Anmeldelse: Komikeren Michael McIntyre i Aalborghallen

Tekst Charlotte Deigaard Hansen | Foto AKKC

Mandag aften, d. 2. september havde Aalborghallen et stort show med Michael McIntyre. Det var et forrygende show og det er lang tid siden, jeg har følt mig så underholdt. Det var et blandet publikum aldersmæssigt og selvom showet foregik på engelsk, virkede det som om, de fleste kunne følge med. For mit eget vedkomne er jeg, med nordjysk beskedenhed, okay til engelsk. Jeg tror kun, der var én punchline, der gik over hovedet på mig og det var under opvarmningen.

Jeg vil ikke afsløre alle hans jokes her, men han lagde ud med at han havde plantet et træ i Kildeparken. Det er en tradition for hovedsagelig musikere at plante et træ, hvor man så via en boks kan høre lidt af deres musik. I McIntyres tilfælde er det så en vittighed, der kommer ud af højtaleren.

Michael McIntyre var god til at gøre grin med publikum. Han var også god til at tage enkelte bemærkninger fra publikum med i sit show. Vi kom vidt omkring, fra det nye træ, forskellen mellem det engelske og danske alfabet, publikummer i verden, jakke bryster, IPhones, englændere, robotter, hans kone, sko, Harry Potter, årstider, karbad, vand, herretoiletter og hajer.

Vi kom også omkring på jordkloden. Kina, Dubai, Sydafrika, Nord Ireland, New Zealand, Australien og USA. Mit yndlingstidspunkt var, da Michael McIntyre fortalte om hans tur til Norge. Da kom jeg til at grine så meget at tårerne trillede.

Jeg vil absolut anbefale Michael McItyres show. Han er en særdeles dygtig komiker i topklasse.

Jeg vil give ham seks stjerner ud af seks.