Klumme: Kit og kunsten

Tekst Kit Sørensen | Foto Kit Sørensen

UPCOMING KUNSTNER – Rasmus Rygaard Drastrup

Jeg møder Rasmus Rygaard Drastrup hjemme hos mig i privaten. En mand på 20 år som er født og opvokset i Aalborg, men som i dag bor i et kolonihavehus i Aarhus. Jeg stiftede bekendtskab med Rasmus’ kunst lang tid før jeg mødte den unge mand selv. Jeg var inviteret til et middagsselskab. Når jeg træder ind i folks hjem for første gang, prøver jeg at danne mig et indtryk af hvilke mennesker, som bor der. Hvad læser de, hvad musik lytter de til, hvad kunst har de osv. Med det samme får jeg øje på kunsten på væggen. Et større maleri, hvor mit blik fanger klovnen i højre side. I midten er der skildret en mand, og i maleriets venstre side er der et øje, der intenst kigger ud i rummet. Med forvrænget geometriske figurer, farvede konturstreger, en fornemmelse af rum og med en skøn farvepalet går dette maleri op i en højere enhed.

Tilbage til mit besøg… hvem er så Rasmus ? Rasmus er en autodidakt kunstner, som først har taget pensel og maling i brug si- den oktober måned 2019. I den korte tid Rasmus har malet, har han allerede fundet sin streg og genkendelighed, nemlig øjet der går igen i alle Rasmus’ malerier. Interessen for Rasmus’ kunst er stor. Så stor, at malerierne ikke når at tørre, før det har skiftet ejer. Et luksusproblem, der betyder, at Rasmus ikke har formået at afholde sin første soloudstilling. Da jeg spørger ind til hvor Ras- mus godt kunne tænke sig at holde sin første udstilling, kommer det prompte…Huset i Hasserisgade.

Inden Rasmus kastede sig over maleriet, tegnede han meget. Især blæk var en af hans foretrukne redskaber. Med en fremti- dig tømmeruddannelse og sit kunstneriske talent, kommer vi helt sikkert både til at se OG høre mere til Rasmus Rygaard Drastrup. Jeg vil utålmodigt og i spænding se frem til Rasmus’ første udstilling.

 

Huset i Hasserisgade

Jeg bliver budt velkommen af Michael Falk Marino. Kulturhusleder og musikansvarlig på Huset i Hasserisgade. Et hus som tidligere var Aalborgs gamle fattiggård. Her boede samfundets fattigste – de arbejdsløse, psykiske syge, ugifte kvinder og hjemløse. Var man først flyttet ind på fattiggården var det sjældent man kom ud igen, fortæller Michael. Man lukrerede nemlig på den gratis arbejdskraft.

I dag er det smukke gule hus blevet forvandlet til en kulturel perle. Man har åbnet huset op, ikke kun for brugerne, men bogstavelig talt ved at sætte flere døre og vinduer i huset.
- Vi ønsker at byde folk indenfor, siger Michael. Og det er netop, hvad Huset i Hasserisgade gør. Her kan man udfolde sig i de forskel- lige værksteder, som huset tilbyder. Keramik, porcelæn, læder, cro- quis osv. Ønsker man at leje sit eget lille atelier er det også muligt. På loftrummet har man indrammet små rum med tape, hvor man for 500 kr. om måneden kan stille sit eget staffeli op og i fællesskab lade sig inspirere, og sparre med de andre lejere. Det er et populært til- tag som allerede har en lang venteliste fortæller Michael. Huset i Hasserisgade har selvfølgelig også deres eget galleri. Dette er ikke et hvilket som helst galleri. Det er et non-profit galleri. Her foregår al salg mellem kunstner og køber. Galleriet har gennem tiden haft udstillinger af både helt nye talenter og store verdensnavne. Salvador Dali, en spansk maler som fortrinsvis er kendt for sine surrealistiske malerier og skulpturer. Norske Edward Munch, som vi kender fra mesterværket “Skriget”.

Musik er også en stor del af Huset i Hasserisgade. Spiller man på et instrument, har huset sit eget øvelokale, og i skrivende stund er man ved at etablere “Korma” (kompetencecenter for rytmisk musik i Aalborg). Her vil man skabe et produktionsmiljø, hvor der vil være mulighed for at udvikle byens talenter inden for den rytmiske musik.

Ønsker man at lytte til musik, så har man spillestedet Hybrid. På spillestedet Hybrid har man hver uge koncerter fra nær og fjern, ind og udland. Undergrund og etablerede navne. Vores hovedfokus er blandt andet på genrerne folkemusik, roots og jazz fortæller Michael. Han slår døren op til spillestedet samtidig med han fortæller mig, at her har de ingen backstage for musikerne. Som tilskuer skal man have lov til at komme helt tæt på.

Nu er det jo ikke kun de voksne, man byder indenfor på Huset. Uden for den lille cafe med udsigt til de anlagte byhaver, ligger stedets nye musikalske legeplads. Undertegnet har selvfølgelig selv testet den ud, og må indrømme at dette absolut er et sted for både voksne og børn. Jeg lod mig inspirerer af de farvede samba trommer, lyden fra xylofonen, fordybelsesrørerne, jungle-xylofonen og den selvstyrende vifte-xylofon. Her er der rig mulighed for at samle familien og danne sit eget lille Bigband.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*