Opskrift: Pizza med gedeost

MADGLÆDE | PIZZA MED GEDEOST | SAMARBEJDE MED DANSUKKER

Pizza med gedeost

[I samarbejde med Dansukker]

Gedeostepizza, en pizza bianco med smagfuld, cremet ricotta, søde pærer og figner. Top din gedeostepizza med hasselnødder og lys sirup med karamelagtig smag.

2 pizzaer, ca. 1 time

INGREDIENSER:

Bund

25 g gær
1 1/2 dl lunkent vand
1/4 dl olivenolie
2 spsk. sukker
1/4 tsk. salt
3-4 dl hvedemel

Fyld

400 g gedeost
400 g ricotta
1/2 dl lys sirup
2-3 pærer
4 friske figner
1 dl hasselnødder

SÅDAN GØR DU

  1. Forvarm ovnen til 200 °C, og stil en bageplade, som pizzaen senere skal bages på, ind i ovnen med undersiden opad. Begynd med pizzabunden.
  2. Smuldr gæren i en skål, og rør den ud med vand, olie, sukker og salt. Rør næ- sten alt hvedemelet i, og arbejd det hele sammen til en smidig dej. Lad dejen hæve i ca. 30 minutter på køkkenbordet. Lav fyldet.
  3. Skær gedeosten i stykker, og bland den med ricotta og sirup i en skål.
  4. Skær pærerne i skiver, og del fignerne i kvarte.
  5. Del dejen i to, og rul to bunde ud på et meldrysset bord.
  6. Fordel osteblandingen på pizzaerne, og læg pæreskiver, figner og hasselnødder på.
  7. Dryp lidt sirup over pizzaerne. Bag én pizza ad gangen på den varme bageplade i ca. 10-15 minutter.

Tip: Hvis du vil grille pizzaerne, skal du bruge en pizzasten. Opvarm pizzastenen sammen med grillen, og læg én pizza ad gangen på den varme sten. Grill gedeostpizzaen i ca. 15 minutter.