Det er helt okay at gå i sort. Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke alle på et tidspunkt bliver ramt så hårdt af livet, at vi vælter og bliver slået bevidstløse. Nogle måske bare lige et sekund eller to, andre skal have smidt et glas koldt vand i hovedet, før de vågner. Men nogle når også, hvad der for andre kan ligne et komastadie, måske uger, måske måneder, eller år.
Når vi går helt i sort, når panikken har lagt sig og stilheden indfinder sig… så kan vi være så heldige at finde ind til selve essensen af os selv. Og en større forståelse og taknemmelighed for, hvorfor vi trækker vejret. Det gør så ondt at gå i sort. At nå helt derud, hvor i morgen føles som toppen af Mount Everest eller Atlantis på havets bund. Men hver en følelse, hvert et skrig, hvert et udmattet håb… er noget af det mest ægte, der findes.
Jeg har før skrevet om kunstig intelligens, AI, og mine små hjemmefilosofiske tanker om fordele og ret store bagdele. Når den kunstige intelligens pludselig får for meget magt, når vi ikke længere ved om det er en kunstig eller naturlig intelligens, vi står overfor, og når vi begynder at lade vores egen intelligens styre af en kunstig.
Nu har forretningsmanden og entreprenøren Elon Musk lagt milliarder i et forskningsprojekt ’Neuralink’, som for kort tid siden fik grønt lys til forsøg på mennesker. Ideen er at kunne koble vores hjerner direkte til en computer, og derved hjælpe mennesker med gendannelsen af syn og mobilitet. Og det er jo fantastisk. Få de blinde til at se og de lamme til at gå. Men hvad nu når alt det her bliver hverdag, når den hjernechip kan så meget andet, og bliver lige så normal som en kunstig hofte eller pacemaker. Hvornår får vi så muligheden for at for at gå i sort igen, bare ganske kort? Hvem fanger, når det er computeren, der overtager styringen af vores tanker.
Det er sommer og det bedste tidspunkt at hoppe en tur op i luftballonen igen og jonglere med tanker uden hjernechip under en skyfri smuk blå himmel. Oppe under skyerne ligger en befriende lethed. Jeg har læst, at man har fundet frem til, at blandt andet krydderurten Basilikum har en bevidsthed. Det fik mig til at smile stort og blive rigtig glad. Fordi … selvfølgelig har basilikum en bevidsthed, og jeg skal blive bedre til at passe på min basilikum hjemme i krukken. Det er så vigtigt, hvad vi fodrer vores bevidsthed med, og hvordan vi plejer den.
I en tid, hvor verden står i flammer på mange planer, og den kunstige intelligens vinder større og større terræn… du kan bede den om at skrive en roman, male et kunstværk, skabe fotografiske scenarier, der aldrig har eksisteret, og slå op med din kæreste, så hun tror, det er dig… da er der heldigvis en stor en del af os, der ved, at vi må skabe en balance, og derfor bliver vi endnu mere bevidste om den helt essentielle vigtighed af en dyb nerve af ægthed. Så vi hiver de store klassiske romaner ned fra hylden eller Mofibo, og lader vores hjerter beruse hjemme i sofaen. Vi besøger museerne og mærker en kunstners bankende hjerte gennem hans pensel og hænder. Vi går ture i skoven, dykker ned under havets overflade … og sanser stilheden og jordens helt egen rytme. Og hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvad ægthed er, så sæt en plade på grammofonen med Peter Belli … den nerve, den oprigtighed, den sjæl. Det bliver så vigtigt at lægge vores hænder på vores elskedes hjerte… mærke det slå, lade tiden stå stille og finde kernen i hinanden. Lade alt støjen omkring os forsvinde.
Lige nu omfavner sommeren os, og mange får muligheden for at trække stikket og tage nogle uger med håndsving. I en travl verden kan vi godt glemme, hvem vi er. Vi forsvinder ind i et multikaos af udtryk og indtryk. Lige nu har vi tiden til at trække vejret, tage nogle lange samtaler med os selv, udfordre os selv på vores egen ægthed. Finde kernen i os selv. Vi har kun det her nu… så find tiden til at forelske dig i dit eget liv … igen. Også selvom du måske er en af dem, der hyperventilerer hver gang, du åbner hoveddøren for blot at gå ud med skraldespanden.
Dyrk din bevidsthed, dine sanser, dine ærteskud og dine unger. Skru op for grillen og pris dig lykkelig for at både ketchup og kold kartoffelsalat er opfundet, og har du ikke en grill, så bare træk vejret og nyd en iskold hindbærbrus.
Rejs ud i verden, og lad rugbrødet og leverpostejen blive og hygge sig nede i Rema imens, og gå all in på lokale, smukke og velduftende retter, selvom du ikke aner, hvad det er.
Dyrk ægtheden i nuet, smid om dig med kærlighed, smil og grin. Alt det, som vi aldrig kan få for meget af.
Go’ sommer Kærligst Josefine
