Gør vægdekorationerne til en leg

Sponsoreret

Har du svært ved at beslutte dig for, hvad der skal pryde væggene på dine børns værelser? Vil du gerne hænge noget op, som børnene kan bruge i deres leg, men som samtidig er flotte at se på? Fortvivl ikke, læs blot med her, hvor vi giver dig vores bedste tips til udsmykning af væggene på børneværelset, som også kommer de små til gode.

Tag dit barn med på råd

Det kan være en udfordring at vælge, hvad der skal hænge på væggene i barnets værelse. Særligt fordi, at hvis barnets selv får lov at vælge, vil de med garanti gerne have væggene tapetseret med Ninja Turtles, Barbiedukker eller figurerne fra den Disney film, de i øjeblikket foretrækker. For så ugen efter at bekendtgøre at nu vil de gerne have noget nyt på væggen. Det er selvfølgelig ikke en holdbar løsning, men vi anbefaler, at du selvfølgelig lader dit barn være med til at beslutte, hvad der skal hænge på værelset. Det er trods alt ham eller hende, der tilbringer mest tid på værelset, og derfor skal udsmykningen af væggen være en, de bryder sig om. Du vil sikkert blive positivt overrasket over, hvor mange gode ideer dit barn kommer med, men som den voksne er det dig, der tager den endelige beslutning.

Udskiftelige motiver til væggen

Indtil dit barn når en vis alder, vil hun eller han skifte interesser ret ofte, og det kan være svært at følge med i som forælder. Du behøver bestemt heller ikke føle dig forpligtiget til at lave om på værelset, hver gang favorit-superhelten skiftes ud, men det kan være rart med nogle løsninger på børneværelset, der forholdsvis nemt kan skiftes ud. Hvis du vælger at tapetsere hele børneværelset, skal du tænke dig grundigt om først, og overveje hvor længe, dit barn kommer til at knuselske motivet på væggen. Det er trods alt nemmere at udskifte et billede i en ramme.

Tegn på væggen

For at sikre at dit barn føler sig godt tilpas på sit værelse og har lyst til at bruge det, er det en god idé at indrette med møbler og ting, der kan indgå i barnets leg. Når det kommer til at dekorere væggene, kan du vælge at male en væg med tavlemaling, så barnet selv kan tegne og skrive på tavlen. Denne idé vil uden tvivl falde i god jord i mange år fremover, da teenageren kan bruge tavlen til at skrive huskelister, brainstorme opgaver eller måske klare brøkregningen. Alternativt kan du købe en tegnerulle med papir, som hænges op på væggen. Så kan barnet stå ved væggen og tegne, og de bedste kreationer kan gemmes og måske sættes i ramme.

Lærerige plakater

Mens barnet går i børnehave eller er i gang med de første skoleår, vil han eller hun synes godt om at have noget på væggen, der er lærerigt. Noget man kan snakke om og vise til legekammerater, der kommer på besøg. Til de mindste kan de ganske simpelt dreje sig om plakater med alfabetet eller talrækken, gerne illustreret på en fantasifuld måde, så det ikke blot ligner en kedelig lærebog. Hos Villavejen.com kan du finde masser af lærerige plakater med søde dyr, der med garanti vil vække fryd og starte mange hyggelige snakke. For de lidt større børn kan du vælge lærerige plakater, der relaterer sig til emner, dit barn interesserer sig for. Det kunne for eksempel være en plakat med universet, et verdenskort, dinosaurer, blomster eller dyr i en bestemt del af verden. På den måde kan barnet opsnappe nogle informationer, helt uden at tænke over det, samtidig med at væggen på børneværelset bliver fint udsmykket.

Annonce