Hvis du spørger en tilfældig flok, hvad den perfekte julefilm er, så er der en stor chance for forskellige, men lige passionerede svar. For mange er julefilm nemlig blevet en fast tradition med meget stærke holdninger bagved
Er Die Hard en julefilm eller ej? For de fleste er det en ret ligegyldig diskussion, men for nogle kan spørgsmålet virkelig få følelserne op i det røde felt. Det er heldigvis mest med et glimt i øjet, men sikkert er det, at julefilm er en lige så stor del af december, som kravlenisser og konfekt for mange af os.
Men hvad er så en julefilm? I diskussionen om Die Hard er en julefilm eller ej, bliver det ofte brugt som argument, at handlingen foregår i juletid, så derfor må det være en julefilm.
Tre fællesnævnere
Der er nogle klassikere, der går all in på jul, som i Alene Hjemme 2, hvor familien McCallister er på vej til Miami for at fejre jul. I lufthavnen går det selvfølgelig galt for stakkels Kevin, der ender helt alene i New York. På trods af den, på papiret, mørke historie, så er der masser af julefornemmelser i stemningsfulde New York.
Love Actually er en anden film, hvor den sukkersøde julestemning driver ned af væggene i hver eneste scene. Den er hadet af mange, men for endnu flere er det ikke rigtig jul før Hugh Grants premierminister har danset akavet ned af trappen.
Love Actually er et godt eksempel på, at vores tolerance generelt er lidt højere for det sukkersøde i december. Vi vil have kærlighed og lykkelige slutninger.
Jeg kan se tre fællesnævnere for den perfekte julefilm; Der skal være genkendelighed, handlingen skal være let tilgængelig, og så skal der helst være bare en snert af jul.
Alle tre elementer behøver ikke at være til stede, men det hjælper. Genkendelighed er ofte den vigtigste ingrediens. For eksempel er Ringenes Herre 1-3 blevet en fast tradition i dagene mellem jul og nytår for flere. Vi skal jo ikke så meget andet, så hvad er bedre end at sænke sig ned i sofaen og endnu engang besøge Midgård sammen med Frodo, Sam, Pippin og Merry. Vi får eventyr for alle pengene og samtidig trygheden i, at vi heldigvis ved, hvor ringen ender til sidst. Altså er der genkendelighed, tryghed, eventyr og en overordentlig lykkelig slutning.
Tradition
Der er noget trygt og rart ved traditionen omkring film, som jeg rigtig godt kan lide. Årstiden indbyder til det og det er noget af det, som jeg glæder mig allermest til ved julen.
En af de mest travle dag i biografen er 1. juledag, hvis jeg ikke husker helt forkert. Her går hele familien i biografen og ser film som Harry Potter. Det var i hvert fald det min familie gjorde i mange år. Nu glæder jeg mig til at føre den videre med mine egne børn, så snart de er blevet gamle nok.
Indtil da er juledagene reserveret til hygge i sofaen med nattøj og dyner, og velkendte tegnefilmsklassikere i fjerneren. Julen er børnenes tid, specielt når man er en småbørnsfamilie. Derfor føles det endnu mere som selvforkælelse, når man dykker ned i juleklassikere fra ens egen opvækst.
Jeg glæder mig stadig til at se Tron, som er en tradition, jeg har haft siden jeg var teenager. Tron er en glimrende film fra 80’erne, hvor Jeff Bridges bliver fanget i en digital spilverden, som han må kæmpe sig igennem, for at kunne vende tilbage til virkeligheden. Hans eneste hjælp er sikkerhedsprogrammet Tron, og de kæmper side om side mod den onde Master Control.
Hvad enten du holder af sukkersød romantik, eventyr eller action-baskere, så håber jeg, at dine juledage er fyldt med masser af hygge. Efter nytår er der jo også masser at glæde sig til, for der er det sæson for prisuddelinger som Oscar-uddelingen, så der er heldigvis masser af gode oplevelser at se frem til for filmnørder, der er til den slags.
