Anmeldelse af ’Cirkusrevyen 2019’

Anmeldelse Anette Vedfald | Foto Presse

Cirkusrevyen spillede i sidste uge for sidste gang i AKKC, der med sine 2173 m2 kan rumme mellem 804 til 2430 siddende publikummer eller 3250 stående.

Revyen kom godt fra start med sin første sketch kaldet ’Krænket’. Den var nemlig både sjov og ret åbenbar at forholde sig til, og der bredte sig således en hyggelig stemning i salen, som gjorde det rart at være til stede. Ét af højdepunkterne fra første akt var sketchen ’Det 7. Bud’, hvor Lisbeth Dahl lavede en knivskarp parodi på Britta Nielsen med en velsmurt ord-lingo og sigende attitude.

’Ind i klimakampen’ var til at starte med lidt kedelig på grund af sin forudsigelighed. Men til gengæld leverede den godt på vrøvleriet i forhold til at Karsten Jansfort skulle spille beruset. En præstation han gjorde ganske overbevisende. Sketchen ’Alle pengene værd’ kunne let have toppet som højdepunkt i første akt med Ulf Pilgaard i hovedrollen. For teamet var nemlig yderst relevant, hvilket manuskriftet i og for sig også forsøgte at udnytte. Men desværre faldt sketchen lidt fladt og latteren udeblev. Til gengæld gav sketchen ’Ay Ay Ay Ay’ uden tøven anledning til latterbrøl, da alle skuespillerne, iført flotte mexicanske kostumer, dansede rundt og var både sjove og farvestrålende i deres udtryk og optræden. Det var en særdeles fabelagtig afslutning på første akt, og samtidig også en meget relevant sketch i forhold til Trump og hans snak om sin mur.

Anden akt kom også rigtig godt fra start med Lisbeth Dahls parodi på Ghita Nørby i sketchen ’Ej blot til lyst’, hvor man med lethed kunne genkende Radio 24syvs interview fra tidligere på året. ’En smutter’ var desværre lidt kedelig i optrækket, mens ’Et rasende menneske’ til gengæld var meget skøn med Ulf Pilgaard i rollen som Jørgen Leth. Han kunne sagtens have givet den meget mere gas i sin fortolkning, men ikke desto mindre gik komikken rent ind og var et dejligt indspark.

Én af aftenens bedste scener, syntes jeg personiligt, var ’May Day’. En sketch der desværre var for kort og sagtens kunne have trukket meget mere ud af ærmet omkring det højaktuelle hurlumhej vedrørende Brexit. For Henrik Lykkegaard gjorde det nemlig ganske glimrende og lattervækkende i rollen som Teresa May.

En af slutscenerne på anden akt var ’Vi ses måske igen’. Et både smukt og rørende medley af Kim Larsens mange gode hits, og således en hyldest til ham og hans musikalske virke. En lille tåre trængte sig faktisk også på i øjenkrogen, og det skyldtes måske samtidig at jeg lidt vemodigt blev mindet om, at det var sidste gang at Cirkusrevyen spillede i AKKC. 

Hele setuppet fungerede ganske glimrende, og der var generelt masser af fest og farver på scenen. Men indimellem kunne tempoet og humøret dog godt dale lidt, selvom selve niveauet fortsat var højt. Dette skyldtes måske at nogle sketches ikke altid fik udnyttet deres potentiale godt nok, hvilket var lidt ærgerligt. Men selve rammen for al komikken var fængende, og de mange velklingende melodier og finurlige tekster blev godt akkompagneret af kapelmester James Price og resten af hans orkesters glade toner. Alt i alt fik man brugt lattermusklerne rigeligt og følte sig godt underholdt det meste af tiden. Så for det store engagement og latterfyldte timer giver jeg showet 5 ud af 6 stjerner.

About Anette Vedfald 83 Articles
Anette er musikskribent for appetize.dk og laver både spændende interviews og anmeldelser. Derudover er vi så heldige, at hun også har sin egen appetize-blog. Den kan du læse her.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*