Skråen præsenterer: FREDAGS FEST

Tekst og Foto Presse

Hver fredag 30. juni – 1. sep. I Karolinelund

Aalborgs elskede Karolinelund har givet mange oplevelser til mange aalborgensere. Tidligere som tivoli og nu som bypark og ikke mindst når Skråen holder Fredags Fest. 30 – 40.000 gæster hvert år Fredags Fest i Karolinelund – Danmarks hyggeligste havefest!

Karolinelund er i øjeblikket i gang med en større forvandling hvor åen er blevet åbnet op. Samtidig er koncertpladsen blevet udvidet og forbedret så der er endnu bedre plads og udsyn for de mange tusinde gæster. Glæd dig til den nye storscene, de nye flotte toiletter og ikke mindst det største og flotteste Fredags Fest program nogensinde med topnavne som Alex Vargas, Jada, Scarlet Pleasure, Kesi, Burhan G, Kato, Magtens Korridorer, dj Sash! osv.

Fredags Fest arrangeres uden tilskud, så der skal faktisk over 4 millioner ind i entre og baromsætning før det hele løber rundt.

Skråen håber, at I alle dukker op lige så talstærkt som I plejer, og med det samme gode sommerhumør.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 30. juni kl. 20

DODO & THE DODOS

Sange som ’Vågner I Natten’, ’Gi’ Mig Hvad Du Har’ og ’Sømand Af Verden’ har vokset sig større end Dodo & The Dodos. De lever deres eget liv.

Det har bandet – og publikum – bevist igen og igen. Både til udsolgte koncert på Skråen, og når de tidligere har spillet til Fredags Fest. Når det handler om fed koncertstemning med fællessang og spilleglæde fra et altid veloplagt band, kan man ikke få noget bedre end Dodo and The Dodo’s.

Der er med andre ord lagt op til en start på Fredagsfest 2023, som de resterende 9 bands skal gøre sig umage for at leve op til.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 7. juli kl. 20

DJ SASH! + ITALO BROTHERS

Dobbeltkoncerten med Italo Brothers og Sash! er ikke bare en elsket tradition, det er også én af sommerens største fest for alle publikummer.

Det er vel nærmest overflødigt, at komme med en liste af de mange mange hits DJ SASH! har leveret de sidste mange år men her er alligevel en lille reminder: Encore Une fois, Ecuador, Stay, La Primavera, Adelante, Colour The World, Mysterious Times, Move Mania og mange flere.

Der er dømt party time big time når DJ SASH! går på scenen med sit meget liveprægede dj act. og denne sommer bliver ingen undtagelse.

ItaloBrothers henter vi fra Tyskland. Med hits som “Sleep When We’re Dead”, “Radio Hardcore”, “This Is Nightlife” og selvfølgelig “Stamp On The Ground” er de klar til at sparke gang i de brune sommerben hos alle i Karolinelund.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 14. juli kl. 20

ALEX VARGAS

Koncerten på Skråen til oktober er forlængst udsolgt.

Så det har været et stort ønske fra Skråen at kunne præsentere Alex Vargas for alle hans tusindevis af nordjyske fans.

Vi er derfor ekstra glade for at vi nu har mulighed for at præsentere ham i Karolinelund…

Alex Vargas har de seneste år taget landet med storm, senest med albummet Big Big Machine der udkom i april med fantastiske anmeldelser og en landsdækkende turne, der er udsolgt over hele landet.

Med en sjælfuld vokal, flotte melodier og teknisk dygtighed leverer han et internationalt format, som er helt essentielt for den danske musikscene, og som vi glæder os til at præsentere.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 21. juli kl. 20

JADA

Jada med det borgerlige navn Emilie Molsted Nørgaard har på rekordtid sunget sig ind i hjerterne på danskerne. Hun brød igennem med singlen ’Keep Cool’ i 2019 og den dertilhørende smukke og æstetiske musikvideo, og singlen ’Lonely’ bragede igennem som P3s ugens uundgåelige.

I 2022 udkom det andet album fra Jada “Elements”, der cementerede, at hun var vokset til en fuldblods stjerne. I den mellemliggende periode er det lykkedes hende at modtage 14 priser, blive booket som åbningsact på Orange Scene hele to (!) år i træk, få aflyst begge gange på grund af corona.

Hun spillede i 2021 i Karolinelund da der begyndte at blive åbnet op for koncerter igen efter corona, og vi glæder os til at se Jada uden begrænsninger.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 28. juli kl. 20

MAGTENS KORRIDORER

Aalborg og i særdeleshed Fredagsfest og Skråen er blevet Magtens Korridorers hjemmebane. De har spillet her utallige gange, og koncerterne er ren rockkærlighed mellem band og det aalborgensiske publikum.

Magtens Korridorer har med bulder og brag, og en masse vedkommende sange, etableret sig som et af landets vigtigste liveorkestre. Koncerterne er bandets hjemmebane, hvor de i symbiose med deres stadigt voksende publikum igen og igen understreger, at levende rockmusik i godt selskab og med et glas øl i hånden med overvejende sandsynlighed er kommet for at blive!

Sidste koncert i Aalborg var i december i Royal Stage, og det er ikke løgn – de bliver bare bedre og bedre.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 4. august kl. 20

BURHAN G + HEDEGAARD

Fredagsfest inviterer til dobbelt koncert med Burhan G og Hedegaard – det betyder at der er dobbelt op på hits og kæmpestemning.

Burhan G lægger gang på gang sit publikum ned med en hitparade af både personlige ballader og catchy melodier, og nu er turen kommet til Fredagsfest

Bagkataloget tæller blandt andet smashere som ‘Kalder Mig Hjem’, ‘Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv’, ‘Mest Ondt, ‘Tættere På Himlen’ og ‘Karma’.

Siden HEDEGAARD udgav sit uofficielle remix af Dr. Dre’s ”The Next Episode” i 2011, hvor han introducerede publikum for sin unikke lyd, har han stået bag flere af de største danske hits i det foregående årti, som tilsammen har genereret mere end 1.3 milliarder streams på Spotify. ”Happy Home” med Lukas Graham, ”Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher, og senest ”Hey Ho” med Ude Af Kontrol, er blot nogle af hans hits de seneste år.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 11. august kl. 20

KATO + LÅGSUS

Kato vender tilbage til Fredagsfest i Karolinelund.

Han har flere gange besøgt Karolinelund og med en endeløs liste af #1 hits, har han altid løftet taget på scenen og armene på publikum til skyerne.

Med flere end +200 millioner streams på Spotify, over 200.000 solgte downloads og guldcertificering i UK med singlen “Show You Love” (2017) har KATO bevist, hvorfor internationale stjerner som den legendariske rapper Snoop Doog, den britiske stjerne DJ/producer Sigala samt den amerikanske skuespiller og sangerinde Hailee Steinfeld alle har udgivet singler med den danske hitmager.

Samme aften introducerer vi for første gang Lågsus aka Pelle Peter Jencel og Nicholas Kawamura. Med fingeren resolut placeret på pulsen, præsenterer Lågsus danskerne for hits på stribe og god stemning.  Med solid integritet, en velbevandret musiksmag og øjeblikkelig hoppestemning er der direkte kontakt mellem pult og crowd, når Lågsus rykker ud.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 18. august kl. 20

NIARN supp. CHAMPAGNE BRUCE

I 2021 annoncerede Niels Roos at Niarn genopstod for en stund.

Det blev godt modtaget, bl.a. med en total udsolgt Skråen Royal Stage. Han var også på programmet til Fredagsfesten sidste år. Det var desværre den samme dag som vejrguderne havde besluttet at det værste regnvejr skulle ramme Aalborg. Vi har brokket os og bedt om at det ikke gentager sig den 18. august.

Publikum skal ikke snydes for en af dansk hip-hop scenens største stjerner den lokale originale badboy rapper Niarn med hits som Dobbelt A, Antihelt, Bare Sig Til og mange flere.

Han har annonceret at Niarn stopper i 2023, med touren “Himmelfarten”, som du kan opleve på Skråen til november.

Inden da skal du opleve ham live i Karolinelund.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 25. august kl. 20

KESI supp. RKDIA

Med et langt run af hit på hit, som startede med ’Søvnløs’ i 2014, har Kesi været umulig at undgå på de danske radiostationer og hitlister. Samtidig har han med sin usammenlignelig energi på en scene cementeret sin plads som et af Danmarks allerstørste rap- og popnavne.

Udover ’Søvnløs’ står Kesi bag kæmpe hits som ‘Kom Over’, ‘Følelsen’, ’Blå Himmel’ og ikke mindst et af de allerstørste hits i DK i 2021 ’Ibiza’, som han udgav sammen med de faste samarbejdspartnere fra B.O.C., Gilli og Benny Jamz.

Han var på programmet sidste år. Og hvis du skulle have glemt det, så var der totalt proppet i Karolinelund. Nu kommer han igen, og med samme ustoppelig energi kan det nemt blive årets koncert i Karolinelund.

Inden Kato tager over, har den nye duo RKDIA, med danske Morten Schantz (synth+vokal) og svensk-norske Anton Eger (trommer) varmet parken grundigt op med deres synth-baseret electronica og kaskadende powerpop.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

Fredag 1. september kl. 20

SCARLET PLEASURE

Der skal gang i dansefødderne og den helt rigtige gode liveenergi, når vi afslutter Fredagsfesten.

Scarlet Pleasure har siden debuten i 2014 udsendt en lind strøm af hitsingler, krydset 200 millioner afspilninger på Spotify, spillet udsolgte koncerter, startet fester på de største festivalscener, bragt 90’erne til live og lagt landet ned med en platinblond midterskilning. Scarlet Pleasure vil noget, og både musikalsk og visuelt disker de op med et varmt univers, som man trygt kan lade dansekroppen slænge sig i, tættere på zen end nogensinde.

Hittet “What A Life” voksede sig kæmpestor da den var med i Oscar vinderen “Druk”. Filmen og sangen er blevet et mantra om at fejre livet mens du har det. Det synes vi er den fedeste måde at afrunde sommerens Fredags Fester på.

Entreen er kun 100 kr. i indgangen fra kl. 18.

 

Skråen alle fredage 30. juni – 1. sep. kl. 22.30 

AFTERPARTY

Skråen har altid prioriteret lokale nordjyske bands og den nordjyske musikscene ekstra højt. Det har været med til at sikre en strøm af nye talenter, og en fortsat udvikling hos de eksisterende musikere.

Ved AFTERPARTY har vi hver fredag hele sommeren udvalgt og samlet de allerbedste og mest energiske festbands, der vil sørge for intens partystemning på Skråen for alle festglade efter FREDAGS FEST.

  1. juni Flashback 80’s
  2. Juli Thoby
  3. Juli Hit Parlamentet
  4. juli Popped Up
  5. juli Jumpin’ Jacks
  6. aug Karma
  7. aug dj Northland
  8. aug tba
  9. aug tba
  10. sep The Rhythm Section

Fri Entre for alle der har været til Fredags Fest

 

Fredag 30. juni FLASHBACK 80’s

Flashback 80 ́s, Danmarks fedeste 80er orkester er klar til at tage dig med på en forrygende tidsrejse tilbage til de sprudlende farverige 80er dage, hvor Helmig havde slangekrøller, Michael Jackson stadig var ”Bad” og Tv2 endnu kun var et ungdomsorkester fra Århus. Flashback 80 ́s leverer alle de fede gamle 80er hits, danske såvel som internationale klassikere af bl.a. Thomas Helmig, Sanne/Sneakers, Dodo og mange flere.

Fredag 7. juli THOBY

Den danske DJ & Producer THOBY har hen over de seneste par år fået etableret sig et navn på den danske elektroniske scene. Med over +4.000.000 streams, officielle remixes for Bombs away, TooManyLeftHands, så er danske Thoby også i fuld gang med at skabe sig et navn i udlandet. Hans sidste par års hårde arbejde har resulteret i en nominering som ”Årets Nye Danske Navn” til Club Awards.

Fredag 14. juli

HIT PARLAMENTET

“Hit Parlamentet” er Aalborgs nye elite show-orkester. De spiller de største hits fra 70’erne og frem til i dag. En blanding af danske og engelske hits, som sætter ild i publikum. Bandet er en sammenslutning af de absolut bedste prof. Musikere ud af Nordjylland.

Fredag 28. juli

JUMPIN’ JACKS

Original, Festlig og Folkelig.

Med en sætning er Jumpin’ Jacks, “Livsglæde i musikalsk indpakning”, så du kan godt glæde dig til, at blive godt underholdt. (Jf. anmeldelser nedenfor.)

Med glimt i øjet og jordnær humor, underholder Jumpin’ Jacks publikum med karakteristiske og festlige versioner af alt fra Elvis Presley til Otto Brandenburg, samt deres egne festlige sange, som bl.a. bliver spillet på P5, har ligget nummer 1 på Dansktoppen og er brugt i TV2 serierne Hvide Sande og Sommerdahl.

Jumpin’ Jacks kendetegnes af den charmerende lyd, der i i 50’erne blev udødeliggjort af Chuck Berry, Johnny Cash og mange flere…