Anmeldelse: ’Vamos a la Playa’ – Anders Grau på Skråen

Tekst Anette Vedfald | Foto Presse

I torsdags optrådte komikeren Anders Grau på Skråen med sit one-man-show ’Vamos a la Playa’.

Jeg var i den forbindelse taget afsted uden egentlig at kende noget til hans standup, og mødte således op kun med forventningen om selvfølgelig at få rørt lattermusklerne.

Der var en god stemning i salen, og scenen var pyntet op med blandt andet en liggestol og hængende papirs-flamingoer, der således hintede til showets tema ’Vamos a la Playa’. Efter en udmærket opvarmning fra det tidligere Zulu-æsel Per Sodemann, kom Anders Grau ind på scenen iført en Hawaii-blomsterkrans og til 80’er-sangen ’Vamos a la Playa’, hvortil publikum også klappede i takt. Grau lagde dog herefter hurtigt ud med at sige, at det “ikke var meningen, at titlen skulle betyde noget rigtigt”. Så hvis man havde håbet på et show med komiske ferie-anekdoter eller lignede, så blev man altså slemt skuffet. For det var der bestemt intet af. Men fair nok, så var man jo ligesom blevet forberedt på, at hans show højst sandsynligt ville fravige helt fra dets titel.

Anders Grau underholdte blandt andet om fordelene ved corona-situationen, hvor det muligvis kom til at handle lidt for meget om ’kram’ – eller mangel på samme. Det bidrog beklageligvis også til, at han tabte sit momentum lidt for tidligt, og som han desværre aldrig rigtigt fik tilbage på sporet igen. For generelt udeblev de store grineflip fra salen, og der var mange ’stille perioder’, hvor der kun kom sporadiske grin hist og her fra publikum. Der var sågar nogle publikummer, som sad og gabte og sukkede. Aftenens show bar præg af lange fortællinger om f.eks. K-salat og introverte vs. ekstroverte, hvor sidstnævnte emne nok faktisk mest udgjorde aftenens egentlige tema, og som efter min mening nok i stedet burde have indgået som showets titel. For der er uden tvivl meget kød på den slags fortællinger, omend jeg synes, at materialet kunne være blevet udnyttet bedre.

Til slut indkasserede Grau nogle billige point i et forsøg på at binde en lille rød tråd til showets tema. Men afslutningen virkede nu mest lidt som panik før lukketid, end der lod til at være en egentlig dybere tanke bag.

Jeg ville virkelig rigtig gerne kunne lide showet. For Anders Grau virker bestemt til at være en rolig og hyggelig fætter med et fint ordforråd og formuleringer. Han ville uden tvivl nok være vildt morsom at få til bords ved eksempelvis et middagsselskab – omend han er udpræget introvert. Men på scenen fik Anders Grau mig bare ikke sådan til rigtigt at grine igennem eller for den sags skyld få lyst til at ”få mere”. Ikke fordi han ikke var en udmærket storyteller med interessante betragtninger og fiffige tankestrømme og fantasier. Men simpelthen fordi jeg faktisk kedede mig under det meste af showet. Det føltes mest som et rodet foredrag iklædt lidt komik og et vildledende tema, som kunne være blevet udnyttet bedre på så mange måder. Det kan selvfølgelig muligvis bare være mig, der ikke forstår hans måde at være standupper på? Men hvorom alt er, så er det stadig mig, som skal uddele stjerner ud fra min oplevelse, og den var bare ikke den bedste, hvilket derfor desværre kun udløser 2 ud af 6 stjerner.