Nordsøen Oceanarium – Akvariet i Hirtshals melder klar til efterårsferie fyldt med oplevelser!

REKLAME I NORDSØEN OCEANARIUM

Annonce

Med næsten 200.000 gæster årligt er Nordsøen Oceanarium en af de største turistattraktioner i Nordjylland. Der er masser af storslåede oplevelser med over 6 mio. liter havvand og tusindvis af fisk i mere end 70 store og små akvarier samt interaktive udstillinger ude og inde.

EFTERÅRSFERIEN BYDER PÅ STORFISKERI!

I hele 2023 er hovedtemaet fiskeri – lokalt og globalt, historisk, nu og i fremtiden. Efterårsferien bygger videre på historien og byder velkommen til STORFISKERI. Her kan gæsterne blandt meget andet opleve Havets jagtmarker. Her bliver de besøgende inviteret med på rundvisninger, hvor storfiskeri er temaet. Man bliver forundret over de mængder af fisk, der landes i Hirtshals og imponeres af fiskeriredskabernes størrelse.

En anden spændende aktivitet er Havbundens hemmeligheder, hvor gæsterne er med til at sortere og artsbestemme dyr fra de dybeste steder i Nordsøen. De yngste gæster kan være med til at fylde fiskenettet med farverige makrel og male i Krea-værkstedet, hilse på maskotten Klumpe og lege både ude og inde.

KLUMPFISKENE – AKVARIETS MEST POPULÆRE FISK

Klumpfiskene er som altid akvariets store attraktion. De bliver fodret af dykkeren kl. 13 hver dag. Man må heller ikke gå glip af, når sælerne fodres og trænes i det udendørs anlæg. Udenfor kan gæsterne desuden nærstudere skelettet af den store finhval, der strandede mellem Saltum og Blokhus i 2016, og børnene kan boltre sig på de to store legepladser med rutsjebaner og svævebane.

SOV MED KLUMPFISKENE – UNIKT OVERNATNINGSTILBUD I EFTERÅRSFERIEN!

Da aktiviteten ’Sov med klumpfiskene’ for familier blev introduceret i starten af året, blev det straks en kæmpe succes med fire udsolgte arrangementer. Succesen gentog sig i sommerferien, og nu er det åbnet op for billetsalget i efterårsferien.

Det går ud på, at man overnatter sammen med andre familier foran det gigantiske akvarium, Oceanariet, der indeholder 4,5 mio. liter havvand med over 3.000 fisk og andre havdyr. Man oplever fiskene, sælerne og alle de andre havdyr på en helt anden måde end i akvariets normale åbningstid. Sammen med akvariets dygtige guider lærer man dyrene at kende og kommer med bag kulissen.

Du kan sove med klumpfiskene den 14. oktober og den 19. oktober.

Læs mere og book en plads på shop.nordsoenoceanarium.dk/events/