REKLAME: Nextkey Business

Nye erhvervslokaler? Anne Mette Frost kender ejendomsmarkedet indefra og gør hele processen lettere

aug 28, 2026

Annonce

Efter mere end 20 år i ejendomsbranchen har Anne Mette Frost opbygget et indgående kendskab til markedet for erhvervsejendomme. Gennem årene har hun arbejdet med ejendomsudvikling, udlejning og kommercielle forhandlinger, og netop de erfaringer har ført til etableringen af Nextkey Business – et nyt forretningsområde med base i Aalborg, der sætter virksomhedernes interesser og ønsker i centrum.

Idéen udspringer af en tilbagevendende observation. Mange virksomheder bruger betydelige ressourcer på at finde de rette erhvervslokaler, ofte uden en rådgiver, der alene repræsenterer deres interesser gennem hele processen. Resultatet kan være lange beslutningsforløb, usikkerhed og et stort tidsforbrug for ledelsen.

– Jeg har siddet på den anden side af bordet i mange år som ejendomsudvikler og arbejdet med udlejning og forhandlinger. Derfor kender jeg markedet indefra. Jeg kunne også se, at der manglede et sted, hvor virksomheder kunne få én repræsentant, der havde deres interesser for øje gennem hele processen, fortæller Anne Mette Frost.

Med Nextkey Business ønsker hun ikke at udfordre den eksisterende ejendomsbranche, men derimod at supplere markedet med en service, der gør det lettere for virksomheder at navigere blandt de mange muligheder. Fokus er på at skabe overblik og sikre, at virksomheder finder de lokaler eller investeringsejendomme, der passer bedst til deres behov, både nu og på længere sigt.

Når virksomheden ønsker at flytte

Når en virksomhed står over for at flytte, udvide eller samle sine aktiviteter under ét tag, er der ofte mange hensyn, der skal tages hensyn til. Det kan være beliggenhed, økonomi, medarbejdernes behov, vækstplaner og praktiske forhold, der alle spiller en afgørende rolle. Samtidig skal den daglige drift fortsætte, og derfor kan lokalesøgningen hurtigt blive en tidskrævende opgave.

Netop her ser Anne Mette Frost en mulighed for at skabe værdi. Nextkey Business hjælper virksomheder gennem hele processen lige fra den indledende behovsafdækning og markedsanalyse til opsøgende lokalesøgning, dialog med udlejere, sælgere og erhvervsmæglere samt de kommercielle forhandlinger.

Målet er at frigøre tid for virksomhedens ledelse, så fokus kan rettes mod kunder, medarbejdere og forretningsudvikling frem for ejendomssøgning.

– Vi tror ikke nødvendigvis, at virksomheder har brug for flere muligheder. De har brug for de rigtige muligheder. Og de har brug for nogen, der kender markedet og kan gøre processen både mere effektiv og mere overskuelig, siger hun.

En væsentlig del af Anne Mettes og Nextkey Business’ arbejdet bygger på et stærkt lokalt netværk og et indgående kendskab til erhvervsejendomsmarkedet i Nordjylland. Det giver mulighed for at finde løsninger, som ikke altid er synlige i de traditionelle markedsoversigter, og skabe kontakt mellem virksomheder og relevante udlejere eller sælgere på et tidligt tidspunkt.

Stiletter på direktionsgangen

Ejendomsbranchen har gennem mange år været domineret af mænd, særligt i de kommercielle ledelseslag. For Anne Mette Frost har det dog aldrig været en barriere, for hun ser tværtimod sin egen tilgang som en styrke. Hun lægger stor vægt på relationer, tillid og ordentlighed og mener, at de menneskelige aspekter er mindst lige så vigtige som kontrakter, kvadratmeter og de økonomiske beregninger.

– Jeg plejer lidt for sjov at sige, at jeg går i stiletter på direktionsgangen. Ikke fordi det handler om skoene. Men fordi jeg gerne vil vise, at man godt kan gøre tingene på sin egen måde. Jeg tror på, at man kommer længst ved at være nysgerrig, lytte og skabe stærke relationer.

Ifølge Anne Mette Frost er gode ejendomsløsninger sjældent et resultat af hurtige beslutninger alene. De opstår gennem dialog, forståelse for virksomhedens strategi og evnen til at omsætte behov til konkrete muligheder. Derfor handler rådgivningen ikke blot om at finde ledige kvadratmeter, men om at skabe de bedste rammer for virksomhedens udvikling.

Nextkey Business har base i Aalborg centrum og samarbejder med virksomheder på tværs af brancher i hele Nordjylland. Fælles for kunderne er ønsket om at finde de rette erhvervslokaler eller investeringsejendomme uden selv at skulle bruge unødigt mange ressourcer på processen.

Ambitionen er enkel og målrettet: At give virksomheder en stærkere stemme på erhvervsejendomsmarkedet og gøre vejen til de rette rammer både mere overskuelig og mere effektiv.

Fakta om Nextkey Business:

  • Repræsenterer virksomheder, der søger erhvervslejemål eller
    investeringsejendomme.
  • Hjælper med behovsafdækning, markedsafdækning, opsøgende lokalesøgning, dialog og kommercielle forhandlinger.
  • Arbejder fortroligt og bygger på et stærkt lokalt netværk.
  • Samarbejder med virksomheder i hele Nordjylland.

KONTAKT:

Ågade 1, st.

9000 Aalborg

Tlf. 70 60 59 70

Annonce

am@nextkey.dk

www.business.nextkey.dk

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler