Førstehjælp til rygsmerter

tekst Brian Østergaard Sørensen |foto Presse | advertorial

Mange med rygsmerter stiller sig selv spørgsmålet om de skal søge hjælp og hvor de skal søge hen – Det får du svaret på her i artiklen som har til formål at fortælle dig hvordan du skal håndtere dine rygsmerter og om du eventuelt skal opsøge hjælp hos egen læge, fysioterapeut eller vagtlægen.

Ondt i ryggen kan være utroligt smertefuldt og invaliderende, men som du måske allerede ved, er det oftest ikke forbundet med alvorlig sygdom eller større skade.

Din ryg er stærk og stabiliseret med både store og små ledbånd og masser af muskler – kort fortalt, den er bygget til at modstå dagens strabadser. På trods af det, sker det dog på et eller andet tidspunkt i livet, at de fleste af os oplever en periode med rygsmerter.

Når man har en periode med rygsmerter kan det være rart at vide hvordan man skal forholde sig til smerterne.

For langt de flestes vedkommende reduceres smerterne igen efter 2-6 uger for så at kigge frem engang imellem. Faktum er, at folk oplever et meget varieret forløb. Ca. 5-10% oplever længerevarende rygsmerter som gør, at de føler sig generet og begrænset i mindre eller større omfang i deres dagligdag. Den gruppe af rygsmerter denne artikel handler om er de akutte rygsmerter, altså de der enten lige er opstået eller har varet i 1-3 ugers tid.

Generelt vil jeg råde de fleste med akutte rygsmerter til at søge hjælp af følgende grunde:

Information om hvordan du bør forholde dig og tackle dine nuværende akutte rygsmerter, så du hurtigt slipper af med dem. Vejledning i forebyggelse og håndtering af eventuelt tilbagefald.

De akutte rygsmerter som typisk fortager sig selv med din egen hjælp er:

Let ømhed og stivhed som kun er placeret i din ryg, og ikke giver symptomer i benene som f.eks prikken, stikken eller snurren.

Smerterne er på et niveau, som du vurderer til ikke at være slemt. Det kan være svært, men vi har alligevel oftest en fornemmelse for, om noget bare gør ondt, men er ok, eller om det simpelthen gør for ondt, og derfor har brug for hjælp af anden part.

Smerterne er på et niveau, som stadig tillader dig at passe dit arbejde og ikke forstyrrer nattesøvnen. Du kan lindre smerterne ved bestemte bevægelser eller med smertestillende medicin.

Du har et godt helbred og føler dig ikke utilpas på trods af smerterne.

De akutte rygsmerter bør tackles med følgende råd:

Forbliv aktiv i det omfang det er muligt – gåture, cykling, svømning, en roligere tur i fitnesscentret, hvor du undgår de provokerende bevægelser eller måske ligefrem en kortere løbetur.

Du skal styre aktivitetsniveauet, da du bedst kan mærke hvad der er ok. Typisk vil lidt aktivitet fordelt over flere gange være bedre end meget aktivitet på én gang. Prøv dig gradvist frem, og vurder om det er ok, fremfor at gøre som du plejer. En huskeregel er, at du ikke skal være værre dagen efter aktivitet.

Forbliv på arbejde og undgå at sygemelde dig. De der bliver på jobbet har en bedre prognose. Har du tungt fysisk arbejde, bør du se om du ikke kan få nogle andre og lettere arbejdsopgaver i perioden med rygsmerter. Har du meget kørende på dit job, bør du bruge noget tid på at indstille sædet og holde nogle flere pauser. En del med akutte rygsmerter oplever, at de bedre kan tolerere at sidde, hvis de har lidt støtte i lænden. Her kan man sagtens anvende et mindre håndklæde.

Forbliv positiv. Som nævnt er det under 1% som fejler noget alvorligt, og smerteniveauet er sjældent ensbetydende med alvorligere skade på din ryg. Husk, at langt størstedelen af folk med rygsmerter bedres.

Undgå sengeleje. Man ved nu, at sengeleje ikke løser problemet, men tværtimod kan være ensbetydende med en dårligere prognose. Sengelejet vil gøre din ryg svagere. At undgå sengeleje er ikke det samme som at sige, at du ikke må ligge dig engang imellem i løbet af dagen, hvis det kan give dig lidt færre smerter.

Smertestillende kan anbefales da det holder dig aktiv, og dermed undgår du, at din ryg bliver svag. Din ryg har brug for aktivitet til at hele ordentligt. Folk er typisk bekymrede for, at når de tager smertestillende, så kan de ikke mærke, om de skader mere end de gavner – helt ærligt, det har jeg bare yderst sjældent oplevet i de 11 år jeg har set rygpatienter. Det anbefales du tager smertestillende i samråd med egen læge.

Du bør se en fysioterapeut eller læge, hvis dine akutte rygsmerter medfører en eller flere af følgende:

  • Du har både rygsmerter og symptomer i baller og ben.
  • Symptomerne i benene er en prikkende, stikkende eller jagende fornemmelse, og du oplever måske endda, at benene er lidt følelsesløse
  • Du havde rygsmerter, men nu er det balle- og bensmerter som er de værste
  • Dine ben føles tunge og måske endda lidt svage
  • Smerterne er konstante, og du har svært ved at finde aflastende stillinger
  • Dine smerter startede som følge af et traume eller ved et løft
  • Hvis du tidligere har haft eller stadig har alvorlige sygdomme som cancer, reumatologiske lidelser som f.eks. leddegigt eller knogleskørhed. (I særdeleshed hvis du har oplevet vægttab, meget forstyrret søvn, madlede, feber eller generelt forværret helbredstilstand)

Du bør kontakte skadestuen / vagtlægen, hvis dine rygsmerter medfører:

  • Ændringer i evnen til at holde på vandet eller afføring
  • Følelsesforstyrrelser svarende til skridtet og indersiden af dine lår
  • Rejsningsproblemer som er kommet efter, at rygsmerterne debuterede
  • Usikker og vaklende gang, hvor du har besvær med at styre benene
  • Voldsomt traume som f.eks fald fra en stige eller sportsaktiviteter

Ovenstående er tegn på et alvorligere problem, og derfor bør du straks tilses af en læge, da det kan være tegn på et voldsomt tryk på nogle af dine nerver, som bør have øjeblikkelig lægelig vurdering. Når det er sagt, er det yderst sjældent at noget sådan sker, og jeg er ret sikker på, at jeg kun har set to af disse patienter i de år, jeg har set rygpatienter.

Skærmbillede 2015-10-27 kl. 11.55.39

Selvhjælpsvideoer

Se mere på www.fysioaalborg.dk og FysioAalborgs youtube-kanal.

Annonce