Årets afslutning …nåede jeg det, jeg skulle…

TEKST KATHRINE SKOVSGAARD | FOTO LOUISE DYBBRO

Dette bliver årets sidste blogindlæg fra mig, hvorfor jeg nu sidder og reflekterer lidt. Sidder du mon ligesom jeg, og tænker hvor blev tiden af? Er 2018 virkelig snart ovre? Jeg havde visse mål… nåede jeg dem? -nåede jeg det, jeg skulle? Hvem satte målene? Min person, som var 11 måneder yngre, end jeg er nu. Hun som ikke havde årets erfaringer. Indsigt i det som skulle ske. Med en måske lidt naiv forestilling. Intetanende. For hvad jeg forestillede mig året skulle omhandle, ændrede sig sig jo løbende. Ligesom jeg slår på, at vi i erhvervslivet lærer i processen, ligeledes gør vi jo som mennesker privat. Jeg må indrømme, jeg vist igenigen har glemt at nyde mere. Nød jeg sneen, frosten og vintermånederne, eller glædede jeg mig bare til foråret? Nød jeg så foråret nok. Da alt spirede, blomstrerede, eller glædede jeg mig bare til varmen kom? Nød jeg så i det mindste sommeren nok? De mange uger med varmen. Eller glædede jeg mig bare til at det snart blev køligere igen? – og da det så blev køligere og de smukke farver kom frem. Nød jeg så dem nok? Eller glædede jeg mig bare til…

Jamen Hallo då! Ja dig – fejer du, nu hele året, foran andres døre. “Nyd mere. Prøv at… husker du…” sætninger jeg jævnligt under eks. min yogaundervisning får brugt, -og fingrene peger indad! Indrømmet. Jeg nød ikke nok. Det gjorde jeg ikke. Jeg forsøgte… men mit mindset var meget omkring fremtiden. Alt det jeg skulle huske. Eller i fortiden omkring det jeg havde glemt. Soldaterne på skuldrene kommanderede jo – “afsted, videre, fart på, fremad. March” – og de råber højt. De er svære at overdøve. Mildest talt umulige. …havde det været min værste fjende, havde jeg endda haft medlidenhed.

Ja, sådan har 2018 været, ligesom 2017, 16, 15, 14… og ja nok det meste af mit liv, siden jeg nok blev ansvarsbevidst med 4-5 år… så godt 30 år! Holly f… 30 år! Ikke noget at sige til vanen sidder godt. Hmm…

– og undskyldninger er der nok af. Hvem går det egentlig udover, når vi ikke når vores mål? Vores egne mål? Det er jo ikke bare kæresten, familien, vennerne, kollegaerne eller hunden. Det er dine egne mål. De mål du sætter dig. Og den straf det medfører i dit sind, når du ikke når dem. Har du mon ligesom mig en lavine, der sætter i gang? Den der spiral af tanker, som sætter ind? Den negative af slagsen… de dysfunktionelle tanker, som kun forværrer og intet gavner? Nøj, hvor er mine træææælse! – nogen, jeg absolut godt gad at være fri for. Føj. Ikke engang nogen jeg vil byde min værste fjende.

– “Og for at forstå, hvad jeg egentlig tænker, skal jeg høre det, jeg selv siger (her: læse det jeg selv skriver) for først der, kan jeg opfange det, og forholde mig til det”. – så det er faktisk lidt selvterapi at skrive dette… så nu fik jeg lige ideen:

Jeg vil lave en julekalender til mig selv. 24 dage i træk, vil jeg skabe et nyt ritual. (De siger det tager 21 dage med nye vaner, ikke…) Den skal ikke være materiel, eller noget drikke/spiseligt. Den skal være for mig – noget jeg virkelig får glæde af. Noget jeg kan tage med ind i det nye år, og mit liv. (Så er visionen lagt, så skal jeg blot lige sammensætte how-to)

Nye armbevægelser…

For kommende år, har jeg DETOX kurser på programmet. Jeg har ny facebook-side mm på vej omkring kurser mm. Jeg tror ikke på Quick-Fix eller fanatiske handlinger, men ekstremer er nogen gange gode igangsættere. Det fungerer som gode katalysatorer. – eller kan de gøre. I sidste ende handler det om VILJE – den der inderst inde vilje. Ikke bare på overfladen, men viljen bagerst, som har erkendt alle bivirkningerne og sidegevinsterne. Desuden ved jeg – af erfaring – at ejerskab er det allervigtigste. Hvis du vil ændre noget, skal du tage ejerskab. Ikke af fornuft, men af lyst. Finde lysten til skabe din egen opskrift. Det, som virker for dig. Vi kan inspirere hinanden og støtte med råd mm, men formlen finder du selv, for der er kun en, som virkelig ved, hvad der virker for dig, og det er dig!

Jeg vil både have kurser kun for mænd, og kun for kvinder, blandede hold og overvejer drop-in classes. Det første event er på Facebook – og er eventuelt noget, du kan ønske dig i julegave… eller et bidrag til.

Kendetegnede for alle kurser er kombinationen af: NLP (coaching), mindfullness/meditation yoga (sind og øvelser), gåturer samt økologiske juice/shots/snacks mm.

Hvorfor? Fordi jeg ved, at dit krop og sind hænger sammen, og du ikke kan arbejde med dem separat. – pudsigt er det jo, hvorfor stress kan få dig til at tabe dig eller tage på. Ligeledes kan velvære smitte af på vægten også, som du sikkert allerede ved.

Hvad er der så sket siden sidst?

Vi har i BoxTown opstartet julemarked, som afvikles hver søndag. Et forsøg på at skabe en bæredygtig jul, med fokus på genbrug – bytte/bytte-købmand, upcykle, reparere diverse, donere og hjælpe sine nærmeste. Gennem julemandens værksted, live musik og julehygge på gammeldags vis. Markedet fortsætter hver søndag, ind til jul.

Med SKYGGEBØRN afviklede vi støttekoncert i Kbh med Lis Sørensen. Sikke en oplevelse. En koncert i Christians kirken. Så smukt med smukt på ! Hun donerede hele entréen til organisationen. Simpelthen så vildt!

Og så er jeg nu på 6. uge med CBD olie nu – og nu begynder jeg at kunne mærke en forskel. Jeg sover bedre og tungere. Tankemylderet er stoppet. Jeg tager de sidste dråber inden jeg lægger mig. – er kun spændt på, hvad det mere kan medføre. Jeg er begyndt at supplere med kapsler også. Har været nogle pressede uger, og det er i et forsøg på at støtte min krop bedre mod den hårde belastning, den udsættes for.

Har sat mig for at skrive bog nu. En lille rejse, som tager mig vidt omkring. Giver anledning til megen reflektion, og sikke en masse tanker, der pludselig bliver tydelige, når jeg lytter. Gennem de sidste mange år, har jeg holdt adskillige oplæg, foredrag og faciliteret workshops mm, og der er efterhånden kommet mange redskaber til live. Mange baserede på erfaringer fra diverse projekter. Det giver mig dog umådeligt megen værdi at videregive disse værktøjer, og særligt støtte andre i deres mål. Så nu er tiden kommet til at få det samlet og gjort tilgængeligt for endnu flere.

“Hvad sker der for det eneste, vi skal her i livet, er at betale skat og dø – og det er de eneste, vi ikke uddannes i?”

Ingen kan udfylde deres selvangivelse eller tale om døden og sorgen.

Det er da bemærkelsesværdigt, at vi ikke fra skoletiden får de fornødne værktøjer, eller redskaber med os til de to hændelser, vi som det eneste skal forholde os til.

SKYGGEBØRN lancerer netop sorgpolitik for virksomhederne, således de rustes til at møde medarbejderen, også i sorgen. -glæder jeg mig personligt til. Husker kun alt for tydeligt, hvordan få turde italesætte temaet omkring døden, da min far, mormor og kusine døde. Nok mest fordi de ikke vidste, hvad de skulle sige. – men min oplevelse er, at hellere det “forkerte” end ikke at tale overhovedet. Tavshed er bare umådeligt hårdt. Efterlader os ensomme.

…og nu går i høj fart julen i møde. Med fredagens sindssyge Black Friday – vanvid. Er rystende. Et overforbrug. Et materiel cirkus, som kun driver til mere overforbrug og på bunden ikke skaber nogen lykke i sidste ende. Det er jo hult. – og blot en illusion at et godt tilbud redder noget som helst. En forbrugsfest, (undskyld mit latin) egoisme og manglende ansvar.
Blev så glad af de initiativer, som netop handlede om ikke at bruge penge. – der bliver jeg også bare RasmusModsat af Princip. Ikke om jeg vil hoppe med på det forbrugskaos.
Jeg må indrømme de mange videoer af plastik i havene har ødelagt min naive tilgang. Ignorance is a bliss. – og nu jeg ved besked, er det too late. Jeg bliver oprigtig trist af det vanvid. Synes blot jeg er evig vidne til : hvordan stræberiet medfører stress, depression, usunde vaner, sygdom og i værste fald døden.
Enten omgiver jeg mig med de “forkerte”, eller kun de som taler højt om det, eller også er det virkeligheden efterhånden. Det er jo en ond cirkel. – og helt ærligt, så synes jeg, det er usmageligt fake, at alt skinner, så det blot er til at dække for den skrøbelige sandhed.
“Ingen af os, er jo perfekte”. Vi er fulde af fejl, mangler etc. – men er det ikke netop det, der gør os perfekte. At vi netop har disse kanter?
Det starter hos en selv. – så min kalender skal indeholde påmindelse om at rumme. Rumme mere. Det uperfekte. Kaos. Mig selv og mine fejl, og derved også andre.
…blot tanker og refleksioner herfra, mest i håb om, at ved at italesætte (her skrive) alt det vi ikke taler om, at kunne så frø.
Ønsker dig den aller-mest betydningsfulde-for-dig- jul. Nyd det uperfekte – det der er ligenu og her – for vi ved faktisk ikke, om vi har imorgen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*