Er du helt normal?

tekst viNNi SØrENSEN | foto LouiSE DyBBro | Advertorial

Hvad vil det sige at være normal, og hvor mange af os falder egentlig ind under den betegnelse? Et aktuelt spørgsmål i en tid, hvor flere og flere af os lever med psykiske eller fysiske udfordringer. Skuespiller, Jens Arentzen har skubbet til kulturforandringen på handicapområdet i Aalborg Kommune, ved at sætte spørgsmålstegn ved normalitetsbegrebet

Et skub kan sætte gang i udvikling. Sådan er det også i Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning, som vil forandre kulturen på handicapområdet. De vil være banebrydende og have pladsen som frontløbere for fremtidens velfærd. Intet skal mere være, som det var, og det er nødvendigt at blive rusket, forstyrret og ja, tvunget ud af vante tankegange. Derfor tog forvaltningen imod skuespiller Jens Arentzens helt anderledes perspektiv på verden.

Vi mødtes med Jens Arentzen og Handicapchef Alice Aa. Hagemann i forvaltningens hovedsæde i det smukke Hammer Bakker for at høre, hvad det er for en bølge, der er startet.

De blinde pletter

aalborg-handicapforvaltning-copyJens Arentzens barndom var langt fra lutter bøgehæk og kernefamilie. Som barn af en alkoholisk mor og en far, der ikke var til stede, har han oplevet den anden side af systemet. Men som han sidder der på stolen og fortæller, kan man ikke se på ham, at opvæksten var svær,

– Jeg kommer fra en familie, som så rigtig pæn ud – udefra! Indenfor var der dysfunktionalitet på alle hylder. Vi er 600.000 danskere, der har den baggrund, jeg har. Jeg kender til ambulancer, psykiatriske hospitaler, opvågningsstuer og panik. Jeg kender til en stemning i et hjem, der er tavst. Der kan være millioner af elefanter i et rum, uden at de nogensinde bliver nævnt. Heldigvis mødte jeg nogle mennesker, forvandlere, der åbnede mine øjne for, at der kunne være noget andet end angst i mit liv, fortæller Jens.

Jens insisterer på en ny opfattelse af, hvad der er normalt. Han vil have omverdenen til at se socialområdet fra nye perspektiver. Derfor bruger han sin dystre livsfortælling, når han holder foredrag. Netop dét var indgangsvinklen til samarbejdet med Handicapafdelingen. Som repræsentant for Aalborg Kommune deltog, handicapchef, Alice Aa. Hagemann ved KLs sociale temamøde, hvor hun hørte Jens holde oplæg om sin traumatiske start på livet.

– Stemning smitter, skreg Jens ud i lokalet den dag, så det gav et sæt i alle. Alice blev grebet af den helt anderledes måde at se socialområdet. Og sådan startede samarbejdet:

– Vi havde behov for at blive rusket, behov for at gøre op med gamle vaner. Vi skal udvikle vores indsatser og åbne op for nye muligheder, så vi kan sikre, at de mennesker, vi er her for føler sig betydningsfulde og får et værdigt liv, fortæller Alice.

– Mange af os har en anden baggrund, end dem, der har brug for vores støtte. Derfor kan vi måske ikke se, hvad andre mennesker har behov for. Vi ser det ud fra vores egen baggrund og egne erfaringer. Vi kan ikke se vores egne blinde pletter, derfor har vi brug for Jens, forklarer hun om samarbejdet, hvor Jens Arentzen blev hevet ind som forandringsmentor og foredragsholder samt som filmproducent på en række dokumentarfilm under navnet Aalborg Stories.

Kan du SE mig?

– I var allerede i gang, da jeg kom, jeg var bare med!, siger Jens og fortæller videre om den kulturforandring han har været med til præge. Forandringen er startet indefra i en proces, hvor lederne og medarbejderne har arbejdet med nye måder at tilrettelægge afdelingens tilbud og nye måder at inddrage borgerne i arbejdet.

Jens’ første møde med Handicapafdelingen gav ham lejlighed til at følge afdelingens arbejde tæt på.

– I havde ikke øje for, at I også kunne forvandle borgeren. I havde ikke øje for, at det måske kunne være en god idé, at en borger for eksempel fik et job. Så hvad sker der, hvis vi lader borgeren komme i centrum, hvad ville så være godt for borgeren?.

Jens siger, at han godt ved, at udtalelserne er lidt nedladende og noget karikerede, men målet med at invitere ham ind var jo også at blive provokeret til at tænke anderledes.

– Det vigtigste for et menneske er at få støtte til at fortælle, støtte til at blive tryg, støtte til at få et livsperspektiv og noget meningsfuldt at tage sig til. Det moderne menneske er afhængig af mening i livet, fortæller Jens, hvis vigtigste opgave, ifølge Alice, har været:

– At justere vores tankesæt, så vi i endnu højere grad bliver i stand til at se tingene fra andres perspektiv.

Aalborg Wave skyller nye tider ind

aalborg-handicapforvaltning-1-copy”Hvad drømmer du om?” er et af de nye spørgsmål, der ofte bliver stillet i Handicapafdelingen, for hvad er livet værd uden håb, drømme og mening? Velvidende, at drømme skal være realistiske, for at de kan ændre noget, så er filosofien i Aalborg Wave, som er blevet betegnelsen for afdelingens kulturforandring, at selv små skridt mod drømmen kan være med til at udvikle det enkelte menneske. Der er stille i rummet og Jens kigger over på Alice.

– Jeg synes, I har flyttet jer siden vi startede! I har været gode til at sige: ”Kan vi gøre det på en anden måde, kan vi hæve barren?” Nu insisterer I på at tale om borgernes drømme, og det er ikke bare ligegyldige drømme, men altså I borer virkelig ind i, hvad der giver mening for det enkelte menneske. Hvis en borger for eksempel drømmer om at arbejde med biler, så overvejer I, hvordan mulighederne er for at opfylde den drøm – eller komme i nærheden af den, så biler bliver en del af livet, fortæller Jens, som har overværet nogle af de initiativer, der har været en del af bevægelsen, en del af ændringen for borgere og medarbejdere.

Og det er netop dét Aalborg Wave er. En bevægelse, en bølge, der er mere end det Handicapafdelingen har gjort tidligere. Det er en kulturforvandling og en anden måde at tilgå mennesker. Uanset, om det er de borgere, der har brug for støtte, eller om det er medarbejdere og ledere imellem, så er det nødvendigt at kunne se sig selv på en anden måde.

Der er behov for et opgør med normalitetsbegrebet, så menneskers forskellighed bliver værdsat, og fokus fremover bliver rettet mod, hvad vi kan, frem for de begrænsninger, vi hver især besidder. For Jens er der ingen tvivl. Det normale menneske eksisterer ikke!

– Menneskelivets opfattelse af sig selv, har forrykket sig fra at have en selvfølelse til at have en selvtanke. Vi tænker, hvordan vi gerne vil være, og sammenligner os med nogle i bladende og ham den kendte og hende fra fjernsynet. Vi ser os selv udefra, og det 
gør, at vi ikke mærker os selv. Vi har ikke en selvfølelse af, at vi er gode nok, som vi er, fordi vi slår os selv i hovedet med alt det, vi ikke er eller ikke har. Vi nyder ikke at være den, vi er, forklarer Jens.
 Med andre ord: Ingen er hverken perfekte eller normale. Vi har alle noget, vi bærer rundt på, men vi klassificerer hinanden, og i den sammenhæng er de ord, vi bruger om andre mennesker vigtige. Den stemning, ordene skaber, smitter ifølge Jens af på omgivelserne og i særdeleshed på dem, vi taler om. Så hvordan behandler og betegner vi mennesker med handicap? Unormale, handicappede og de udtryk der er værre? Der bliver nok aldrig enighed om, hvad der er en god betegnelse, men sagen er den, at der er tale om mennesker som, udfordringerne til trods, drømmer om at leve gode selvstændige liv med mål, mening og mennesker, de holder af. Vi er alle lige mennesker, men med forskellige forudsætninger. Det er dét, der er den nye måde at tænke på i Handicapafdelingen, som følge af Aalborg Wave.

– Det er et meget stort skifte, der er sket. I stedet for at sige: ”Hvad er vores opgave, i forhold til det lovgivningen siger, vi skal gøre?”, så fokuserer I i stedet på borgerens muligheder for at udvikle sig, så han eller hun får det bedst mulige liv under de omstændigheder, der nu er, fortæller Jens om den forandring, der er sket, siden Aalborg Wave for alvor blev igangsat.

Mennesket frem i lyset – den sande historie

Omdrejningspunktet for afdelingens formidling handler nu om at fortælle det enkelte menneskes historie, ganske som den er – med op- og nedture. Det kræver dybe indåndinger og mod fra de medvirkendes side. Tænk over det! De har ikke været vant til at stå frem og fortælle deres livshistorie om alt det svære, alt der gjorde ondt, og der hvor forvandlingen mødte dem.

Borgere, pårørende og medarbejdere, hvis liv har været så enormt påvirket, står nu frem i en række dokumentarfilm, som er produceret at Jens Arentzen og hans filmselskab Stories. Bevæget fortæller de fra en scene på det Hem’lige Teater i Aalborg, siddende på et podie i det mørke rum, der kun er oplyst af en enkelt projekttør, om det liv, de har levet, og de mennesker, de har mødt på deres vej. Filmene, som har bevæget mange, og rører noget dybt inden i, har været med til at bane vejen for at flere tør fortælle om sit liv enten gennem skrevne fortællinger eller dokumentarfilm som løbende bliver lanceret på Handicapafdelingens website aalborg-stories.dk.

– Altså Aalborg Stories, det er bare et lille udpluk af alle de fine mennesker, I har med at gøre. Det gør, at man tænker:

– Hvorfor fa’en ser vi ikke, at det her, det er livet, det er mennesker? Hvorfor ser vi alle de her overglade mennesker på DR1, TV2, Dansechancen (Vild med Dans, red.) og Bagedysten? Hahaha, det skal være så skægt, hva’? Hvorfor viser de ikke mennesker?, undringen i Jens’ stemme og fagterne, han gør, mens han siger dette, er ikke til at tage fejl af. Han savner substans og ærlighed. Et billede af hvordan vores liv egentlig er.

Fra Handicapafdelingens side er kernebudskabet i Aalborg Stories filmene, at en tidlig målrettet indsats er afgørende for de mennesker, der har brug for støtte til at udvikle sig. Og at det er vigtigt at se et menneske som, ja, et menneske med alle de skævheder, som vi alle nu engang har.

At hjælpe videre

Så på handicapområdet i Aalborg bliver der ikke længere talt om, hvad der er normalt. I stedet ser de mennesker med forskellige behov og drømme og tilpasser den støtte, de giver efter det.

– Jeg har set noget, som jeg synes er fuldstændig fremragende, jeg kunne tage mange eksempler, men altså at få lov til at se, hvor dygtige I er i eksempelvis VAMiS, at kunne se hvordan I faktisk får hjulpet nogle mennesker, som har, i jeg ved ikke i hvor mange år, gået slagne og traumatiserede rundt pga. misbrug, psykiske problemer og handicap. De har måske en flerdiagnostisering, men I siger:

– Det er vi ligeglad med, vi ser på mennesket og på grundene til at misbruget startede i første omgang”. I kan hjælpe dem, fordi I kan lave gode møder, forvandlende møder. Og I ser på hvad fremtidsdrømmene kunne være. På den måde bliver personen hjulpet langt bedre på vej, alene fordi han eller hun blev hjulpet og set som menneske og ikke kun som misbruger. Altså dét er imponerende. Det gør, at vores normalbegreb ændrer sig, siger Jens og slår ud med armene.

Men der er ingen grund til at hvile på laurbærerne. Ambitionen for Handicapafdelingen er at hjælpe det enkelte menneske videre og sikre, at vedkommende også har et godt liv, når der ikke er nogen lige ved siden af til at hjælpe. Jens runder interviewet af med at fortælle, at der stadig er noget at arbejde med. Han ser, at der I høj grad fortsat er brug for at træne.

– Jeg tror, det der skal forstærkes, set udefra, det er træningen. Træn vildt, så bliver udførelsen af den svære samtale eller svære udfordring, ikke så stor. Men hvis man ikke træner, det som altid bliver emotionelt eller konfliktfyldt, så knækker man halsen. Jeg tror, der en trænende kultur der er brug for, det skal blive en sport at kunne træne i det, og at undlade at standse, selv når det bliver svært, slutter Jens.

Om aalborg-stories.dk

  • På aalborg-stories lancerer Handicapafdelingen løbende rørende og ærlige film og fortællinger om menneskelige op- og nedture og menneskelig forvandling
  • Via sitet kan du melde dig til kurser, foredrag og temadage for at få ny viden og inspiration. Formålet er at styrke områdets udvikling
  • Websitet er en del af den kraft, der skal være med til at sikre fremdriften i forvandlingsbølgen Aalborg Wave
  • Se mere på aalborg-stories.dk og LinkedIn

Om Handicapafdelingen i Aalborg Kommune

  • Afdelingen rummer blandt andet bostøtte, botilbud og beskæftigelsestilbud. Sammenlagt 85 forskellige tilbud til børn, unge og voksne
  • Omkring 2000 mennesker er pt. tilknyttet et eller flere af Handicapafdelingens tilbud
  • Kompetencefeltet spænder bredt og omfatter blandt andet autisme, ADHD, socialpsykiatri, udviklings- hæmning, erhvervet hjerneskade, tale- sprogvanskeligheder, fysisk handicap, døveområdet samt misbrug blandt særlige målgrupper

Annonce