“Tak fordi I ventede…” Agnetha, Björn, Benny, Anni-Frid

PRESSEMEDDELELSE, Fotos: Baillie Walsh og Ludvig Andersson

ABBA, en af de mest succesfulde popgrupper nogensinde, udgiver deres nye studiealbum Voyage i dag fredag den 5. november. Det er deres første album i næsten 40 år.

Detaljerne om Voyage blev annonceret i begyndelsen af september sammen med ABBA Voyage, den revolutionerende nye koncert, hvor man kan opleve Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid optræde digitalt med et 10-personers liveband. Koncerten kan opleves i den specialbyggede ”ABBA Arena” i Queen Elizabeth Olympic Park i London fra den 27. maj 2022.

 

Efter annonceringen af det spritnye album slog ABBA Universals rekord, da albummet blev det hurtigst forudbestilte album nogensinde i Storbritannien på kun tre dage med over 80 tusinde kopier. Koncerten solgte over 250 tusinde billetter i de første tre dage, de var til salg. Til koncerten kan man opleve digitale versioner af ABBA-medlemmerne optræde med blandt andet nogle af deres allerstørste hits og deres nye sange ”I Still Have Faith in You” og ”Don’t Shut Me Down”.

 

Bandet kommenterede dengang: “Det er et stykke tid siden, vi har lavet musik sammen. Næsten 40 år faktisk. Vi tog en pause i foråret 1982 og nu har vi besluttet, at det er på tide at den ender. De siger, det er dumdistrigt at vente mere end 40 år mellem album, så vi har indspillet en efterfølger til ”The Visitors”. For at være ærlige, kommer den primære inspiration til albummet fra vores engagement i at skabe den mærkeligste og mest spektakulære koncert, du nogensinde kunne drømme om. Vi kommer til at kunne læne os tilbage i et publikum og se vores digitale jeg optræde med vores sange på en scene i en specialbygget arena i London næste forår. Underligt og vidunderligt!”

 

Voyage bliver ABBAs første studiealbum siden The Visitors som blev udgivet den 30. november 1981 og som gik #1 i Storbritannien, Sverige og fem andre lande. Albummet var et af de tidligste album i historien til at blive trykt i CD format. Voyage kommer også næsten fem årtier efter deres debutalbum Ring Ring, der blev udgivet i 1973.

 

Som med tidligere ABBA studiealbums er Voyage skrevet og produceret af Benny Andersson og Björn Ulvaeus. Deres arrangementer og tekster bliver suppleret gennem de umiskendelige og tidløse vokaler fra Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad. En stor del af programmeringen og mixingen er foretaget af Benny, og på albummet er også Stockholm Concert Orchestra featured.

I forbindelse med det nye album rykkede de fire medlemmer af ABBA tilbage ind i Bennys studie, Riksmixningsverket i Stockholm, over en periode på fire år for at indspille de ti sange, der er på albummet. Sangene inkluderer ”I Still Have Faith In You” og “Don’t Shut Me Down” – de to første sange, der blev indspillet i de nye sessions – og begge kan opleves til ABBA Voyage koncerterne sammen med en set-list med nogle af bandets største hits.

 

Om albumudgivelsen siger Benny Andersson: ”Vi vidste, at hvis der var et show, så ville vi have brug for et par nye sange til det … Da vi kom i studiet efter 39 år var det som om, der ingen tid var gået … Vi havde det fantastisk. Jeg snakker med Frida og Agnetha og ved, at de er ekstremt glade for at have gjort dette.”

 

Anni-Frid Lyngstad fortsætter: “De første sessions tilbage i 2018 var så sjove og da Benny ringede og spurgte, om jeg ville overveje at synge noget mere, slog jeg til! Og hvilke sange!! Min respekt og kærlighed går ud til disse udsædvanligt talentfulde, virkelig geniale sangskrivere! Det var sådan en glæde at arbejde sammen med gruppen igen. Jeg er så glad for det, vi har lavet og jeg håber inderligt, at vores fans føler det samme.”

 

Agnetha Fältskog tilføjer: “Da vi mødtes igen i studiet, havde jeg ingen idé om, hvad jeg skulle forvente … Men Bennys studie er sådan et venligt og trygt miljø, og før jeg vidste af det, hyggede jeg mig virkelig. Jeg kan næsten ikke tro, at det endelig er tid til at dele det med verden.”

 

Björn Ulvaeus slutter: “… Så nu har vi ti sange – et helt album, der hedder Voyage – fordi det har været en rejse ind på ukendt territorium … Der må være noget med kombinationen af Frida og Agnetha, der giver den unikke lyd – da de begyndte at synge, var det ABBA.”

 

Tracklist:

 

  1. I Still Have Faith In You
  2. When You Danced With Me
  3. Little Things
  4. Don’t Shut Me Down
  5. Just A Notion
  6. I Can Be That Woman
  7. Keep An Eye on Dan
  8. Bumblebee
  9. No Doubt About It
  10. Ode to Freedom

 

Koncerten ABBA Voyage er instrueret af Baillie Walsh (Flashbacks of a Fool, Being James Bond, Springsteen and I) og produceret af Svana Gisla (David Bowie Blackstar/Lazarus, Beyoncé and Jay Z for HBO, Springsteen and I) og Ludvig Andersson (And Then We Danced, Yung Lean – “In My Head”, Mamma Mia! Here We Go Again).

 

Billetter til ABBA Voyage er til salg på abbavoyage.com

 

Om ABBA

Med næsten 400 millioner solgte albums på verdensplan, 17 #1 hits og over 16 millioner ugentlige globale streams, er ABBA en af verdens mest succesfulde musik acts nogensinde. Lige siden deres gennembrud med ”Waterloo” tilbage i 1974, har ABBAs musik vundet folks hjerter verden over. I dag, er sangene de har lavet – skrevet og produceret af Benny Andersson og Björn Ulvaeus og fortolket vokalt med passion og engagement af Agnetha Fältskog og Anni-Frid ”Frida” Lyngstad – betragtet som en vigtig del af den internationale musikkanon. I det 21. århundrede er ABBA mere populære end nogensinde. ABBA Gold, der originalt blev udgivet i 1992, har for nylig passeret dens 1000. uge på Storbritanniens album hitliste – det første album i historien til at nå den milepæl. Indhold på TikTok med hashtagget #ABBA har for nylig nået en millard visninger, uden at deres katolog officielt er tilgængeligt på platformen. ABBA blev optaget i Rock N’ Roll Hall of Fame i 2010 og ”Dancing Queen”, en af deres mest elskede sange, blev tilføjet til GRAMMY Hall of Fame i 2015.

 

https://abbasite.com/

Instagram

Twitter

Facebook

TikTok

YouTube