Klokken er 8.30 en søndag morgen i Nørrenusseby. Mod alle forventninger skinner en fuldkommen ucensureret septembersol ned over torvet, fjorden og vores vejarbejdsgade, kun med få bløde lammeskyer, der langsomt defilerer forbi, som weekendgæster i midtbyen på en lun eftermiddag
Jeg har lavet et smukt økologisk spejlæg på godt ristet rugbrød med små hjemmedyrkede badutspringer cherrytomatbomber fra Musegryntevej og en kande økologisk ingefærte. Min kæreste brumlesover trygt efter en sen vagt i hjemmeplejen, og vores unger har det godt, fordelt omkring hos deres mor, far eller kærester. Vi ’snapper’ sammen flere gange om dagen. Jeg følger med, suger ind, glædes, bekymres, smiler og græder og giver råd om småt og stort. Men de er selv store nu. Den yngste lige rundet sweet sixteen på efterskolen. Jeg står på sidelinjen og hepper, og puster på sårene, når de falder efter en tackling, og så kan jeg forsøge en ting, som jeg på ingen måder selv har været god til. Før jeg kom over på den anden side af 50. At gøre dem bevidst om, så vidt det overhovedet er muligt, at sætte deres egen dagsorden.
Vi lader os gerne lede af alt og ingenting hver eneste dag, både bevidst og ubevidst, som vinden blæser og i fine kassesystemer. Selvom vi alle er forskellige og vores tilgang til livet har lige så mange farvenuancer som fascinerende kamæleoner på Madagaskar, så er store dele af vores dagsorden slet ikke vores. Vores chefer har én dagsorden, der kræves også at blive vores dagsorden. I skrivende stund buldrer diskussionerne om det er i orden, at en arbejdsgiver på Fyn kan tvinge sine ansatte til motion i arbejdstiden og 8 ugers kostomlægning, så sygedage ryger i bund og effektiviseringen ryger i top. Nyhederne har en anden dagsorden, når de vælger hvilke verdens- og lokale informationer der skal ind på vores nethinder, og i hvilken vinkel på sølvfadet de skal serveres. Når du står i Føtex og Rema kan du vælge eller lade være. Den dagsorden styres primært af din pengepung, din egen vilje og af indkøbsafdelingen i dansk supermarked og familieforetagendet bag Rema. Men som forbruger har vi faktisk utroligt meget at skulle have sagt, hvis vi bliver bevidste om vores valg. Vi sagde NEJ til buræg og i dag er de næsten udryddet fra alle hylder. Vi er blevet bevidste om hvor meget vi sammen kan udrette for både klima og miljø, med fokus på Selina Juuls ”Stop spild af mad”, og økologi er ikke længere et Københavnerfænomén for nybagte mødre på Østerbro, akademikere på strandvejen, Bonderøven og verdensborgere med udlængsel. økologi er et bevidsthedsvalg som hele Danmark har taget til sig. Enten eller. Men vi er bevidste om vores valg. Vi kan også blive bevidste om, f.eks. hvor meget plastik vi tillader i vores egen husholdning. Vi kan i hvert fald gøre vores til at minimere forbruget, og vælge nedbrydelige og bæredygtige materialer i vores dagligdag, hvis det er vigtigt for os.
Vores kærester og ægtefæller har deres dagsordner, som vi til dels er en del af, men ingen af os behøver at lade os styre eller selv styre, heller ikke i kærlighedens navn. Der kan være masser af rum og hjerte til vi kan udvikle os. sammen og hver for sig. Mine ønsker og drømme behøver ikke at være Lars’ ønsker og drømme. Det skal jeg huske.
Det har også været vigtigt at blive bevidst om hvilke sjæle jeg lader komme tæt på mig, hvilke personer jeg bruger energier på. Er vi gode for hinanden? Får vi mere energi? Eller føler vi os drænet og frustrerede. Hvis vi føler os trætte og matte og utilpas, så er det sjældent os selv, der sætter vores egen dagsorden. Der er gået årtier af mit liv, uden jeg har været bevidst om mit eget værd i mit eget liv. Et årti hvor jeg lod tilfældet regere og tænkte at ”sådan må det jo så være, det kan jeg jo ikke gøre noget ved”. Mange år hvor jeg løb bagefter, stakåndet og fortumlet, efter mit liv, uden at have overskuddet til at give mit liv den omtanke, den støtte og det indhold, som ens eget liv, og et hvert liv, fortjener. Nogle gange satte jeg mig ned på en bænk, for træt, og lod livet løbe, og tænkte at jeg nok fandt det igen på et senere tidspunkt.
Min veninde Charline har dedikeret sit liv og sit virke til at vi får en sund bæredygtig planet at bo på. Med både hjerne og hjerte handler hun hver dag ud fra det mål. Entreprenør, øko-kriger, medmenneske, mor og livsklog kvinde. Hvis du også ønsker en dejligere planet at bo på, så tjek dette link om stort og småt. #365bæredygtigetips Min veninde Lone kæmper for de svageste. Hun lyser et hvert rum, hun træder ind i, op. Og det giver rigtig god mening, for oplysning for alle er et af hendes mantra sammen med Ohana, der betyder familie. Verden er vores fra Skagen og Brønderslev over alperne, Tyrkiet og Barcelona. Vi skal blot gribe den, værne om den og behandle både den og alle dens beboere ordentligt og med værdighed.
Det er kvinder jeg ser op til. Kvinder der dagligt gør en forskel, både for os andre, men også for dem selv. De sætter deres egen dagsorden, alle steder hvor de kan.
Om essensen i vores liv er at gøre den store globale forskel, eller være den allerbedste Bedste vi kan blive, dyrke de smukkeste grønsager i vores køkkenhave, eller være den, der giver de lækreste krammere – er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at vi føler det er vores liv. Vores dagsorden. Vores drøm.
De kærligste hilsner
Josefine
