Hvad er du god til?

Artiklen er lavet i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen

Hvem vil ikke gerne leve et selvstændigt liv på egne præmisser? For nogle kan det kræve masser af hårdt arbejde at få opfyldt selv beskedne ønsker. Handicapområdet i Aalborg går nye veje for at støtte mennesker med psykiske og fysiske udfordringer med at opnå beskæftigelse, der giver mening for den enkelte. Vi har fået lov at møde fire spændende mennesker, der er godt på vej…

En kulturforandring, som har fået navnet Aalborg WAVE, er i gang i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning. Borgere, medarbejdere og ledere er ved at udvikle en ny kultur på handicapområdet, som betyder, at hvert enkelt menneskes drømme og potentialer nu bliver brugt som udgangspunkt for at fremme borgernes mulighed for at leve et selvstændigt liv og opnå større livskvalitet.

Nu går Handicapafdelingen et skridt videre. I kulturforvandlingens navn bliver ord til handling, når de i løbet af foråret 2017 etablerer en helt ny banebrydende beskæftigelsesenhed, som skal støtte hver enkelt i at finde frem til den helt rigtige form for beskæftigelse. Navnet er på den nye enhed er Aalborg AKTIV.

Meningsfuld beskæftigelse med Aalborg AKTIV

Aalborg AKTIV bliver Ældre- og Handicapforvaltningens nye beskæftigelsesenhed for mennesker med handicap. De nye medarbejdere i enheden skal sammen med borgeren få øje på og dyrke de muligheder, der er for beskæftigelse såvel hos virksomheder, organisationer og foreninger som i Handicapafdelingens egne dag- og beskæftigelsestilbud. Ligeledes skal Aalborg AKTIV gå foran med at opsøge og skabe nye spændende muligheder for beskæftigelse i Aalborg og omegn.
En vigtig opgave bliver at sikre, at mennesker med handicap beskæftiger sig med noget, der tager udgangspunkt i de drømme og potentialer, den enkelte har. Ifølge Handicapchef, Alice Aa. Hagemann er det især vigtigt, fordi mennesker med handicap, på lige fod med andre, skal opleve at være en aktiv bidragende del af et fællesskab – og at være betydningsfulde både for sig selv og andre.

Men hvordan kan man egentlig de definere begrebet beskæftigelse? Mange kunne måske opfatte beskæftigelse snævert som lønnet arbejde. Men det er langt fra alle, der har mulighed for at være en del af det ordinære arbejdsmarked. Derfor bliver begrebet, i det nye Aalborg AKTIV, set mere bredt som en fællesnævner for de daglige aktiviteter mennesker med handicap er en del af. På den måde kan beskæftigelse være alt fra en aktivitet i et kommunalt dag- eller beskæftigelsestilbud til en frivillig indsats, et job med løntilskud eller ordinær beskæftigelse på særlige vilkår.

– Med Aalborg AKTIV baner vi vejen for en helt ny tilgang til dag- og beskæftigelsesindsatsen i forhold til mennesker med handicap. Det er et udviklingstiltag, som skal sikre, at vi på handicapområdet har de bedst mulige vilkår for at opsøge og udvikle dag- og beskæftigelsesaktiviteter til de mennesker, vi er her for, udtaler Alice Aa. Hagemann. Hun understreger, at det væsentlige er, at der er kultur for hele tiden at træne, så hvert enkelt menneske når så langt, som det realistisk set er muligt.

– Små som store skridt kan øge et menneskes mulighed for at leve en værdig selvstændig tilværelse og være noget for nogen. På handicapområdet tror vi på, at vi, sammen med de mennesker, vi er her for, og det netværk de har omkring sig, kan forbedre præmissen for et godt liv… .

Baggrunden for at etablere Aalborg AKTIV er, at ledere og medarbejdere på handicapområdet de senere år har arbejdet intensivt med nytænkning af dag- og beskæftigelsesområdet. En proces, der har været med til at give en klar retning for det fremtidige arbejde med beskæftigelse. Mening er i den sammenhæng et nøgleord. At beskæftige sig med aktiviteter, der giver mening i hverdagen, udløser glæde, en følelse af at være betydningsfuld, og at have noget at være stolt af – en fællesskabsidentitet, der er et godt udgangspunkt for at kunne udvikle sig. Oplevelsen af mening kommer blandt andet af, at et menneskes daglige aktiviteter tager udgangspunkt i den enkeltes drømme, formåen og potentiale.

Fuld fart frem – beskæftigelse i alle afskygninger

Det lyder som en stor mundfuld at etablere en ny enhed og begynde at arbejde på en ny måde, men faktisk er der allerede nu mange tiltag i gang, som er i tråd med tankegangen om, at beskæftigelse skal give mening. Mange borgere er ansat i et job på særlige vilkår hos eksempelvis private- eller socialøkonomiske virksomheder. Og allerede nu gør medarbejdere og ledere i Handicapafdelingen en kæmpe indsats i dagligdagen for at skabe meningsfulde tilbud. Forskellen på nutid og datid er dermed ambitionen om afprøve alle tænkelige muligheder for at skræddersy individuelle tilbud på tværs af Handicapafdelingens ekspertiseområder og ikke mindst i tæt samarbejde med eksempelvis private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre forvaltninger eller kommuner.

– Der er en række rigtig spændende projekter i gang lige nu. Blandt andet har vi i samarbejde med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen lavet en ny uddannelse for unge med ADHD og Autisme. Vi kalder den HF 3. Den kommer til at foregå på Nørresundby Gymnasium fra dette efterår. Derudover har vi indgået et samarbejde med SpecialMinds Aps, en IT-konsulent virksomhed, der løser test og digitaliseringsopgaver. De ansætter og uddanner mennesker med en autismepro l, fordi de ved, at det er dygtige dedikerede medarbejdere, der har nogle særlige evner til at løse opgaver med en vedvarende høj kvalitet, hvor andre ofte mister koncentrationen og begynder at lave fejl. Det er rigtig spændende at se alt det nye, der opstår, når vi aktivt arbejder med nye uudforskede muligheder med udgangspunkt i det mennesker er gode til, slutter Alice Aa. Hagemann, som håber at endnu flere samarbejdspartnere ligesom Kaffe Fair, Wolturnus og SpecialMinds fremover vil være med til at iværksætte nye tiltag.

#1 Grøntsagsmesteren og brødmageren

Ældre- og handicap februarEn mørk morgen i januar, mens regnen pisker ned, går fotografen og jeg ind af den hvide glasdør til ARK – en arbejdsrehabiliteringsklub for mennesker, der har følger, efter at de er blevet ramt af en blodprop i hjernen, hjerneblødninger eller andre hjerneskader. De har ventet på os, og der er varme på. Dannie er i fuld gang med at bage morgenbrød til de andre brugere, mens Lars ordner grøntsagerne og klarer kaffen. De to mænd møder ind kl. 7 næsten hver morgen for at lave morgenmad til de andre inden morgenmødet. Det er en frivillig indsats, som de gør med glæde, fordi det giver dem noget at stå op til. Det giver dem indhold i hverdagen og driver ensomme dage på flugt. Og ensom er der vist ingen, der er, når de er hos ARK, hvor humoren åbenlyst flyver rundt i lokalet, og det er tydeligt, at de er her for hinanden.

– Det er den bedste tid på dagen. Venskab og fællesskab betyder noget. Og det betyder alt, at have noget at stå op til, siger Dannie, der bliver suppleret af Lars:

– Det er røvkedeligt at sidde hjemme. Tiden bliver for lang. Her er søde mennesker at tale med, fup og fiduser og jeg bliver trist, når jeg skal hjem igen om eftermiddagen.

Begge har de gjort store fremskridt både mentalt og fysisk, siden de startede i det uvisiterede tilbud efter de for henholdsvis 5 og 6 år siden blev ramt af hjerneskade og måtte lære livet at kende helt forfra.

– Jeg har fået mere selvværd og selvtillid. Jeg føler, jeg er noget værd, og så kan jeg læse mails, skrive sms’er og spille på mine odds nu – det kunne jeg ikke før, jeg begyndte her, siger Lars om den udvikling, han har gennemgået. For Dannie er der sket store fysiske ændringer. Han er begyndt at træne næsten hver dag og kan nu gå rundt uden krykker. Det betyder, at han hver eftermiddag også kan hjælpe Frelsens Hær med at samle penge ind til gode formål. En aktivitet, som vi kan mærke, betyder rigtig meget for ham.

I fremtiden drømmer Dannie om at få et job, bare et par timer om dagen:

– Jeg ville meget gerne have et job som flaskemedarbejder eller med at sætte varer på hylder for eksempel i Silvan eller Føtex. Det drømmer jeg om, fortæller Dannie.

– Og hvad med dig, vil du også gerne have et job?, spørger vi Lars.

– Narhj, det tror jeg ikke. Jeg kan jo ikke engang gå ordentligt, så jeg kan ikke have et job, tror jeg. Dannie prikker til sin kammerat.

– Hold da op, du er da mester i at skrælle kartofler, du kan skrælle kartofler til 35 mand… og lave grøntsager og salat…

– Jae, jo måske…” siger Lars og ser alligevel lidt drømmende ud,”…så skulle det måske være i en lille restaurant, hvor de ikke kun bruger maskiner”, slutter han.

Ældre- og Han februar 2

#2 Organisatoren

En eftermiddag mens solen kigger frem så småt, får vi en snak med Malene i en blød sofa i Ældre- og Handicapforvaltningens kantine i Hammer Bakker. Her holder Kaffe Fair til og Malene er netop begyndt i en måneds praktik her, inden hun forhåbentlig fortsætter i job med løntilskud.

– Jeg har rygmarvsbrok, og det har betydet, at jeg altid har haft fysiske udfordringer. Jeg er blevet opereret et utal af gange som spæd, og derfor har jeg også fået posttraumatisk stress. Det har stor betydning for, hvordan jeg har det, og om jeg kan arbejde. Jeg har altid skullet kæmpe for at føle mig godt tilpas på en arbejdsplads – og jeg har hele tiden skullet bevise, at jeg kan præstere. Nu har jeg fulgt et forløb på Rehabiliteringscollege Aalborg (en del af Handicapafdelingens Fagcenter for socialpsykiatri, red.), som har givet mig mod på at få et arbejde igen, fortæller Malene, som godt kan lide stemningen og de nye kolleger her.

Malene mener dog ikke, at det kollegiale kan stå helt alene:

– Jeg tror, at det er vigtigt, at der er mening med det man laver. Det skal passe sammen med de grundlæggende værdier, man har som menneske. Jeg har en baggrund som socialrådgiver. Og for mig er det vigtigt at gøre noget godt for andre. Derfor er Kaffe Fair-kantinen en spændende arbejdsplads for mig. Og så kan jeg godt lide deres filosofi om at undgå madspild, forklarer hun.
Malene fortæller, at det afgørende for, at hun har valgt at prøve et job med løntilskud ved siden af sin pension, er, at hun har fået rigtig gode strategier med sig fra et forløb, der hedder Job og Identitet, som hun har fulgt på Rehabiliteringscollege Aalborg.

– Jeg føler mig sikker i min sag, jeg føler mig ikke presset, og nu ved jeg, hvad det vil sige at leve med posttraumatisk stress – og hvordan jeg kan arbejde med det. Jeg har blandt andet lært at bruge motion rigtig meget til at styrke krop og sind, fortæller Malene om sin udvikling gennem den seneste tid.

Hos Kaffe Fair har de set potentialet i, at Malene er god til at organisere og strukturere, og derfor har hun fået til opgave at være ansvarlig for de mange mødevogne, der skal pakkes og sendes rundt i det store hus på Storemosevej hver dag.

– Jeg vil gerne blive her og nyde det her job, men måske kunne jeg godt tænke mig i fremtiden at blive en del af det administrative team, når de åbner det nye Kaffe Fair på Poul Paghs gade, afslutter Malene smilende.

Ældre- og hand 3

#3 Kammeraten

I Bislev, et stykke fra Nibe skal vi mødes med Ole på værkstedet hos kørestolsfabrikken Wolturnus. Da vi kommer ind, sidder han omgivet af dele til kørestole og værktøj i gang med at montere et hjul. Ole har kun været her siden april sidste år, men han er allerede blevet glad for sin arbejdsplads, kollegerne og opgaverne. Jeg fisker og fisker efter at høre, hvad han drømmer om i fremtiden, men for ham er det her drømmejobbet, og det eneste han vil er at være lige her.

– Jeg kom hertil efter 11 år på et beskyttet værksted. Gennem en kammerat fandt jeg så ud af, at man kunne få hjælp af Handicapafdelingens jobkonsulenter til at få et job på en rigtig arbejdsplads. Jeg var helt tændt. Jeg fik en snak med dem, og selv om jeg elsker at arbejde med montage, fandt vi frem til, at det nok ville blive svært at finde. Men så en dag, efter noget tid, fik jeg besked om, at et firma, på den anden side af Nibe, gerne ville snakke med mig, fortæller Ole og smiler, mens han tænker tilbage på det første møde på Wolturnus.
Et nyt stykke værktøj bliver fundet frem, mens Ole fortæller, at han er glad hver dag, når han kører på arbejde.

– Jeg mener, alle mennesker har nogle kvaliteter, og det er vigtigt at få lov at vise dem frem – og når man så bliver rost for sin indsats, så bliver man jo kun endnu bedre. Men det her er først og fremmest et drømmejob, fordi jeg kan se en mening med det. Jeg har altid siddet i kørestol, og når man selv sidder i kørestol, ved man, at det skal bruges af nogen, og at det er vigtigt, at det er 110% i orden – og så kan jeg rigtig godt lide at være med til at lave kvalitetsstole til idrætsudøvere. Jeg er nemlig selv meget aktiv og dyrker både kørestolsbasket og bordtennis, siger Ole, som tidligere har været træner i kørestolsfodbold i Aalborg.

Hos Wolturnus er de rigtig glade for at have Ole med på holdet. Når de ansætter sammenligner de, ifølge værkfører Christian Bech, de behov de har som virksomhed, med de kompetencer en mulig ny medarbejder kommer med – ganske som i alle andre virksomheder. Han uddyber:

– Vi har ikke nogen ansættelser, der koster os penge, det er ikke meningen med det. Det er ingen hemmelighed, at vi går ind i samarbejdet med flere formål. Dels har vi behov for arbejdskraft, fordi vi selvfølgelig skal tjene penge, og dels mener vi, at vi har et samfundsansvar. Vi er og vil fortsat rigtig gerne være en rummelig arbejdsplads. Det handler jo blot om at fordele opgaverne rigtigt, og hjælpe hinanden, hvor det gavner bedst.
Wolturnus har i øjeblikket 5-6 medarbejdere ud af 42, der er ansat på særlige vilkår. Ifølge Christian Bech er det lærerigt for alle parter at kunne håndtere begrænsninger, og positivt at medarbejderne er så forskellige.

– Ole bidrager rigtig meget både i forhold til det håndgribelige arbejde, men også på det menneskelige plan. Han er en rigtig god kammerat og en humørspreder, og vi har stor glæde af ham, slutter Christian og bemærker, at virksomheden sagtens kunne rumme flere ansatte på særlige vilkår, hvis bare der var lidt mere plads i bygningen.