Væbnet til fremtiden med diktat og brøker

Reklame | FOKUS

Annonce – Ikke alle unge husker deres skoletid for det gode, men for følelsen af ikke at slå til fagligt. Med tilbuddet ”forberedende voksenundervisning” (fvu) hos fokus oplever de pludselig succes både fagligt, socialt og i lysten til at fortsætte i en erhvervsrettet uddannelse. Hvad er det, der gør, at de unge lykkes netop her?

Fra tung baggage til fagligt løft

-I folkeskolen havde jeg udfordringer med ikke at dukke op og med at sidde stille. Især i matematik var det som om, at lige så snart de lagde en bog ned foran mig med regnestykker, så gjorde det hele ondt i hovedet. Men her er det som om, at det hele bliver serveret på et sølvfad. Lærerne er så gode, fortæller David. Han ser over på sin klassekammerat Julie. Begge har rejst sig fra det morgenbord, der indleder deres undervisningsdage i lokalerne på Strandvejen i Aalborg, hvor jeg møder dem.

18-årige Julie og 23-årige David deltager begge i Forberedende voksenundervisning (FVU), – et undervisningstilbud ved FOKUS. Bag forkortelsen, FVU, gemmer sig et særligt tilbud for de unge, som har brug for et fagligt løft i dansk og matematik, hvis fremtidsdrømmen om en erhvervsrettet uddannelse skal indenfor rækkevidde. Davids vil bruge sin FVU-eksamen til at søge om optagelse på uddannelsen som smed, mens Julie vil ind på SOSU-uddannelsen og senere sygeplejerskeuddannelsen.

Fremtidsdrømmene er rykket markant tættere på for dem begge, efter deres respektive rådgivere i Uddannelseshuset henviste til FVU-tilbuddet. Før det var David ude på en uheldig vej med kriminalitet, mens Julie fortæller om andre udfordringer:

-Jeg kommer fra en turbulent familie, som har gjort min skolegang turbulent. Oveni har jeg været så ”heldig” at få Borderline og ADHD. Jeg har skullet lære at sige til mig selv, at bare fordi jeg ikke kan, er det ikke ensbetydende med, at jeg ikke skal lave mine skoleting. Det er nemmere at sige; ’så gider jeg ikke’. En del skoler har forgæves forsøgt at få mig igennem, men det her tilbud fungerer rigtig godt for mig, siger Julie, som har gået til FVU dansk og FVU matematik i 4 uger. Selvom hun i princippet er ”den nye elev i klassen”, færdes hun naturligt i miljøet.

Plads til at være sig selv

Inden Julie og David får lejlighed til at uddybe, hvorfor netop dette tilbud fungerer for dem, vender jeg mig mod Rikke, som er leder af FVU.

– De unge har barrierer med sig og måske forskellige diagnoser. For os handler det om ikke at gøre dem forkerte. Jeg tror ofte, at de i de traditionelle tilbud har fået følelsen af, at der er noget galt med dem. Vi siger; ’nej, du er, som du skal være, men du har måske nogle ting, der skal tages hensyn til, og det arbejder vi med sammen’ , siger Rikke. Hun understreger, at de unge får lov at være sig selv og tilføjer:

-Vi taler hele tiden med den unge om, både i forhold til uddannelse og et arbejdsmarked, at man sagtens kan have de her specielle behov, men man skal selvfølgelig lære at arbejde med dem. Hos os er det også okay, hvis man har behov for at trække sig engang imellem og arbejde alene. Det vigtige er, at man er åben omkring det. Så er der ikke noget, der ikke kan lade sig gøre, afslutter Rikke.

En kattelem til koncentration

Fælles for Julie og David er, at de oplever en rummelighed i undervisningen:

– Grunden til at FVU fungerer for mig, er en blanding af den måde, undervisningen er skruet sammen på, og det fællesskab der er her. Når man møder den første dag, er lærerene skide søde til at sige; ’kom til mig, hvis du har brug for en pause’, fortæller Julie og fortsætter:

– Jeg er bedre til at koncentrere mig og sige til mig selv; ’okay, du skal lave det her’. Det med, at jeg må holde en pause, hvis jeg har brug for det, fungerer som omvendt psykologi på mig. Jeg får ikke lyst til pauserne længere, fordi jeg må. Det har hjulpet mig meget, siger Julie.

Karina er Julie og Davids FVU-dansklærer. Hun sætter et andet ord på tilgangen, da hun træder ind i fællesstuen med sin kollega Line:

– Jeg laver en kattelem. Når jeg tager den første snak med de unge, og de fortæller mig om deres udfordringer, siger jeg, at det er dem, vi skal finde ud af, hvordan de kan fungere med. Vi skal finde metoder til, hvordan de kan lære. Har de ondt i ryggen; ’så rejs dig op og gå rundt, jeg bliver ikke generet af det.’ Men der er aldrig nogle, der gør det. Kattelemmen gør faktisk, at behovet ikke er der, fordi de ved, de må, siger Karina med et drilsk smil.

Vil du høre mere om FVU-tilbuddet?

Kontakt Rikke Islin Jensen og hør, om du er i målgruppen for FVU-tilbuddet.
Det er gratis at deltage

Kontakt

Rikke Islin Jensen
Mail: rikke@fokus-folkeoplysning.dk
Mobil: 24 44 50 77
www.fokus-folkeoplysning.dk

Hverdagens matematik

Det pædagogiske er på plads, men hvad består det faglige i? Jeg banker på Rikkes kontordør for en uddybning. Hun fortæller, at fagene tager afsæt i de behov, man har i hverdagen. I FVU-dansk handler det om få kendskab til læsestrategier, træne evnen til at stave og formulere sig på skrift. I FVU-matematik kan undervisningen tage afsæt i kunsten at styre en privatøkonomi og få en fornemmelse for tal. De unge kan senere omsætte viden til praksis på de erhvervsrettede uddannelser.

David ser allerede, hvordan han kan bruge den matematik, som han før frygtede:

– Jeg er gået fra, at matematik før gav mig hovedpine, til at jeg elsker de timer nu, og det kan jeg bruge videre frem. Som smed er der meget med at måle og vinkelslibe, fortæller David, som er på det sidste trin 2 i matematik. FVU-dansk går op til trin 4.

De vigtige relationer

Fælles for underviserne er en vilje til, at de unge skal lære mere end det faglige. Tilbage i fællesstuen siger FVU-dansklærer Line henvendt til Karina:

– Sådan har du det nok også, men det der driver mig er relationsarbejdet. Jeg er ikke en fanatisk dansklærer. De skal blive gode til dansk, men de skal også få en tro på sig selv, så de kan komme videre og rejse sig som mennesker, understreger hun. Det er netop tilfældet for David, som i dag har lært at bo alene i egen lejlighed.

Line og Karina inddrager temaer og nyhedsartikler i undervisning, som kan åbne de unges horisont og igangsætte diskussioner. Det løbende optag af deltagere træner deres sociale evner, og de undervises på blandede hold, hvor de forskellige FVU-trin blandes, så de unge inspireres af dem, der nærmer sig afslutningen af deres forløb. Desuden foregår undervisningen sammen med målgruppen af deltagere over 30 år.

Julie og David griner, da samtalen falder på deres undervisere:

– Vores matematiklærer, Changiz, er sådan en hyggeonkel. Han siger ting, jeg kunne finde på at sige i sjov, hvor jeg tænker; Okay, han er dobbelt min alder hvis ikke mere. Vores dansklærer, Karina, er sådan lidt mor. Hvis man er syg, skriver hun; ’husk at tage varme strømper på’. Det er hyggeligt, fordi man ikke tænker på dem som undervisere, fortæller Julie, og David tilføjer, at Changiz kalder ham for sin bonussøn.

Far er stolt. Mor er rørt.

Davids rigtige far bakker ham også op:

– Min far er skide stolt af mig, for han ved, hvor jeg var før i tiden, og hvor jeg er nu. Jeg er også stolt af mig selv, og jeg tænker tit over det derhjemme: Jeg føler, at jeg har en fremtid nu. Det følte jeg ikke før i tiden, hvor jeg ikke havde det særlig godt med mig selv, fortæller David.

Julie og Davids fortrolighed med underviserne glæder Karina, som fortæller, at hun ofte får beskeder fra tidligere deltagere, som står med et uddannelsesbevis i hånden og skriver; ’Tak fordi du sparkede til mig dengang’. Hun bliver rørt, når de står dér, væbnet med diktat og brøker. Klar til en fremtid, de ikke turde drømme om. Så sker det forunderlige, at hverdagens matematik pludselig viser sit facit.