Takt og tone i biografen

Tekst Christina Svendsen | Foto stockfoto

Når man sidder trygt og godt i biografsalens mørke, kan det føles, som om man er helt alene i verden. Man kan overgive sig til eventyret på lærredet og et øjeblik er det næsten som om, man er en del af følget, når Frodo skal af med ringen. Men man bliver brat hevet tilbage til virkeligheden, når det skarpe lys fra sidemanden rammer en, fordi han absolut skal tjekke om der er kommet en besked på telefonen

Kender du den situation? Hvis man er grebet af handlingen, er der næsten ikke noget mere irriterende end en nabo, der højlydt angriber popcornene. På den anden side kan man også være ude for det politi, der kan skælde ud, hvis man vover at trække vejret under deres yndlingsfilm.

Men hvordan hulen skal man gebærde sig? Skal vi ikke alle sammen have lov til at være der? På samme måde som i alle andre offentlige steder, så skal vi rumme hinanden, men samtidig er der noget opførsel, som ikke hører hjemme.

Halvnøgne nordmænd

I mine yngre dage brugte jeg et par år hos kasselinjen i Bilka. Der møder man et festfyrværkeri af forskellige mennesker med hver deres forskellige eksempler på, hvordan man opfører sig. Der ophobede sig hurtigt en hel del mærkværdige historier, men det der har sat sig fast, er det som skete hver eneste sommer.

Som mange danskere, der valfarter til den tyske grænse for at få billig cola og lignende, så ynder nordmændene at tage færgen til Danmark for at købe billig sprut og kød. Nordmændene ankom til Bilka i busser, hvor der altid var en eller to, der havde fået en tår over tørsten og insisterede på at foretage handelsturen i bar mave. Det synes vagten absolut ikke var en god idé, så derfor brugte han en del af sin tid på at overbevise fulde nordmænd om værdien i beklædning af overkroppen.

Snigerfod

Heldigvis er de fleste enige om, at det er en god idé at være fuldt påklædt i biografer. Eller det vil sige næsten påklædt. For nogle er det åbenbart fuldstændig utænkeligt at se en film, hvis man har fodtøj på. Så snart mørket sænker sig, så ryger skoene af, og fusselankerne bliver plantet på ryglænet foran. De fleste har pli nok til kun at lave den sidste manøvre, hvis sædet foran er tomt. Jeg har dog prøvet en halvsur tennissok kom snigende bagfra og kælede lidt for min albue, der ganske uskyldigt havde hvilet alene på armlænet to sekunder tidligere.

Noget andet, der burde være en helt fast regel, er, at man skal holde snitterne fra mobilen, så snart reklamerne begynder. Jeg må desværre indrømme, at jeg selv har svært ved at overholde den regel. Vi er efterhånden så afhængige af vores telefoner, at nogle få svage sjæle, hvilket i den grad indebærer mig selv, ikke kan slippe forbindelsen til omverdenen i de få timer en film varer. Jeg skammer mig hver eneste gang, men jeg sniger den alligevel op af lommen, og er cirka ligeså diskret som en treårig, der forsøger at stjæle kiks fra køkkenskabet.

Nu med oversættelse

Fordi jeg selv befinder mig i børnefamilie-segmentet, så vil jeg afslutte der. For at tage børn med i biografen er nemlig et kapitel for sig. Vi er alle enige om, at man ikke helt kan kræve samme opførsel af et begejstret barn, der endelig får lov at se det nyeste eventyr med yndlingsvovserne fra Paw Patrol, som de voksne mennesker, der burde vide bedre end for eksempel at sludre hele filmen igennem. Til gengæld kan man kræve lidt af os forældre. For eksempel skylder man både barnet og de andre publikummer at undersøge om filmen passer til barnets alder og temperament. Det er en rigtig dårlig idé at tage en 7-årig med ind og se den nyeste Star Wars, hvis de ikke kan forstå engelsk. Det bliver en lang aften for alle, hvis du insisterer på at oversætte ALT i den spritnye film, som barnet nok egentlig heller ikke var gammel nok til at se.

Nu går vi et efterår i møde, hvor der er masser af gode film på programmet for både store og små filmfans. Husk at tage hensyn til hinanden og tilgiv den stakkels mor, der flygtigt kigger på mobilen, for at tjekke at børnene overlever overnatningen hos bedsteforældrene.