LÜBECH LIVING vandt Løvernes Grønne Hule

Tekst Redaktionen | Foto Presse

I weekenden blev der holdt Aalborg Bæredygtighedsfestival, hvor hele byen summede af spændende arrangementer. Fredag d. 13. september var der blandt andet Løvens Grønne Hule, hvor nye og etablerede virksomheder havde mulighed for at pitche deres grønne idéer for et erfarent panel. Udover værdifuld sparring og feedback havde deltagerne mulighed for at vinde en kontantpræmie på kr. 25.000.

Løvens Grønne Hule er inspireret af det kendte TV-program, Løvens Hule, hvor håbefulde iværksættere søger finansering til deres virksomheder. Der var 6 finalister med på scenen, hvor Lübech Living endte med at løbe med hovedtrofæet. De kr. 25.000 skal hjælpe Lübech Living med at støtte deres næste bæredygtige projekt.

I en pressemeddelse skriver Lübech Living, at de er utrolig stolte og beæret over prisen og glade for at bæredygtighed i boligindretning endnu engang fik mere fokus. Prisen blev overrakt af Nicolaj Holm direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center og TV-vært Peter Tanev, der var konferencier på Løvens Grønne Hule.

Læs mere om Lübech Living her.