Minestrone – Italiensk vitaminbombe

tekst & foto annesofie kjeller larsen

Opskriften er til 8 personer

Det skal du bruge

400 g bacon skåret i tern

Olivenolie

3 dl halvtør hvidvin

1 frisk chili niveau 2-4

8 fed hvidløg

4 store gulerødder

2 store porrer

4 forskellige løg, 2 gule, et rødløg og et bundt forårsløg

1⁄2 hvidkål

2 store peberfrugter, gul og orange

3 stængler bladselleri

1⁄2 lille knoldselleri

225 g kikærter

5 dåser flåede tomater

1 stor dåse tomatpure

3 dl hvidvin, halvtør

3 håndfulde friske krydderurter, basilikum,
persille, oregano og timian

1 hel citron, saften derfra

3-4 liter vand

2-3 dl suppenudler, små pasta-suppehorn

1 dl revet parmesanost

Salt & peber

Pynt

Friskhakket persille, parmesanost og olivenolie. Server suppen med lunt, sprødt brød.

Fremgangsmåde

Rens og snit grøntsagerne.
 Svits baconen hårdt og tag den op når den er sprød.

Løg, chili og hvidløg svitses i rigeligt olivenolie hvorefter hvidvinen hældes ved.

Det hele vendes let og vinen dampes af.
 Porrer tilsættes, og der røres.
 Tilsæt nu tomater og vand, friske krydderurter og citronsaft. Det hele skal småsimre i en lille time, hvorefter de grove grøntsager snittes i mundrette stykker og tilsættes. Der skal stadig være bid i grøntsagerne når suppen serveres, så vær opmærksom på at suppen ikke koger.

Suppenudlerne tilsættes kort før servering, imens suppen gennemvarmes.

Smag til med salt & peber, citron og tomatpure.

Du kan med fordel sikre den perfekte balance af surt og sødt ved at bruge hvidvinseddike.

Velbekomme!

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*