Pressemeddelelse / Nibe Festival

Nibe Festival 2021 er aflyst!

maj 4, 2021

Så kom den frygtede udmelding. Forsamlingsforbuddet og andre corona-relaterede restriktioner har gjort, at Nibe Festival – og mange andre store kulturelle begivenheder denne sommer – ikke kan afvikles.

”Vi har kæmpet for det, og troet på det, og de seneste uger mest af alt håbet på det. Det håb blev mindre, da ekspertgruppen for få dage siden meldte deres anbefalinger ud. NU er det så en realitet, at vi ikke kan afholde vores elskede festival til sommer. Nibe Festival 2021 er aflyst.

Det er selvfølgelig voldsomt trist og frustrerende, at vi er så tæt på forløsningen, men alligevel har tabt kapløbet med tiden. Ligeledes, at genåbningsplanen udfordrer os udendørsarrangører hele sommeren – også i mindre formater”, udtaler Peter Møller Madsen fra Nibe Festival.

Ny dato og kæmpe appel til billetkøberne

Datoen for Nibe Festival 2022 er allerede fastlagt. Skalskoven fyldes med tusindvis af garanteret musik- og fællesskabshungrende gæster i dagene d. 29. juni – 2. juli 2022.

”Vi håber virkelig, at folk vil overføre deres billet til 2022. Det vil få en stor betydning for festivalen. Vi skriver derfor i løbet af kort tid ud til samtlige billetkøbere med en kæmpe opfordring til at beholde billetten”, forsætter Peter Møller Madsen.

Det er selvfølgelig også muligt at lave en billetrefusion, hvis billetkøberen ønsker det, men det har en afgørende betydning for festivalen, kulturen og foreningslivet, at så mange som muligt vælger at overføre billetten til 2022.

Ser fremad med masser af tro på festivalen

To aflysninger har selvsagt været hårde for Nibe Festival med over 4.700 frivillige, der alle brænder for at afvikle festival i Skalskoven. Alligevel føler de sig stærke. Den politiske aftale om kompensation, samt det faktum, at festivalen gik ind i pandemien med stort og overbevisende momentum, sikrer, at der også fremover bliver festival i Nibe.

”Virkeligheden er, at aflysningerne i 2020 og 2021 kom efter rekordernes festival i 2019. Aldrig tidligere havde vi været flere i Skalskoven, aldrig tidligere havde vi omsat for mere, aldrig tidligere havde overskuddet været større, og aldrig tidligere havde vi udloddet så højt et beløb til flere foreninger end nogensinde”, fortæller Peter Møller Madsen.

Nibe Festival ser derfor optimistisk på fremtiden. Festivalen kommer tilbage med masser af power og punch.

Der arbejdes på en Plan B

Om end alternative formater i den grad også udfordres af den, for udendørsarrangementer, meget restriktive genåbningsplan, så arbejdes der nu målrettet videre på en Plan B.

”I og med, restriktionerne som nævnt også er indgribende ift. mindre formater, så kan vi pt. ikke blive mere konkrete”, afslutter Peter Møller Madsen.

Første navne og resterende billetter slippes forventeligt i løbet af sommeren

I løbet af sommeren forventes det, at de første navne offentliggøres til Nibe Festival 2022. Ligeledes sættes salget af resterende billetter hurtigst muligt i gang.

Ambitionerne er store, og der arbejdes selvfølgelig målrettet på at lave en historisk og episk festival i Skalskoven i dagene 29. juni – 2. juli 2022.

Annonce

Relaterede artikler

Gammel kærlighed på nye toner på Trekanten

Er du erfaren korsanger - eller synger du mest i bilen, i køkkenet eller under bruseren? Alle er velkommen, når Sangkraft inviterer til et fedt 80’er-fællessangsbrag på Trekanten den 29. […]

Anmeldelse: 6 stjerner til Erasmus Montanus på Aalborg Teater

Erasmus Montanus er et skuespil i 5 akter skrevet af Ludvig Holberg i 1725. Stykket er en komedie og fortæller om den unge Rasmus Berg, der har været i København […]

Bliv inspireret på den store job- og uddannelsesmesse på Flyvestation Aalborg

Du behøver hverken have en færdig plan for fremtiden eller drømme om at blive pilot for at deltage i job- og uddannelsesmessen Flyvende Fremtid. Er du på jagt efter dit […]

En skjult perle midt i Aalborg kan nu blive din!

Annonce

Midt i Nørregade, hvor Aalborg summer lige uden for døren, gemmer der sig en ejendom, man ikke lige glemmer igen. Her finder du en ejendom, der gemmer på sjæl, charme […]

APPETIZE Panelet #1: Hvad er du blevet klogere på det seneste år?

Mød vores faste panel der i hver udgivelse svarer på et aktuelt spørgsmål, som afspejler livet, kulturen og udviklingen i Nordjylland. Svarene er personlige, nogle gange overraskende og måske de […]

Nyeste artikler