Nærværende og toplækker koncert med Aqua

TEKST ANETTE VEDFALD

Foto af Mads Dalum Poulsen

Torsdag aften klokken 00.30 spillede Aqua på Store Scene på Hestepladsen. Folk strømmede til pladsen i god tid, og stemningen osede af forventning. Aqua gik på scenen og lagde hårdt ud med stribevis af hits. Lene Nyström, der var strammet op til lir i tyske farver, leverede også en sand pragtpræstation, der udviste både professionalisme, ballade og festlige løjer. Der blev interageret godt med kameraerne og publikum, og bandet virkede på den måde ultra nærværende. Det må derfor siges at være en farverig succes, der emmede af fest, fest, fest! Jeg giver derfor koncerten 6 ud af i alt 6 stjerner.