Lørdag aften var der gensyn med diverse melodigrandprix-klassikere i AKKC, da showet ’Disco Tango’ spillede. Aftenen bød på et tætpakket program med hele 64 numre leveret af henholdsvis Annette Heick, Silas Holst, Lonnie Devantier, Bryan Rice og Gry – der alle blev akkompagneret af Henrik Krogsgaard og Co.
Der var en stemningsfuld atmosfære i salen, da speak af selveste Jørgen de Mylius satte showet i gang. Aftenens første nummer bød på ’Dansevise’ (1963), der blev sunget af den scenevante Annette Heick. Hun gav derpå stafetten videre til Gry, der med sine velkendte rejehop sang sin egen grandprixsang ’Kloden Drejer’ (1983). Det var noget, der for alvor fik gang i folks klappelyst, der ikke just blev mindre, da den tredje grandprix-veteran, Lonnie Devantier, kom på scenen med hendes egen ’Hallo, Hallo’ (1990). Dernæst var det Bryan Rice og Silas Holsts tur til at gøre deres entré. Det gjorde de med at synge ’Smuk Som Et Stjerneskud’ (2000), hvortil der næsten gik et suk igennem publikum, der på grund af corona-restriktionerne desværre ikke måtte synge med. Men det gav bare anledning til endnu flere klapsalver.
Alle fem kunstnere var klædt i sort, da showet startede, men derefter kom der for alvor gang i farverne, pailletterne og tøjskiftene. Et medley af hits, der ikke vandt, begyndte og her var det f.eks. en glædelig overraskelse, at de havde valgt at stå med viftene dannebrogsflag, da de sang ’Hip Hurra, Det’ Min Fødselsdag’ (1982). Det gav ligesom festlighederne et ekstra kindkys af charme og glæde. Vi fik også et britisk samt et svensk medley med på vejen, hvor henholdsvis ’Making Your Mind Up’ (1981) og ’Waterloo’ (1974) selvfølgelig var repræsenteret.
Efter pausen kom der endnu et medley, hvorefter Annette Heick tog over med det italienske hit ’Nel Blu Dipinto Di Blu’ (1958). I den forbindelse kom Silas Holst pludselig dansende ind på scenen og gav en lille smagsprøve på sine evner i latindans. Det virkede ret forfriskende og jeg ville ønske, at der generelt var lidt mere af den slags til stede i hele showet. Han overtog efterfølgende mikrofonen fra Annette og sang så på smukkeste vis klassikeren ’To Lys På Et Bord’ (1960).
Som en hyldest til grandprix-kongen Tommy Seebach sang Annette Heick ’Under Stjernerne På Himlen’ (1993), hvilket fik en pæn del af publikum til at tænde for deres mobiltelefoner for derved at kunne lyse op og være med. Men da turen bagefter kom til selve showets titelnummer, ’Disco Tango’ (1979), blev jeg desværre så distraheret af de gyselige gulvtæppelignende kjoler, at jeg ikke kunne nyde nummeret fuldt ud. Men hvem ved, måske det var en hyldest til grandprix-historiens mange mærkelige tøjvalg?
Jeg havde meget høje forventninger til showet på grund af både tema og mit kendskab til kunstnernes talent og formåen – hvilket der heller ikke var mangel på. For hver sang blev leveret med stor passion, sangtalent og grandprix-glæde. Men jeg savnede dog lidt mere spræl, konfetti og baggrundsdansere. For med et melodigrandprix-tema kan man virkelig give den fuld skrald, da sådan et show jo stort set ikke kender nogen grænser. Tempoet faldt desværre også alt for meget efter pausen, hvilket fik anden halvdel til at virke lidt som om at luften var gået af ballonen. Dog fungerede det rigtig fint med de små anekdoter undervejs og der var generelt en ’feel-good-vibe’ over hele linjen. Diverse grandprix-entusiaster fik jo beklageligvis ikke et internationalt Eurovision i år, men som et slags plaster på såret fik man til gengæld ’Disco Tango’. Så for en kavalkade af hit på hit fra den store grandprix-tidsmaskine, stjernetalent og grandprix-passion giver jeg showet 4 solide stjerner ud af i alt 6 stjerner.
