Inden jeg fik børn arbejdede jeg i boghandel, studerede litteraturhistorie og gik mere end jævnligt i biografen. Jeg fik altså jævnligt mit kulturfix, og det var en lige så naturlig del af min hverdag som at spise og børste tænder.
Da mit første barn meldte sin ankomst blev det til gengæld noget, der skulle kæmpes lidt mere for. Hvis jeg endelig læste en bog, så var det af den letlæselige slags, fordi ammehjernen (+manglende søvn) i den grad påvirkede mine læseevner. Da der endelig blev overskud til at komme i biografen igen, så blev der længere imellem dem end før arvingens ankomst, fordi der pludselig skulle barnepige og andet planlægning til, før det kunne lade sig gøre. De spontane ture var pist væk.
Hvor jeg før havde været en kulturjunkie, så måtte jeg vist indse, at jeg mest af alt var blevet mor og der ikke var plads til så meget andet.
Men som tiden gik, så fik kulturjunkien heldigvis plads igen, dog bare i en version 2.0. For jeg var jo blevet mor til en skøn dreng og fandt med glæde ud af, at mine interesser også fik plads hos ham, da han kom over babystadiet. Han elskede at få læst historie allerede før han vidste hvad ordene betød og gør det heldigvis stadig. En stor milepæl var også da han kom med biografen for første gang og elskede det. Jeg lukkede dog øjnene for, at noget af glæden muligvis hang sammen med de popcorn og sodavand, som naturligvis hører sig en biograftur til.
Nu er jeg blevet mor for anden gang og er meget bevidst om ikke helt at glemme glæden ved kulturen på trods af at det meste af overskuddet bliver spist af søvnløse nætter og utallige bleer. For jeg har lært, at hvis man kan lykkedes med at kombinere de to halvdele af ens personlighed, så giver det endnu mere på overskudskontoen og det føles ikke som om at man skal opfinde sig selv på ny, når barslen slutter.
Derfor får min datter på halvanden måned sin debut i biografen på torsdag. Vi skal simpelthen i babybio og se den nye Star Wars-spin off med Han Solo. For dem der ikke ved det, så er babybio et tilbud, hvor lyset kun bliver dæmpet i salen og lydniveauet ikke er helt så højt som til en normal visning. Til gengæld er babyskrål en fast bestanddel. Jeg glæder mig helt usandsynligt meget til at indtage biografsalen med min datter i armene.
