Hold fokus under dit vægttab

tekst Henriette søvind | foto Henriette søvind & Presse | advertorial

Det vigtigste i et vægttab er, at du holder fokus på dit spisemønster – er du virkelig sulten, eller er dit blodsukker gået ned på grund af ting der påvirker dig udefra?

Brug et par minutter på at tænke over hvad der giver energi, overskud, glæde og afslappethed! Du er nødt til at blive bevidst om dine spisevaner – først der kan du lave dem om! Lever du ikke i ”nuet”, kommer du til at handle på din fortid og de følelser, der kan knytte sig til gamle dårlige madvaner.

  1. Skriv det ned der forhindrer dig i at have en sund livsstil. Eksempelvis, ”Det er for dyrt”, ”jeg har ikke tid”! Alle de ting der forhindrer dig i at gøre en handling.
  2. Kig godt på det, du har skrevet, og vælg de to ting, du nemmest kan starte med at lave om. Så er du i gang!

Mange spiser efter deres følelser og humør frem for egentlig sult

Det betyder, at i en periode med dårligt humør, angst, sorg, bekymring osv., kan du spise meget mere, end kroppen rent faktisk har brug for. Derfor er det vigtigt at holde fokus på en positiv handling. Når du er ked af det, udløser det en lyst til fed- og sukkerholdig mad – som en slags plaster på ”såret”. Fordi det kan give dig den ro, som du ønsker. Desværre kun i kort tid, da den overtages af dårlig samvittighed, og kan give yderligere lyst til spisning.

Lad din lyst til et sundere liv styre dig og være i nuet, så du ser de små nye ændringer i løbet af dagen. Dem der giver dig lykkefølelse, og mærk succesen af din præstation.

Men hvis din bevidsthed er i (nuet), kan den styre din underbevidsthed 95%. Din underbevidsthed har lagret dine tanker og erfaringer fra fortiden. Du kan derfor let blive styret af de erfaringer, du har gjort dig gennem din barndom og ungdom – på godt og ondt. Vi mennesker har desværre en evne til, at lade os styre af det, der har gjort os ondt. Især når vi ikke lever i nuet, så tager de gamle mønstre over, og mange bruger maden til at dulme den mod livets sorger.

Jeg ved om nogen, ”DU” kan få styr på det. Også når livets skyggesider viser sig. Jeg har haft en barndom der har været lidt anderledes end de fleste. Allerede inden jeg blev født, var jeg uønsket. Min mor var 17 år og psykisk syg, og ville ikke have noget med mig at gøre. Og som nyfødte, er vi ude af stand til at klare os selv. De fleste af os blev madet, fik ”måske” fysisk kærlighed, når vi var bange, kede af det, osv. Gråd har i de første par år, været vores eneste “sprog”, når der var noget galt. Trøsten kom prompte i form af en tør ble, mad, vand og omsorg. Dette mønster ligger i vores underbevidsthed, så når vi i en voksen alder føler os ulykkelige, ensomme, bange eller utrygge, og ligeledes stressede, så søger vi stadig vores “mor” – nu bare i form af mad.

Derfor blev maden for mig en stærk kontakt til kærligheden, som et svigtet barn søger. Og da jeg så mister min adoptivfar (som også var min morfar) som19-årig, kommer mit madforbrug helt ud af kontrol. Jeg tager bare mere og mere på, indtil jeg får bevidsthed om, at det er fortiden der styrer mit madforbrug, og jeg bliver nødt til acceptere sorgen og leve i nuet! Men det er ikke kun mig –sådan er det for alle! Vores ubevidste kan derfor styre os, og det kan gå ud over helbred og vægt.

I hjernen sidder et såkaldt belønningscenter, som driver os; det er en del af vores overlevelses-system. Og når vi er/bliver truet på vores overlevelse (f.eks. af frygt, angst, stress m.m.), kan vi dulme de følelser, der gør ondt, ved at aktivere vores belønningscenter. Da kalorierig mad som sukker, hvidt brød, kager, ost, mejeriprodukter og fedtrige madvarer mætter mest, er det disse fødevarer som giver os den hurtigste belønning og skaber ro i kroppen. Derfor skaber disse fødevarer en afhængighed hos os!

Og det er ikke sikkert, at du selv er bevidst om, hvor meget du er styret af dine tanker, følelser, vaner og indre behov. Men som du kunne læse ovenover, er vi mennesker styret temmelig meget af vores ubevidste “lager” af vaner, erfaringer, frygt og viden. Det kan både komme dig til gode, men samtidig virke som en forhindring i at nå dit mål, som for eksempek kunne være, at få en sund og slank krop.

Derfor er det vigtig at flytte fokus, når følelsen kommer

Personligt flytter jeg mit fokus ved at hænge vasketøj op, ringe til min mand eller veninde, eller ved at aflede mig selv, ved at sige, at den person eller de ting der giver mig lysten til sukker, ikke skal have den ære for, at jeg bliver tyk igen!

Jeg har nemlig i mange år spist på dårlig samvittighed. ”Frygten for ikke være god nok” eller ”bange for at lave fejl”, ”frygten for ikke at slå til”, en følelse jeg har holdt nede med mad.
 Så for at dit vægttab skal lykkes, skal dit ønske om
succes være større end frygten for, at det ikke lykkes!

Mange varme hilsner Henriette 🙂

Skærmbillede 2015-11-19 kl. 08.04.15