Influenzatanker & tryllete

KLUMME JOSEFINE PASSER | ILLUSTRATION HELENE AABO

Jeg havde så mange planer for 2018. 2018 skulle være det år, hvor jeg virkelig fik snor i flere af mine løsslupne tanker, hvor køleskabet blev 90% grønt, hvor min kalender allerede fra de første timer ville være organiseret og tilrettelagt, og møder ville blive afholdt i en flydende strøm. Mails og aftaler ville bare spille og løse sig og målet om at starte hver dag med en sund og frisk og vigtig gåtur ville være inkorporeret i mit lille introverte liv senest d. 3. januar

Lige nu er det torsdag d. 18. januar. Klokken er lidt over 7 om morgenen, og det er den første dag i 2018, jeg er nogenlunde vågen, før det har været lyst flere timer. Det er den første dag, hvor jeg har flyttet min krop fra nattens nattøj til et friskt rent sæt nattøj inden kl. 11 om formiddagen, og hvor min egen dødelighed ikke er det eneste, der hvirvler fortvivlet og hvileløst rundt for mit indre.

Hver dag, i snart tre uger, har jeg indgået en stille pagt med mine lunger om ikke at svigte mig, om at hjælpe mig igennem det næste døgn selvom vi alle tre har været trætte og mørbankede, og fra første stund er min empati vokset stødt for alle de mennesker der dagligt lever med nedsat lungefunktion. For alle de mennesker, hvor hver eneste dag, 365 dage om året, er en kamp.

Influenza er en velkendt irriterende skabning. Den sneg sig ind på mig kort før nytår uden jeg rigtigt lagde mærke til det, men pludselig havde den lagt sine lange krogede og tågede fingre på min krop og hvisket mig i øret, at den nu havde kidnappet mig, taget mig som gidsel på ubestemt tid, uden mulighed for indgreb via f.eks. løsepenge eller hyggeslik eller en god hjemmelavet suppe eller kartoffelmos. Jeg indrømmer, at jeg peb i starten, og jeg ved, at rigtigt mange dejlige mennesker over hele landet har kæmpet og kæmper lige nu med den nederdrægtige sjitbanan af en utilregnelig stodder! Selv de stædigste nordjyder og vendelboer må bide i egnens smukke grundvold og græs og rase i svimmelhed og med uforrettet sag. Og jeg peb, det indrømmer jeg, og klynkede og Lars lavede SimsalabimKinesisk Tryllete til mig og arkupressurerede mig (trykkede på mine lungemeridianer med sine følsomme store blide næver – de der meridianer sidder altså på armen og ikke inde i lungerne), og min panik forsvandt lydløst og langsomt, som mosekonens bryg over dalen og jeg satte mig træt til hvile, puttet ind i min dyne, i håbet om og troen på en gang at få lov til at møde verden udenfor igen – tilsat et lille squeeze pivpiv med frisk koriander.

Og dagene kom og dagene forsvandt igen. Sammen med alle tankerne. Når man er for træt og fjumset til hverken at kunne skrive, se Netflix eller chille med lidt World of Warcraft, så har man sine tanker. Og mine tanker FLØD rundt mellem hinanden som melbollerne i min mormors hønsekødsuppe. B.S. Christiansen taler om hvor vigtigt det er, at vi forholder os til, og passer på, tiden. Vores tid er vores personlige vigtigste ressource, brug den fornuftigt. Hvor ofte fanger vi ikke os selv i lige pludselig at have brugt flere timer i en eller anden ligegyldig zombie tilstand, der måske snarere har gjort os lidt dummere og apatiske end smidt de sunde og udviklende energier ind på kontoen. Men det er jo som med lagkager og realityprogrammer, engang imellem er tomme kalorier bare det vi har brug for… så længe vi er bevidste om vores valg. I småt og stort.

Jeg vender ofte livets store spørgsmål både med mine børn og med min kæreste. Også i mine influenzaskrubtussetåger. Og når en af mine piger eventuelt pludselig begynder at tvivle på sig selv og valg i livet, eller jeg selv gør… så er jeg nået frem til, at vi aldrig kan vælge forkert. KUN på restauranternes menukort… Vi kan gå omveje, vi kan blive forsinkede, men vi vælger aldrig forkert. Der er en helt fundamental mening med det hele. I morgen skal jeg være Panodil-rask – der skal jeg stå i en særudgave af Mads & Monopolet sammen med Mads Steffensen, Lasse Rimmer, Steen Royberg og BS (ja DEN BS) – og ja – jeg er komplet STARstruck over at være en del af den combo – til APPETIZE’ store flotte Galla Event i AKKC – vi skal tackle dilemmaer, og det vigtigste jeg altid kan byde ind med er at være dig selv, være autentisk og lytte til din fornuft og din intuition. Du vil aldrig vælge forkert. Og der er altid en ny dag i morgen… det siger Nuser fra Radiserne selv. En dag skal vi dø, men alle de andre dage, skal vi ikke, siger han. Og vi vil overleve vores influenzaer, se verden i øjnene og gribe en ny dag. Også alle os der har fået det forkerte ben først ind i det nye år. Alle os, der har taget ufatteligt mange omveje, unge som ældre. Op på hesten igen – GRIB livet og hverdagen, og lad os få sparket nogle døre ind og gøre en forskel.

Til slut min kærestes fantastiske skønne SimsalabimKinesiske Trylle-te mod forkølelse og inflammatoriske banditter!

1 dl groftskåret forårsløg, 1 dl frisk koriander, ca. 40-50 gr frisk ingefær i skiver, 7 dl vand. Lad det hele småkoge i din heksegryde i 30 minutter. Si derefter i en stof-tepose eller lignende. Drik og nyd med alle sanser.

Kærlig hilsen Josefine Passer

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*