Det handler om Aalborg

tekst SuSSIE VINkEL muNk | foto JOHNy krISTENSEN

Nogle samarbejdsrelationer kræver lange juridiske dokumenter for at holde. Andre kræver kun en kop kaffe. Det sidste gør sig gældende for det mangeårige og udstrakte samarbejde mellem Skråen og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). De to nordjyske koncert-mastodonter formår at stable det ene kæmpe arrangement på benene efter det andet 
til glæde for de nordjyske musikelskere –
uden så meget som en note på en post-it blok

APPETIZE har mødt adm. direktør, Ernst Trillingsgaard fra AKKC og leder Jørgen Nissen fra Skråen til en snak om, hvordan de bærer sig ad med at samarbejde så godt – selvom de jo dybest set er konkurrenter om det samme publikum og de samme kommunale støttekroner. Det blev til en levende samtaler med to meget erfarne herrer hen over rundstykker, rullepølse og kaffe. Trods det tætte samarbejde er der umiddelbart stor forskel på Trillingsgaard og Nissen. Den ene er iklædt jakkesæt, utålmodig, i konstant aktivitet og skifter emne som andre skifter bogstaver på tastaturet. Den anden er iklædt skægstubbe, T-shirt og jeans, tænker over spørgsmålene og vender eftertænksomt tilbage til emner, selv når de for længst er forladt. Det forekommer APPETIZE’s udsendte som en utraditionelt match og som et mirakel, at de to kan arbejde tilsyneladende problemfrit sammen. Eller også er det netop forskellene, der er hemmeligheden?

Tæt dialog er hemmeligheden

– Hvor længe vi har samarbejdet? Hm, det er nok omkring 20 år, tror jeg. Skråen startede i 1978, og jeg har været engageret i stedet i 41 år. I starten var samarbejdet mellem os i det små og handlede mest om, at Skråen lejede Aalborghallen – som det hed dengang – til større arrangementer. Efterhånden fandt vi mere og mere ud af, at vi godt kunne samarbejde uden at skuffe hinanden. og det har igennem årene fungeret helt fantastisk, hvilket er dejligt, for denne her branche er fuld af fup og fiduser, siger Jørgen Nissen og fortsætter:

– Kunsten lå i – og ligger i – at vi begge har hvert vores hus, som
 vi driver efter bedste evne. Derudover er der så nogle grænsetilfælde, nogle opgaver, som vi kun kan løfte, hvis vi samarbejder om det. Så i stedet for at gå imod hinanden, er vi gået med hinanden. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt havde en åben snak om det, og
 vi blev enige om, at det hele handler om Aalborg og ikke om vores egoer. Vi blev enige om at holde en tæt dialog med hinanden – hvilket vi har gjort lige siden. På den enkle måde når man frem til noget, man er enige om – det er faktisk lidt ligesom i politik.

En perfekt arbejdsfordeling

Et hårdtslående eksempel på, hvad der er kommet ud af Nissens & Trillingsgaards kaffemøder er for eksempel koncerten med de langskæggede rockere fra bandet ZZ Tops, der rockede igennem med en propfyldt Skovdal, masser af fadøl og glade nordjyder i juni 2014. Eller hvem husker ikke Elton John koncerten – også i Skovdalen?

– Vi har efterhånden oparbejdet en arbejdsfordeling i mellem
 os, der fungerer godt. Skråen 
står for arbejdsudførelse, garderobe og teknik, mens vi står
 for markedsføring, billetsalg,
 garantistillelse, aftaler og kontrakt med den solist eller det
 kompagni, der er tale om, forklarer Ernst Trillingsgaard og
 henter en brochure om ”På scenen i Aalborg”, der også er lavet i samarbejdets ånd. Brochuren er nemlig et fælles fremstød for AKKC, Nordkraft, Studenterhuset, Gigantium, Skråen og Musikkens Hus i Aalborg – seks forskellige huse med det til fælles, at de giver en masse musik- og kulturoplevelser for nordjyder.

Vi skal matche de professionelle

– Men man må altså også lige huske, at både AKKC og Skråen hver især har en meget dygtig stab af medarbejdere – og for Skråens vedkommende – frivillige, der alle har en stor betydning for at vores samarbejdsprojekter bliver til virkelighed og fungerer i praksis, siger Ernst Trillingsgaard.

– Ja, fx har vi i flere år samarbejdet med Jyden, og vi har derigennem oparbejdet en stab på ikke mindre end 40 security folk, så vi helt er fri for at købe ydelser uden for byen. Vi har helt bevidst forsøgt at etablere lokale kompetencer og matche de professionelle firmaer – også inden for fx catering.

Ilddåben – Take That

– I begyndelsen var det svært, fordi vi ikke havde det setup, vi har i dag. Jeg kan fx huske Take That koncerten i 2007 – hvor vi simpelthen blev hentet til London, for at bevise at vi kunne håndtere opgaven. Take That øvede i den sal, hvor man også optog Star Wars, og der stod vi så og skulle svare på, hvad vi ville gøre, hvis det og det skete osv. Take That koncerten var en slags ilddåb for vores samarbejde omkring de store koncerter. Der kom 28 sættevogne med koncertudstyr kørende til Aalborg, og vi blev sat på noget af en opgave – fx fik vi pludselig til opgave at skaffe friskmalket, økologisk gedemælk. Det skaffede vi selvfølgelig fra en lokal bondemand, siger Jørgen Nissen. Ernst Trillingsgaard tilføjer:

– Ja, vi har fundet ud af, at der nogle gange er virkelig mange krav med fra de store produktioner – ofte er det slet ikke solistens krav, men tourmanageren eller resten af holdet, der på den måde skal vise deres berettigelse. Da ZZ Tops spillede blev bandet selv faktisk virkelig overrasket over det bjerg af forskellige drikkevarer, der var stillet op til dem. Det viste sig, at det skyldes, at deres stab havde lavet udførlige lister over ALT det, bandmedlemmerne igennem årene havde drukket. Den liste fik vi så – og det var virkelig mange forskellige slags drikkevarer, skal jeg hilse og sige.

Ikke nogen pølsefabrik

APPETIZE spørger til det dyreste eller største arrangement, de to herrer har arrangeret. De bliver enige om, at det dyreste måske var Cirque du Soleil, der kostede i nærheden af 10 millioner kroner, og det største var Leonard Cohen, der trak 14.000 tilskuere til.

– Kylie Minouge var altså også et stort arrangement, funderer Trillingsgaard og fortsætter:

– Nu behøver vi ikke længere dokumentere, at vi KAN. Nu har vi haft så mange store navne, at det er kendte, at vi er dygtige til det. Vi er især dygtige til service, og det har vi faktisk på skrift. Da Elton John var her, havde han i første omgang forlangt et femstjernet hotel. Det har vi jo ikke i Aalborg, så han blev indkvarteret på Radisson. Han landede i sit eget fly i lufthavnen, og fordi det er Aalborg, kunne vi snakke os frem til, at vi måtte køre helt ud til flyet for at hente ham, mod at vi selvfølgelig blev tjekket af håndscannere osv., så sikkerheden var i orden. Vi havde ikke en limousine, så vi kørte ham i en Audi, men vi havde planlagt alt så nøje, at vi kunne køre direkte ind ad hotellets garage, og elevatoren var kørt ned, så den var klar. Alt dette betød, at vi fik en taknemmelig mail fra hans sikkerhedschef, hvor der stod, at han var meget tilfreds med, ar det kun tog 14 minutter fra Elton John landede, til han sad på sit hotelværelse. Jeg talte efterfølgende med ham og han gav udtryk for, at den service vi har i Aalborg er meget personligt og adskiller sig meget fra den ”pølsefabrik-agtige” måde man gør det på mange andre store steder.

Planer, der gik i vasken

Det er et gigantisk puslespil at få de store navne til Aalborg. Trillingsgaard peger på en bunke charteks, der ligger i vindueskarmen på hans kontor. Det er, fortæller han, 50 tilbud, hvoraf der måske kun er et par stykker, der bliver til noget. Mange ting skal nemlig falde på plads: Pengene selvfølgelig, og så datoerne. Det sidste er nogle gange svært, fordi det både skal passe med kunsternes turneplaner, geografi og logistik og også med noget så lavpraktisk som fx kalenderen i Gigantium. Koncerterne må jo ikke støde sammen med fx en håndboldturnering eller andet.

– Det, vi har i hovederne er potentielle muligheder. Vi arbejder hele tiden på muligheder, og nogle af dem lykkes. Du kunne måske lave en faktaboks med alle de ting, der ikke blev til noget, siger Trillingsgaard og griner. Journalisten kigger ned over listen over de ting, der blev til noget, og beslutter at lave en faktaboks med dem. For det er mange i gennem årene.

En aftale skal kunne stå på én side

– Fra Skråens side er vi utroligt glade for samarbejdet med Trille og hans medarbejdere. AKKC har en PR afdeling, der er meget dygtig til det PR- og markedsføringsmæssig med at komme i de landsdækkende medier osv. Det betyder meget, at alle parter er ordholdende, uden at man behøver skrive alting ned i en 17 siders kontrakt, og så efterfølgende sidde og gradbøje noget, der står på side 17. Vi kan lave mundtlige aftaler, som vi holder, siger Nissen.

– Ja, principielt har jeg altid haft den holdning, at hvis en aftale ikke kan stå på én side, så skal den ikke stå nogen steder overhovedet. Det princip virker i forhold til vores samarbejde omkring koncerterne, og vi har ikke haft nogen arrangementer, der på nogen måde er løbet af sporet for os, fastslår Ernst Trillingsgaard.

– Men det er også fordi begge parter går 100% ind for sagen. Nede hos os i Skråen er der sådan, at hvis noget brænder på, så smider alle alt, hvad de har i hænderne for at hjælpe – også bogholderen.

Næste skridt…

Næste store satsning for partnerskabet er den kommende Paul Simon koncert sidst i oktober og det store Disney on ice show i februar, hvor tre shows har solgt 8000 billetter.

– Det ser også ud til at gå planmæssigt med Paul Simon. Vi har haft 6900 billetter og har nu 47 tilbage. Der er altid gætteri med i spillet, når vi arrangerer noget, for man ved aldrig, hvor mange billetter, der bliver solgt, siger Trillingsgaard og tilføjer, at man i Nordjylland ikke kan tage samme billetpris, som man kan i fx København. Desuden mener han, at det er et generelt problem i hele branchen, at man ikke fik skruet priserne på billetter op før finanskrisen og mens det hele gik godt.

Gode råd om samarbejde

APPETIZE forsøger til sidst at vriste nogle råd fra Nissen og Trillingsgaard omkring hvordan man skaber et godt samarbejde – selvom man også konkurrerer.

– Man skal være bevidst om, at man også laver egne ting og respektere det. Samtidig skal man kunne stole på hinanden og eventuelt prøve samarbejdet af på et mindre niveau først og derefter lade det vokse og udvikle sig, slutter Jørgen Nissen.

Annonce