En by i udvikling

tekst CHrISTInA SVenDSen | foto JoHny KrISTenSen & AAlBorg KoMMune

Denne artikel handler om Aalborgs vækstakse. Jeg håber, du tænker; ”Hvad er det?”, og ikke ”Det lyder dælme kedeligt.” For det er nemlig langt fra kedeligt. Vækstaksen fortæller nemlig en hel del om, hvordan vores by hænger sammen. Vi har taget en snak med stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, i håbet om at blive lidt klogere

Peder Baltzer

Vi møder Peder på hans kontor i Aalborg Kommunes flotte domicil på Stigsborg Brygge i Nørresundby. Det store panoramavindue, der fylder hele den ene væg, kommer virkelig til sin ret på denne smukke solskinsdag, hvor der er frit udsyn til et bredt udsnit af Aalborgs havnefront. Man kan næsten ane Aalborg Havn i Østbyen, og lige netop industrihavnens beliggenhed har stor betydning for den udvikling, som Aalborg i øjeblikket gennemgår.

– Hvis man går noget længere tid tilbage, end den tid jeg har været ansat her, så er et af de store træk jo, at Aalborg Havn blev flyttet fra midtbyen for 50 år siden, til der hvor den ligger nu. Ikke at skibsværfter osv. forsvandt med ét slag fra midtbyen, men der var meget, der blev fokuseret i Aalborg Øst. Senere var der andre store virksomheder, som for eksempel Bladt, der også bosatte sig derude og ikke herinde. At fremsynede folk flyttede havnen for godt 50 år siden, giver jo en fantastisk chance til omdannelsen af bymidten nu, fortæller Peder.

De gamle industriområder kan i stedet bruges til nye projekter;

– I stedet for at inddrage mere og mere landbrugsjord til nyt byggeri, så tænker vi over, at der er masser af muligheder for central byomdannelse, som for eksempel med eternitgrunden og godsbanearealet, forklarer han.

Vækstaksen (Se foto nederst) så dagens lys i 2011 i byrådets planstrategi for udviklingen af Aalborg. Størstedelen af de aalborgensiske arbejdspladser lå indenfor vækstaksen, så derfor var det naturligt at koncentrere meget af byudviklingen i samme områder.

– Mange kender femfingerplanen i København, og, uden sammenligning i øvrigt, så er vækstaksen vores forsøg på at skabe et letforståeligt udtryk over byfornyelsen. Vækstaksen går fra Aalborg Lufthavn, igennem byen, ud til universitetet og det nye supersygehus i Aalborg Øst og ender ved Aalborg Havn.

Masser af nye studieboliger

Et af de områder indenfor vækstaksen, hvor industrien tidligere har været tungt til stede, er Godsbanearealet. I stedet for tunge vogntog er det nu de studerende, der rykker ind på området, der har lagt rum til en stor del af byens nye studieboliger.

– Da vi etablerede vækstaksen og fik løsningen med letbanen, nu +BUS, var vi lige i kølvandet på finanskrisen i 2008. Der var ikke meget gang i det private boligbyggeri og samtidig var der mangel på boliger til nye studerende, så fik vi vedtaget et boligprogram i 2010, som resulterer i ca. 5000 nye ungdomsboliger. I byrådet fik vi vedtaget, at de krav, som de forskellige boligselskaber skulle leve op til, var båret af to forskellige faktorer. Det ene var, at det skulle være god arkitektur, og det andet var, at det skulle være bæredygtigt byggeri. Til god arkitektur hører også de omkringliggende arealer, hvilke byrum ligger de i, og hvordan kan de berige de byrum de ligger i. Hovedparten af de store byggeprojekter ligger i byen. Dermed slår vi to fluer med et smæk; det ene er at få løst et boligproblem med de studerende, det andet er at få skabt liv i byen. Det synes jeg, vi er ved at se ske, på trods af, at vi stadig er midt i det, fortæller Peder.

For at understrege pointen, så peger Peder på Aalborgs Havnefront på den modsatte side, hvor man kan se indtil flere boligbyggerier, der stadig er undervejs. Blandt andet ved Limfjordsbroen, men også længere mod øst, hvor der i høj grad er kommet nyt liv allerede med for eksempel Byens Rum, et kontorfællesskab, der har trukket en masse unge iværksættere til området.

Bæredygtighed

Bæredygtighed er et af de vigtigste nøgleord for de nye byggerier. Det ses specielt på Godsbanen, hvor klimaforandringerne er tænkt ind i designet af de åbne arealer:

– På trods af navnet, så kommer de store 100-års regnskyl cirka hvert 10. år i dag. Hvis man skulle dimensionere kloaksystemet efter spidsbelastninger, så ville det blive meget dyrt. Derfor har vi arbejdet på en alternativ løsning på Godsbanen. Der er i stedet lavet en slags badekar, der samler regnvandet op. Når de ikke er i brug, så er det jo bare et rekreativt område, fortæller Peder om regnvandsbassinerne på Godsbanens areal, der, med dekorative jernbaneskinner, minder om arealets tidligere funktion.

Men det er ikke kun på Godsbanen, vi ser eksempler på det bæredygtige byggeri; alle nye byggerier på vækstaksen er bæredygtige, og de kreative løsninger ses også på Eternitten, hvor der er bygninger med grønt på toppen.

Letbanens afløser

Vækstaksen giver et godt billede af, hvor de største arbejdspladser i Aalborg ligger, så det var logisk at lægge den planlagte letbane, som en slags rygrad, der kunne effektivisere transporten til for eksempel universitetet og det nye supersygehus i det østlige Aalborg. Peder lægger heller ikke skjul på, hvor ærgerlig han var, over at letbanen blev sløjfet fra finansloven;

– Men vi er nu der, hvor vi siger, at vi hopper op på hesten igen og prøver at lave den mest moderne busløsning i stedet. Vi kommer til at gøre meget ud af, at det bliver grønne teknologier. Man kunne forestille sig, at det var en elbus, som kørte de 12 km og derefter kører ind i en laderstation, hvorefter chaufføren bare kan sætte sig i den anden ende af bussen og køre tilbage igen.

+BUS bliver en betydelig opgradering fra bus 12, der i dag kører næsten samme rute;

– Det bliver en moderne elbus, der ikke rasler frem og tilbage som de andre dieselbusser, men kører mere plant og stationært i sin egen busbane, så der bliver høj komfort. Jeg tror, vi nærmer os noget, som ligner det, man kunne få med letbanen, selvom der ingen skinner er.

+BUS kommer også til at betyde flere boliger omkring nogle stationer.

– Vi vil løfte bebyggelsesprocenten omkring stationerne, for at få flere til at lade bilen stå og i stedet tage bussen. Det ved vi, at der er størst sandsynlighed for, hvis man bor i op til 500 meter fra en station. Kommer vi ret meget derudover, så tager vi bilen, fortæller Peder med et smil og fortsætter;

– Vi så ligeså meget letbanen, som et byudviklingsprojekt, som en transportform. Lige om lidt har vi 5000 arbejdspladser på universitetshospitalet i Øst og mange af de mennesker bor i Aalborg by. De skal transporteres derud, og hvis de alle sammen tager bilen, så har vi jo et kaos. Så +BUS er selvfølgelig også løsningen på et transportproblem, afslutter Peder.

Det bliver spændende at se, hvordan +BUS-linjen kommer til at fungere i praksis, når den bliver færdig. En ting er sikker, der er nok ikke mange, der kommer til at savne den overfyldte 12’er i myldretiden.

Vækstakse