Josefine fra regntiden

Velkommen tilbage fra sommerens magiske tid med kærlighed i solnedgang, kold rosé og rosa rejer, de obligatoriske nærstudier af strandfødder på foto, jordbær, oliven og Aperol i duggede glas med små sorte sugerør. Velkommen tilbage fra regn og gummistøvler, storm og skybrud og en rusten grill på den tomme terrasse. Velkommen tilbage fra eventyr under palmerne, i ligusterhækken, i den lille to-værelses eller under baldakinen i palæet

Masser af unger er startet i skole igen med brede smil og ferieminder i bagagen, og mange unger er startet i skolen uden. Forelskede eller grædefærdige, trætte eller udhvilede – med mod på livet – så kom vi igennem denne sommer. Endnu engang. Min kæreste kalder det for yin & yang sommeren 2017. Sol, regn, sol, regn, sol, regn.

Jeg elsker faktisk regnvejr. Min puls falder, når de mørke skyer indtager øverste etage, og den silende sommerregn danser på min næse eller udenfor vinduerne, der straks slås op, så jeg kan høre og følge dansen fyldt med melankoli og spirende liv. Havde jeg hus og have, trampoliner, Weber og nyindkøbt terrasse-designer-lounge i sart beige og mokka med glasbord og Kähler outfit, kan det godt være kærligheden til de tunge dråber ville være lidt lunken, men jeg har vindueskarme og mine statuer, krydderurter og planter strutter og glædes – uanset vejret.

Regnvejr er noget af det mest beroligende. Men måske også noget af det mest foruroligende. I flere måneder lå vores dejlige gade underdrejet pga. kommunens fremsynethed og nedgravning af nye kloakrør, der vil kunne klare de vandmasser, vi vil blive udfordret af i fremtiden. Klimaændringer er dog ikke noget vi taler så meget om. Og de partier og personer der gør, udråbes gerne til finurlige hippier og vrøvlenisser i de åbne fora. Ikke fordi vi ikke véd det er vigtigt, men det er måske lidt uoverskueligt med det vejr! Bare Voldborg dog stadig var her! I stedet fodrer medierne os i stor stil, og med en fart som patronerne fra en AK47, med en masse andre nyttige ting, vi kan gå i selvsving over, som f.eks. Prins Henrik.

Jeg elsker regnen. Men jeg elsker ikke stormfloden, de smuldrende kyststrækninger og alle kældrene under vand. Jeg elsker heller ikke de ensomme isbjerge, der river sig løs i frustration, og som mastodonter driver hvileløst og kaotisk afsted. Jeg græder for bierne og fortvivles, og nusser mine planter lidt ekstra, taler kærligt med dem og lover at passe godt på dem. Vores fremtid. Også sommeren er min tid til refleksion, når verden larmer lidt mindre omkring mig. Jeg kan ikke stoppe regnen eller temperaturen der stiger. Jeg kan ikke kontrollere tørke og sult eller Donald Trumps twitter-account. Men jeg kan tænke mig om. Jeg ved at Universet er intelligent. At det vil mig det bedste. At det i bund og grund bygger på kærlighed i alle aspekter af solsystemerne. Derfor kan jeg starte med at tænke mig om helt i det små. Droppe plastikposerne i fakta og de små fra apoteket eller Matas. Jeg kan vælge danske grøntsager, og mit kød og mit kødforbrug med stor omhu. Jeg kan huske at slukke for kontakterne og nyde at være kontaktløs og offline, og jeg kan vælge en kærlig tone, også overfor dem jeg er uenig med. Jeg kan tilberede mine måltider med kærlighed og omtanke, købe lidt men godt, glædes over de mindste ting og være tilfreds med hvad jeg har. Jeg kan gå forrest for mine unger, vise dem de små stille stier og at det er helt okay at snuble over en træstub eller to.

Nu kommer efteråret, den lave sol, regnen og stormen. Naturens smukke brune og orange nuancer smelter sammen med bandeopgør, skyderier og en udenrigspolitik, jeg heller ikke kan styre, men også med den smukke Limfjord der aldrig sover, Streetfood og bæredygtige ildsjæle der fortjener vores alles opbakning. Tænk dig om! I alle dine handlinger. Både i din indkøbskurv og kysset på din kærestes næse. Når du himler over chefen, din mor eller dytter af en langsom bilist. Find din ro og dit overskud til at gøre verden til et bedre sted. Regndans eller soldans, kald det hvad du vil. Men jeg tror på, at vi sammen kan skabe et bedre klima. Både i himlen og på jorden, socialt og langt ude i skoven. Hvis bare vi vil. Hvis vi ikke lader os skræmme af mental larm og medier med dagsordner, der slet ikke er vores. Træk vejret og hør græsset gro, forelsk dig i en rød tomat og se den spire. og når du lytter til vindens piccolofløjte, og den dybblå aftenhimmel smyger sig ind på dig som en kælen kat, så find Michael Franks på Spotify og lyt til nummeret ’Lotus Blossom’ imens du sætter et fad med skønne spisekastanjer i ovnen på 200 grader i ca. 45 minutter, (husk at ridse et lille kryds i toppen af hver af dem) og åbn en god flaske rødvin. Nyd tiden med dine yndlingsmennesker eller i dit eget smukke selskab, og husk at servere iskoldt ÆGTE smør til dine kastanjer.

Jeg er ikke bange for at blive kaldt en finurlig madglad hippie eller en vrøvlenisse … fordi jeg ved, jeg har fat i den røde tråd.

Glædeligt Efterår

Kærlig hilsen Josefine