JobStafetten er slut

Afslutning | JobStafetten

Sammen skabte vi 8 jobs til 6 motiverede kandidater. Det svarer til 90 lønnede timer og 8 virksomheder, som har fået løst konkrete opgaver. Nogle kandidater arbejder stadig i samme job, andre er rykket videre til nye udfordringer. Sådan minder arbejdsmarkedet om resten af livet. Det er i bevægelse, men vi kan sørge for, at alle får mulighed for at være med. Tak til alle de virksomheder, der har taget socialt ansvar. Må i blive mange flere!

DENNIS, 12 timer om ugen på Aalborg Portland, opmarkering af sikkerhedszoner og rengøring

– Som jeg sagde den anden dag; Hold da op, hvorfor er der ikke flere af sådan nogle mennesker herude. Dennis er så positiv, og en opgave der måske for mig ikke lige er sagen, dér siger Dennis; ”Det er fantastisk, den snupper jeg”.

Heino, Harbour & Warehouse Manager på Aalborg Portland

METTE, 5 timer om ugen på Kunsten – Museum of Modern Art, pakker ordrer for butik og webshop

– Når vi oplever den store udvikling i butik og webshop, er det super fint, at vi kan bruge konceptet Små job med mening. For det er ikke nødvendigvis en fuldtidsstilling, men det giver præcis det, at vi kan få afsendt plakaterne og udvikle webshoppen, så det har givet rigtig god mening for os.

Marianne, administrationschef på Kunsten

Yohannes, 37 timer om ugen i Sushi-Mania, oplært som sushikok

– Yohannes er en total solstrålehistorie. Det tager rigtig lang tid at blive lært op som sushikok, lige meget hvor man kommer fra. Han har bare gjort det på rekordtid.

Nathalie, direktør/medejer af SushiMania og Plan:t

MONIKA, 10 timer om ugen i Jysk Pension og Aak Bygninger, rengøring og blæksprutte

– Vi har mange kunder, der kommer ind og ud af huset, og der er Monika god til at se; ’Ej, vi skal lige have ryddet lidt op der’. Så hun sørger for, at det hele står skarpt, mens hun er her.

Louise, administrationschef hos Jysk Pension

Katia, 10 timer om ugen i Semler Bilers Skadecenter, sørger for frokost til medarbejdere

– Katia klarer det supergodt, og smedene er glade for, at der bliver taget sig af dem, når de får deres mad. Det er svært at være i dårligt humør, når Katia er så glad og positiv – smil smitter.

Jan, skadecenterchef hos Semler Biler

Pascal, 16 timer om ugen hos Bilsyn Vodskov og Simon’s, Pølsemand, rengøring og opvask

– Vi har 500 kunder hver dag, som skal have frokost ud, så vi havde brug for en opvasker, og der har vi fundet en ener i Pascal. Han hoppede lige ind. Det tog ham fire vagter, så gjorde han det lige så godt som dem, der har stået i opvasken i et halvt år. Han er et scoop!

Rune, souschef i Simon’s

Invitation til Måltid med Mening

21. JANUAR 2020 KL.17-20, KR. 245,- INKL. DRIKKEVARER

Kom og deltag i en spændende aften, når vi mødes for at skabe endnu flere ’små job med mening’. KaffeFair byder på god mad og vin. Vi sætter fokus på, hvordan socialt ansvar også er en god forretning. Arrangementet foregår i eventsalen på Strandvejen 19 i Aalborg.

Køb din billet her: www.job-fokus.dk

KONTAKT
Få besøg af JobFOKUS til en uforpligtende sam- tale i din virksomhed.
www.job-fokus.dk
Teamleder Pia Royberg
Tlf. 30 31 22 99
Mail: pr@job-fokus.dk