Man bemærker hurtigt, at der er tænkt lidt mere over detaljerne, og at det virker mere finpudset end deres første singleudgivelser. Det er som om, at der er givet lidt mere plads til at mærke efter, hvilket også gør sig gældende i Selina Gins måde at kæle mere for lyrikken og melodiens stemning på. Flowet er blevet lidt anderledes og mindre råt, hvilket der jo kan være delte meninger om hvorvidt er godt eller skidt.
Nummeret ’Miracle’ udkom som single allerede i februar, og det er helt klart albummets største hit. Det favner lidt bredere end de andre numre. Teksten lokker lidt til den syndige side, hvilket lige får mig til at lytte efter en ekstra gang, og nummeret bliver efterfølgende kun endnu federe at lytte til – også selvom jeg måske ikke helt forstår det 100%. Det behøver man nødvendigvis heller ikke at gøre. Dog skal det ikke opfattes som noget religiøst, da der direkte synges at ’Miracles are not about religion’. Jeg opfatter det derfor mere som en filosofisk fortolkning af begrebet uden guddommelig indgriben, hvilket er typisk for netop Nelson Can’s måde at filosofere på.
Men de to numre på pladen, som særligt er faldet i min smag er ’Downtown’ og ’Move Forward’. De får mig ind i en stemning, hvor jeg får lyst til at længes og glide langt væk.
’Downtown’ skaber en intens, lidt mørk, men lækker og intim stemning, som jeg nemt kan drømme mig væk i. Desværre er nummeret efter min mening alt for kort og kunne sagtens have klaret et helt minut mere, uden at man hverken blev træt af det eller at det gik i selvsving. Tonen er ligesom slået an, når Selina Gin synger om ’the thrill of it’, og hendes stemmeføring er nærmest helt erotisk og sensuel, som om det er i øret på hendes kæreste at hun visker om ’downtown’.
’Move Forward’ er lidt mere rå i beatet, men jeg er bestemt begejstret, da det har en fin op og nedgang i flowet som harmonerer helt super med rytmen, selvom det skifter. Der er plads til leg, hvilket broen også bæger præg af, og jeg tænker at det vil være et virkelig fedt nummer at opleve til en live koncert. Sangen fortæller om at blive trukket ned i undergrunden rent metaforisk, men også om at man skal bevæge sig fremad. Man behøver ikke at stagnere uanset hvordan ens situation ser ud.
Nummeret ’Stonewall Frank’ minder om 1960’ernes punk, hvilket i sig selv et et friskt move. Men personligt er jeg ikke særlig vild med nummeret. Det fanger mig ikke lige, og det er et jeg helst bare springer over. Det eneste jeg kan lide ved det er faktisk overgangen mellem verset og omkvædet, hvor de synger ”oooooooooo”.
Det sidste nummer på pladen er et hemmeligt nummer, som man udelukkende kan høre, hvis man køber pladen på vinyl. Så jeg kan ingen gang afsløre, hvordan det lyder – det må være en bonus for de heldige købere.
Jeg kan rigtig godt lide pladen. Men jeg er ikke ligeså imponeret som ved deres tidligere pladeudspil, selvom at der denne gang er en mere detaljeorienteret tilgang til materialet. Jeg ville nok egentlig også ønske at de i stedet for havde valgt at lave en LP, så jeg følte at jeg fik lidt mere guf til min øregang. Men det er bestemt en fin plade, der kan anbefales uanset om man er fan eller ej.
Trackliste:
- Break Down Your Walls
- Downtown
- You Are Digging Your Grave
- Interlude
- Miracle
- Move Forward
- Stonewall Frank
- (Secret Track)
NELSON CAN er et dansk rockband bestående af tre kvinder; Signe SigneSigne på bas, Maria Juntunen på trommer og Selina Gin på vokal og percussion. De blev dannet tilbage i 2011 og debuterede med singlerne ’Apple Pie’ og ’Peoples Republic of China’.
[youtube=https://www.youtube.com/watch?v=Ya-JLUZQdwE]
