et eller andet, fortæller James. Det er jo virkelig fantastisk at arbejde sammen med sin bror. Vi har en intuitiv fornemmelse, så vi kan springe en masse ting over, fordi vi bare kender hinanden så godt. Vores største fælles flade er nok humoren; vi kan more os og grine sammen, til vi ruller rundt på gulvet, fortæller James med det største smil på læben.

– Det er jo lykkeligt og
fantastisk at have sådan et forhold til hinanden. Det er jo ikke givet bare fordi man er søskende, behøver man jo ikke nødvendigvis at klikke.

Gode råvarer i Nordjylland

Tiden flyver af sted, og vi skal til at have rundet interviewet af, men der er lige et par spørgsmål mere, jeg er nødt til at få svar på. Jeg har tidligere læst, at James har udtalt, at for ham er det vigtigt med de gode regionale råvarer, så det må jeg lige høre lidt mere om.

– Vi har jo ikke været i Aalborg med restauranten så længe, men vi ønsker i den grad at udforske de regionale råvarer. Vi er nødt til at starte ud et sted, men vi vil meget gerne have endnu mere samarbejde med de lokale grossister for gode råvarer, fortæller James.

– Nordjyderne har sådan et dejligt lune, og jeg kan ikke lade være med at grine lidt. Det er jo svært at forklare præcis, hvad det er, siger James, – det er bare en måde at kommunikere på med en undertone af et glimt i øjet. Det er et specielt dejligt gemyt, man finder heroppe, som man ikke finder andre steder – og det sætter vi meget stort pris på.james-price-4-copy

Fakta om James Price

  • Født 20. november 1959
  • Familie Søn af skuespillerparret Birgitte og John Price
  • Børn Søn på 23 år
  • Bopæl København

Annonce