PRESSEMEDDELELSE: Nordjyske Museer

Ny udstilling om Karolinelund: Genoplev den gamle tivolihave

feb 1, 2024

Tivoli Karolinelund er en skattet del af den fælles aalborgensiske identitet og sjæl, og mange har gode minder derfra. Nu præsenterer Aalborg Historiske Museum en ny særudstilling om den kendte tivolihave. Den åbner 10. februar, og det fejres med candyfloss og popcorn samt gratis turarmbånd til et særligt hurlumhejhus med tivoli-aktiviteter.

Karolinelund åbnede porten første gang i 1947 og gennem mere end et halvt århundrede har begejstrede børn og voksne skreget, grint og hvinet, når de besøgte tivolihaven midt i Aalborg. Stedet lukkede i 2010, men erindringen om det populære forlystelsessted lever dog stadig i bedste velgående.

Lørdag 10. februar bringes den gamle tivolistemning igen til live. Det sker, når Aalborg Historiske Museum åbner Den farverige udstilling ”Velkommen til Karolinelund”. Den fortæller historien om det kendte og elskede tivoli, og bringer publikum på en rutsjetur ned ad memory lane. For hvem husker ikke djævelen på forsiden af spøgelseshuset, radiobilerne, Kålormen, Boomerangen og de andre rutsjebaner?

Glade børn med candyfloss får en tur på karruselhesten i slutningen af 1980erne.
Foto: Liljan Nørgaard Jensen. Aalborg Stadsarkiv

”Det er en udstilling, som man gerne skulle blive glad af at se. Den bringer minderne frem hos de besøgende, og for mange vil det være ren nostalgi og glæde, de møder. Samtidig bringer den generationerne sammen – for gennem årene har de fleste aalborgensere besøgt tivoliet – ung som gammel,” siger museumsinspektør Inger Bladt, der står bag den nye udstilling.

I den nye udstilling møder man blandt andet Pjerrot, en karusselhest, Thomas Dams mange trolde fra tivoliparken samt djævelen fra spøgelseshuset. Du kan også opleve dig selv i sjove og skæve udgaver i spejle fra spejlhallen og genopleve en tur i LOOPING – eller ”den gamle rutsjebane”, som den blev kaldt.

Lykkehjul i Karolinelund med indehaver Martin Jensen.
Foto: Max Rene. Aalborg Stadsarkiv

Candyfloss og popcorn

På selve åbningsdagen kommer det til at dufte af tivoli med gratis candyfloss og popcorn. I dagens anledning er der også indrettet et mindre hurlumhejhus. Her er der blandt andet ansigtsmaling, mulighed for at prøve lykken i fiskedammen og på lykkehjulet, og du kan træne din kastepræcision og koncentrationsevne med dåsekast.

Hele åbningsdagen er der gratis entré for alle og turarmbånd til hurlumhejhuset til børnene.

Mens børnene morer sig i hurlumhejhuset, er der for de voksne fortællinger om gamle dage – for en række tidligere tivolimedarbejdere og medlemmer fra Lind-familien, der i mange år ejede tivoliet, kigger nemlig forbi mellem kl. 13 og 15 og viser billeder og fortæller anekdoter fra de glade tivolidage. Er du en af de mange, der gennem årene har fejret blå mandag i Karolinelund, så er det en sand tur ned ad mindernes boulevard.

I vinterferien – både uge 7 og 8 – er der på udvalgte dage mulighed for at besøge hurlumhejhuset, ligesom der er candyfloss og popcorn til børnene.

Mange husker spøgelseshuset og djævelen på facaden, der rører i den store gryde. I den nye udstilling på Aalborg Historiske Museum kan man møde djævelen på ny.
Privatfoto

Program

Lørdag 10. februar kl. 10.30-15 (Gratis entré)

Åbning af udstilling med besøg af tidligere medarbejdere mv.

Candyfloss, popcorn, ansigtsmaling og aktiviteter i hurlumhejhuset

Torsdag 15. februar, tirsdag 20. februar og torsdag 22. februar – alle dage kl. 11-15

Candyfloss, popcorn, ansigtsmaling og aktiviteter i hurlumhejhuset

Annonce

10.-24. februar kl. 10-16

Hurlumhejhuset er åbent

Ingen tur i tivoli uden candyfloss. Til åbningen af udstillingen om Karolinelund den 10. februar vil der være candyfloss til børnene, så længe laver haves.
Privatfoto

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler