Pressemeddelelse: Rocket Padel / Nordicals

Rocket Padel på vej til Nørresundby

jan 8, 2025

Den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et nyt og moderne padelcenter i det spirende butiks- og erhvervsområde ved Bouet i Nørresundby. Rocket Padel har indgået et samarbejde med Ejendomsudvikling Nord A/S om at opføre et over 4.000 kvadratmeter stort state-of-the-art padelcenter med masser af muligheder for både motionister og professionelle.

Nørresundby og omegn kan se frem til et markant løft af de tilgængelige sports- og fritidsfaciliteter, når den internationale padelkæde Rocket Padel etablerer et helt nyt padelcenter ved Bouet i Nørresundby. Rocket Padel, der er kendt for sine femstjernede faciliteter og gennemtænkte koncepter, har netop indgået et samarbejde med Ejendomsudvikling Nord A/S om at opføre et 4.111 kvadratmeter stort padelcenter med ti indendørs padelbaner og en udendørs samt eksklusive faciliteter som lounge- og barområde og lækre mødefaciliteter.

– Rocket Padel er fremtidens mødested, og vi ser placeringen i Nørresundby som optimal for vores fjerde danske premium padelcenter. Erfaringen fra tidligere etableringer er, at Rocket Padel er en mødeplads for børn, unge og voksne, som bidrager positivt til lokalområdet og folkesundheden. Kombinerer man beliggenheden i Bouet med markedets absolut bedste padelfaciliteter og generøse sociale områder i centret, giver det os fantastiske muligheder for at samarbejde bredt med uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og det private erhvervsliv. Vi oplever allerede nu en enorm interesse for centret og kan ikke vente med at åbne dørene i Nørresundby, siger Lars Ingerslev, direktør for Rocket Padel Denmark.

Optimal placering for både spillere og erhverv

Den valgte placering i Bouet er langt fra tilfældig. Området er strategisk beliggende med nem adgang fra begge nordjyske motorveje, og det gennemgår i øjeblikket en transformation til at blive et af Aalborg Kommunes mest attraktive butiks- og erhvervsområder.

Rocket Padels ambition om at styrke det lokale fritidsliv er dog afhængig af en hurtig kommunal sagsbehandling. Lokalplanen for området er nemlig klar til godkendelse, men en endelig åbning er betinget af igangsættelsen af et omfattende anlægsprojekt i form af ombygning af den nuværende rundkørsel til et firesporet lyskryds med ekstra vejbaner fra motorvejen, som skal sikre tilstrækkelig trafikafvikling i området. Projektet har allerede opnået politisk opbakning og er afsat på budgettet for 2025-2028.

– Vi er klar til at sætte byggeriet i gang, og det har vi været længe. Det kommunale infrastrukturprojekt er allerede politisk vedtaget, og vi krydser fingre for en hurtig igangsættelse i 2025. Rocket Padels tocifrede millioninvestering vil tilføre stor værdi til Aalborg Kommune – ikke blot i form af arbejdspladser og øget omsætning, men også som en attraktion, der styrker det lokale fritids- og kulturliv. Trafikpresset i området er allerede en udfordring, og med flere kommende butiksetableringer vil behovet for en forbedret infrastruktur kun vokse. Jeg mener derfor, det er helt afgørende, at anlægsprojektet igangsættes hurtigst muligt, siger Tom Jakobsen, medejer af Ejendomsudvikling Nord A/S.

Annonce

Erhvervsmæglerne Nordicals har formidlet kontakten mellem Rocket Padel og Ejendomsudvikling Nord A/S, og her ser man et stort potentiale i erhvervsområdet ved Loftbrovej i Bouet i forhold til at tiltrække både lokale og nationale virksomheder.

– Hos Nordicals Aalborg oplever vi en øget interesse for erhvervsarealet ved Loftbrovej i Bouet, og de virksomheder, vi er i dialog med, spænder bredt fra lokale aktører til nationale vækstvirksomheder. Denne udvikling understreger behovet for, at vi får flere attraktive erhvervsområder, der kan tiltrække investeringer og skabe nye arbejdspladser. Loftbrovej-området kan efter vores mening spille en central rolle i at styrke Nordjyllands erhvervsliv og i at sikre, at endnu flere virksomheder vælger at etablere sig her frem for andre steder, siger Peter Rom Christiansen, partner hos Nordicals.

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler