I starten af 2019 gav det genlyd i Aalborg, da en stor amerikansk avis havde valgt vores by, som en af deres anbefalede rejsemål i 2019. Vi har taget en snak med journalisten, der efterfølgende var en tur forbi vores by på en rejse, som gik hele verden rundt
I de sidste mange år har den amerikanske avis New York Times lavet en liste over anbefalede rejsemål, de kalder ’52 places to go’. I 2019 blev listen en smule mere interessant for aalborgenserne, for der havde vores smukke fjordby nemlig fået en plads på den prestigefyldte liste.
Den amerikanske journalist, Sebastian Modak fik efterfølgende det eftertragtede job, hvor han skulle besøge alle 52 steder på et enkelt år. Da Danmark viste sig fra sin bedste side i maj sidste år, var turen kommet til Aalborg, hvor Sebastian blev vist rundt af den lokale Kit Sørensen.
Den helt rigtige opvækst
Sebastian Modak har haft en opvækst, der er noget nær det perfekte for en rejse-journalist.
– Min mor er fra Colombia, min far er fra Indien, og jeg er født i USA. Som et kompromis, blev de enige om at flytte ca. hvert fjerde år. Så mine brødre og jeg voksede op med at flytte ofte. Jeg har boet i Hong Kong, Australien og Indien, og gik i gymnasiet i Jakarta, Indonesien.
Derefter vendte Sebastian tilbage til USA for at gå på college. Nu bor han sammen med sin kæreste i New York i bydelen Harlem. På trods af den oplagte baggrund, så var det ikke et bevidst karriemål at blive rejseskribent.
– Jeg tror, at alle, der godt kan lide at skrive og rejse, drømmer om det job, men det var ikke noget, jeg målrettet gik efter. Jeg blev færdig på universitet i 2010, hvilket kun var to år efter finanskrisen, så det var ikke ligefrem det bedste tidspunkt at være på udkig efter et job. Specielt som skribent. Men efterhånden, var det alligevel der, jeg endte. Jeg arbejdede først på et universitet i Boston, hvor jeg skrev akademiske artikler. Der blev jeg udvalgt til et projekt om hip hop i Botswana, hvor jeg flyttede til og boede i et år. Det var min første introduktion til journalistik. Derefter flyttede jeg til New York og fik job som rejseskribent hos magasinet Condé Nast Traveler.
Sebastian arbejdede tre år som en del af redaktionen hos Condé Nast Traveler, hvorefter han fik det ultimative rejsejob hos New York Times, hvor han skulle dokumentere de 52 steder, der var på avisens liste fra 2019.
Et tilfældigt møde
Mens Sebastian rejste rundt, var han afhængig af lokalbefolkning for at få et godt indblik i de steder, han besøgte. Det var ofte tilfældige møder, der hjalp ham på vej;
– Det var forskelligt fra sted til sted. Nogle gange mødte jeg nogen i en bar eller på en café. Når man rejser alene, er det virkelig nemt at møde andre. Specielt hvis du ser lidt fortabt ud, som jeg gjorde de fleste steder. Folk er nysgerrige omkring, hvad du laver der. Med hensyn til Kit, så var det en bekendt fra min skoletid i Indonesien, som jeg nok ikke har talt med i 15 år, der formidlede kontakten til hende. Så mødtes vi og kom rigtig godt ud af det med hinanden. Efter den første dag tilbød hun at tage et par dage fri fra arbejde og vise mig rundt. En fantastisk gæstfrihed! Jeg var meget afhængig af andres venlighed alle de steder jeg kom, også i Aalborg. Jeg ville have haft en helt anden oplevelse, hvis jeg ikke havde mødt hende. Jeg følte virkelig, at jeg kom til at kende byen på grund af det. Jeg var meget heldig.
Udvalgt blandt flere hundrede
Destinationerne på ’52 places to go’-listen bliver udvalgt på baggrund af inputs fra New York Times’ eget netværk over hele verden.
– Det er som regel et miks af velkendte destinationer, der er på listen af en ny årsag, og nye steder. Der skal være en årsag til at destinationen er med. Redaktørerne får så en samlet liste med flere hundrede idéer, som de bruger nogle måneder på at gennemgå, sortere fra og sørge for, at der er en god geografisk spredning, forklarer Sebastian.
I 2018 var det første gang, at avisen valgte at sende en skribent af sted til alle 52 destinationer, så Sebastian var nummer to, som fik den oplevelse. Han ansøgte også første år, men blev fravalgt i slutningen af processen. Da han fik af vide, at det var ham, der var den heldige, var der kun tre uger til afrejse, så der var ikke meget tid til at overveje noget som helst. Derudover vidste han ikke, hvor han skulle hen, for listen var ikke blevet offentliggjort endnu.
Turen startede i Puerto Rico, og derefter var han på farten i det næste år, og kun hjemme i New York to gange.
Imødekommende Aalborg
Sebastian var meget fascineret af de middelalderlige gader, som Hjelmerstald og følte sig ekstra heldig over at få lov til at bo i et af husene under sit ophold i Aalborg.
– Det var en af mine favorit-airbnbs, tror jeg. Faktisk var jeg heldig, fordi udlejeren sagde, at jeg var deres sidste gæst, fordi de skulle sælge huset. Så jeg var heldig, at jeg nåede det i tide. Det var en af mine favoritter, ikke mindst fordi, der var en virkelig sød kat. Den var meget gammel, men kunne godt lide mig, så vi kom godt ud af det med hinanden i det lille hus, fortæller Sebastian smilende.
Det var ikke bare hans første gang i Aalborg, men faktisk også i Skandinavien i det hele taget.
– Jeg kendte selvfølgelig til København, men vidste ingenting om Aalborg. Jeg kan huske, at jeg overnattede en enkel nat i København inden, jeg tog toget til Aalborg. Jeg elskede København, og var ked af ikke at kunne bruge mere tid der, men så kom jeg til Aalborg, og synes, at der var fantastisk. For det første er der ikke så mange turister, så jeg følte, at jeg virkelig kunne lære byen at kende. Folk var bare så venlige og imødekommende, fortæller han.
Sebastian kom vidt omkring i Aalborg, hvor han blandt andet besøgte Aalborg Kloster, koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der åbner i 2021, Aalborg Streetfood og den farverige og stemningsfulde café Ulla Terkelsen London. Som man kan læse i hans efter-følgende artikel i New York Times, så vakte det også stor glæde at besøge Kit Sørensens forældre i Biersted, hvor de nød hjemmelavet mad, og at han blev optaget i Christian den Fjerdes Laug, der siden 1942 har hørt hjemme hos Duus Vinkælder i Jens Bangs Stenhus. Der er dog et minde, der har brændt sig ekstra godt fast;
– Jeg tror, at mit bedste minde fra Aalborg var besøget i Fjordbyen. Det var fascinerende at se det lille lokalsamfund, møde nogle af de mennesker, der boede der, og høre om hvordan de hjælper hinanden i fælleskab. Det var virkeligt fantastisk. Det er så tæt på resten byen, men føles som sin egen lille landsby. Min eftermiddag i Fjordbyen er bestemt i toppen af mine bedste minder.
Mennesker er mere end politik
Sebastian fik kun lov til at besøge 51 steder, da turen til Iran blev afblæst på grund af den øgede konflikt mellem Iran og USA. Det ærgrede Sebastian, specielt fordi han havde fået beskeder fra mange lokale, der glædede sig til at vise deres land frem. Han fortæller, at politik generelt betyder meget lidt, når man rejser, så længe man har et åbent sind og tror på det gode i andre mennesker, men ved også, at hans køn og fysik er fordel, når man rejser alene;
– Jeg ved godt, at jeg tog denne rejse fra et privilegeret udgangspunkt, som en heteroseksuel, 188 cm høj mand. Det kan være meget anderledes, når man for eksempel rejser som en del af LGBT-miljøet eller som kvinde, der kan komme ud for ting, som jeg slet ikke behøver at tænke på. Så jeg ved godt, at jeg er privilegeret, men jeg tror stadig på, at overordnet vil en fremmed prøve at hjælpe dig, mere end de vil dig noget dårligt, fortæller Sebastian afsluttende.
Selvom vi går en sommer i møde, hvor mange er blevet nødt til at aflyse deres rejser til udlandet, så kan man heldigvis stadig være turist i sin egen baghave. Du kan for eksempel lade Sebastians rute igennem Aalborg være inspiration til at se byen med nye øjne.
KIT SØRENSEN VAR SEBASTIANS GUIDE I AALBORG
– Ofte sker ting for mig ved en tilfældighed. Det var også tilfældet med Sebastian Modak fra New York Times. En telefonopringning fra en veninde… ’Kit, har du mulighed og lyst til at vise en journalist fra New York Times rundt i Aalborg?’
Dagen efter mødtes Sebastian og jeg for første gang ude foran Streetfood, hvor vi havde aftalt at indtage vores middag. Sebastian og jeg så og oplevede mange ting sammen i den uge, han var på besøg i Aalborg.
Især mødet med aalborggenserne var noget Sebastian nød. Gode samtaler i Fjordbyen, hjemlig middag hos mine forældre i Biersted og Jazz på Ulla T. Trods en aldersforskel på 20 år, har Sebastian og jeg bevaret kontakten. Et nyt venskab er blevet skabt… ved en tilfældighed.
