Brug din havnefront

tekst ChriStinA SVEnDSEn | foto Johny KriStEnSEn, AALborg hAVn & AALborg KommunE

Havnefronten er et af de områder, vi alle flokkedes til, når vejret er godt. Her bliver spist is, gået tur og grillet til den helt store guldmedalje. Det er dog ikke længe siden, at kajen i stedet var fyldt med kraner, skibe og tung industri

Billeder fra havnenI 1994 påbegyndtes planlægningen af havnefronten mellem broerne på Aalborgsiden af Limfjorden. Aalborg Havn og de store industrier var allerede begyndt at flytte væk fra midtbyen, og det gav mulighed for en større ombygning af havnefronterne, der kom til at vare mange år. Det store arbejde kan vi nu nyde frugterne af, og havnefronten emmer af liv både sommer og vinter.

Når man ser havnefronten i dag, er det næsten svært at huske præcis, hvor stor udviklingen egentlig har været. På mindre end et kvart århundrede er den centrale havnefront gået fra at være stedet for en kæmpe industrihavn til at være et leverum for alle byens borgere.

Frank Sørensen har arbejdet på Aalborg Havn, siden han var 18 år, og er i dag formand på Aalborg Havn. Han husker tydeligt, da havnen lå i midtbyen.

– Dengang var havnen jo en enorm arbejdsplads i forhold til i dag. Bare på Aalborg Værft arbejdede der over 3000 mennesker. Dengang var der cirka 300 havnearbejdere hos Aalborg Havn, og i dagner der kun omkring 26. Der er til gengæld kommet en del kontorfolk til, fortæller han.

Flyttet industri

Christian Bjerg, der er direktør for By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, kom til Teknisk Forvaltning i 1992, så han har været med i projektet på havnefronten fra begyndelsen.

– Da der begyndte at blive nedlagt nogle industrier inde på havnefronten, så besluttede man at flytte så meget, man kunne ud på Østhavnen, og Aalborg Havn solgte arealet til Aalborg Kommune. Det var starten på det hele, og vi gik derefter i gang med at planlægge havnefronten mellem broerne. Udgangspunktet var, at vi ville lave en havnefront, der var en forlængelse af de brokvarte
rer, der var oppe omkring Reberbansgade. Så Havnefront 1, som vi kaldte den dengang, kom til at bære præg af tæt bebyggelse. Det kom der da også en reaktion på bagefter, hvor mange borgere syntes, at der ikke var lys og luft nok. Det betød, at der blev lagt nogle retningslinjer for, hvordan Havnefront 2 mellem Limfjordsbroen og Nordkraft skulle se ud. Der skulle være betydeligt mindre byggeri, fortæller Christian.

Vision for havnefronten

Allerede dengang blev der formuleret en vision for havnefronten på begge sider af fjorden;

– Fra starten af industriens fremvækst i 1900’-tallet til et stykke oppe i 90’erne blev Limfjorden betragtet som en del af infrastrukturen. Fjordens rekreative værdi så man ikke dengang. Det vigtigste var, at det var en transportvej. Vi formulerede dengang en vision om, at byen ikke længere skulle vende ryggen mod fjorden. Det har manifesteret sig på forskellige måder, fortæller Christian.

Et af områder, hvor arbejdet med visionen har haft en effekt, er de såkaldte sigtelinjer. Det vil sige, at når man for eksempel står i krydset mellem Algade og Østerågade, så er det et sted, hvor der et frit udsyn ned mod vandet. Sådan har det ikke altid været, for tidligere ville man have kigget direkte ind i den gamle færgeterminal. Ruten mellem Aalborg og København blev lukket ned i 1969, efter at have været aktiv i over 100 år. Sidenhen blev terminalen i korte perioder brugt til færgefart i 70’erne, men derefter var det hovedsageligt kontorer. Nedrivningen af færgeterminalen var første skridt mod at skabe den åbne havnefront.

– Planerne for Havnefront 2 blev taget rigtig godt i mod. Der var en almindelig accept af, at det var en god måde at se den videre udvikling af havnefronten på. Det blev meget italesat, som noget, der skulle være i modsætning til det, der skete Mellem Broerne, for det kunne man se, var alt for tæt, og det skabte ikke det byliv, som man gerne ville have, fortæller Christian.

Kommunen gik derfor i den helt anden grøft og prioriterede de åbne pladser, hvor der var rum til aktiviteter. Helt åbent blev det dog ikke. Der er blevet plads til blandt andet Utzon Center og de omkringliggende ungdomsboliger.

Aalborg Universitet har også fået plads på havnefronten, hvilket er med til at understrege, at Aalborg er en studieby. Viden er byens nyeste industri og derfor vil man gerne forkæle de studerende med centrale studieboliger.

De unge skaber liv

– Der er ingen tvivl om, at de unge, som bor på Utzon-kollegiet, og placeringen af universitetet er med til at skabe liv. Solen skal jo ikke skinne særlig længe, før der kommer en masse liv på havnefronten, fortæller Christian.

Han understreger, at det er vigtigt, at boligtyperne bliver blandet, og derfor kan man også finde både dyre ejerlejligheder, lejeboliger og studieboliger på havnefronten.

Man skal ikke gå langt på Aalborgs havnefront i disse dage for at se, at projektet er lykkedes. Stedet bliver i den grad brugt som rekreativt område af både ældre og unge. Der er mulighed for en stille tænkestund på en af de mange bænke mod vandet, en omgang basket eller en hyggestund i Jomfru Ane Parken. Havnefronten er blevet aalborgensernes område. Det ses også i løbet af sommeren, hvor der er et væld af arrangementer. Nogle af dem kan du se i kalenderen for neden i artiklen.

Næste etape

Planlægningen af de næste etaper af havnefront-fornyelsen er begyndt. I området øst for Nordkraft (Østre Havn) er byggeriet allerede i fuld gang. Her vil der blive etableret passage for gående langs hele strækningen.

Udviklingen af Spritfabrikken er et anden projekt, hvor der er fokus på at etablere grønne områder ud mod havnen, så det bliver bundet sammen med Fjordmarken.

Et af de områder som i dag endnu ikke står så stærkt i borgernes bevidsthed er Stigsborg Havnefront i Nørresundby, der ligger øst for Limfjordsbroen. Her har By- og Landskabsforvaltningen selv hjemme, og det er også her den sidste rest af Aalborg Havn i midtbyen er til stede. På et tidspunkt er det meningen, at den rest også skal flytte ud af byen, og det er med til at give plads til et helt nyt boligområde. I dag er der omkring 3000 boliger i det centrale Nørresundby, og planen er, at det antal skal fordobles, når Stigsborg Havnefront står helt færdig om 20-25 år. Det første byggeri er allerede startet på den gamle gummikaj ved siden af Limfjordsbroen. I første omgang er det dog en helt anden slags beboerne som Stigsborg Havnefront skal lægge rum til. Det bliver nemlig en teltlejr for de ca. 4000 deltagere i DGI Landsstævnet i 2017.

Havnekalender

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*