International ordblindeuge – “Er der plads til ordblinde i vores samfund?”

Af​ ​Olivia Bach Qvotrup Jensen og Andrea Werner Iversen - Erhvervspraktikanter fra 9. klasse på Appetize magasin

Det er ikke nemt at være ordblind i det danske samfund og finde sig tilrette i uddannelsessystemet, men gode initiativer som ordblindeuge, er med til at sætte mere fokus på det at være ordblind.

Hvad er ordblindeuge?

Ordblindeuge, som er et internationalt fænomen, finder sted hvert år i uge 40. Det er en uge, der både sætter fokus på, og fejer fordomme væk, ift. ordblindhed. Det er en uge, hvor ordblinde har mulighed for at møde andre i selvsamme situation, og tale om de udfordringer det kan føre med sig at være ordblind. Man kan også tilegne sig viden om forskellige hjælpemidler, som man kan benytte sig af. Der er også mulighed for at møde forskellige kendte, som er ordblinde. Fx. kan man i år møde tv-personligheden Bubber.

Ordblindhed i dag og tidligere

I dag er der heldigvis langt mere fokus på det at være ordblind end førhen. Tidligere eksisterede begrebet ordblindhed ikke, og derfor blev det at have læse- og/eller stavevanskeligheder, betegnet som uintelligens eller decideret dumhed. Dermed ikke sagt, at ordblindhed med tiden er blevet opfundet – tværtimod er det blevet opdaget. Med det sagt er vi dog langt fra i mål endnu, hvis vi gerne vil skabe bedre muligheder for ordblinde – det er ihvertfald sådan, at vi som skoleelever oplever det. Det er ikke ligetil, at være ordblind i det danske uddannelsessystem, når vi fra barnsben konstant er blevet gjort opmærksomme på, at de boglige færdigheder er dem, der tæller mest ift. en god fremtid. Og selvom, at der er mange hjælpemidler til ordblinde i dag – fx. har de længere tid til prøverne og kan bruge forskellige oplæsnings og stave hjælpemidler, så oplever vi stadig, at der er meget pres på de ordblinde i folkeskolen. Nu har jeg, Andrea, en lillebror, som er ordblind, og jeg oplever, at han er meget bange for at fremstå ubegavet og blive gjort til grin overfor andre, hvis han fx. skal læse noget højt. Som følge af det, forsvinder hans selvtillid, hvilket ikke ligefrem hjælper på hans læsevanskeligheder. Men det tænker vi også er klart, når alt det man udsættes for i skolen, er af boglig karakter, og når alle de eksaminer man skal op i, også er således. Hvis det eneste man forbinder skole og uddannelse med, er nederlag pga. at ens færdigheder ikke kan komme til udtryk, er det da klart, at man får dårlig selvtillid. Min, Andrea, lillebror oplevede også engang, at hans klasse havde en vikar, som ikke troede på, at han var ordblind – det er helt grotesk, og duer bare ikke.

Går ordblindhed og uddannelse hånd i hånd?

I form af vores uddannelsessystem kan man let få indtrykket af, at den nemmeste måde at få et godt liv på, er at komme på gymnasiet, derefter tage en videregående uddannelse på universitetet og til sidst ende op med et godt lønnet job. Alt det vi laver i skolen lægger op til en boglig fremtid, og selvom vi har haft få kreative fag, er det stadig det boglige, som er i fokus.

Dog rimer universitet og boglighed, ikke nødvendigvis på ordblindhed, og det kan derfor være svært for ordblinde at finde sig tilrette i en sådan virkelighed, som uddannelsessystemet opstiller. Men hvis gymnasiet og universitetet ikke er den ønskværdige levevej for ordblinde, hvad er så? Vi tænker, at svaret kunne være at tage en erhvervsuddannelse, som modsat de boglige uddannelser, i højere grad lader de kreative, og håndværksmæssige, sider af mennesket komme til udtryk. Politikerne taler konstant om, at der mangler elever på erhvervsuddannelserne, hvilket kunne være en god mulighed for ordblinde. Ordblinde har i lige så høj grad som alle andre mennesker, behov for følelsen af succes, og det at føle sig gode til noget, og det er ofte i de kreative fag, at de brillerer, hvorfor vi også tror, at det ville give mening at vælge en erhvervsuddannelse.

Folkeskolen og uddannelsessystemet efterlader bare ikke de bedste forudsætninger for at mestre, og opdage ens talent indenfor, de kreative fag – de eksisterer næsten ikke. Sidst jeg, Andrea, lavede noget kreativt i skolen, var nok da jeg gik i sjette klasse – og det var kun billedkunst. Faktisk husker jeg ikke, at jeg nogensinde fik sløjd, da skolereformen slog billedkunst, håndarbejde og sløjd sammen til et fag. Det resulterede i, at sløjd og håndarbejde nærmest smeltede væk, og derfor var det kun billedkunst, som var i fokus. Jeg, Olivia, har dog oplevet at have forskellige kreative fag, men på trods af det synes jeg stadigvæk ikke, at der var nok fokus på det. På vores skole var sløjd og håndarbejde slået sammen i femte klasse, hvor, at det i sjette klasse var håndværk/design, og madkundskab, som var slået sammen. Det resulterede i, at vi hver tredje uge havde sløjd, og det synes jeg ikke er nok til, at man kan nå at få øjnene op, og eventuelt opdage sit talent, indenfor det givne fag.

Det er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, Anne Sophie Madsen også enig i. Hun udtaler dette: ​“Man er nødt til at skabe en interesse for erhvervsuddannelser gennem mere praktisk faglighed i grundskolen. Hvis ikke man ved med sikkerhed, at man vil være elektriker, føles gymnasiet jo som det sikre valg”.

Måske er det en omrokering af uddannelsessystemet, der skal til for at få de ordblinde til at føle sig mere tilpasse, og tilmed få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

Vidste du at…

  • 2 – 7 % af danskerne er ordblinde. Det svarer til ca. 400.000 mennesker
  • Ordblindhed kaldes også dysleksi
  • Ordblindhed er en indlæringsvanskelighed, men har intet med intelligens at gøre
  • H.C Andersen var ordblind